Det ukendte Grækenland: En spontan rejse under corona
Corona har om noget gjort livet som rejse-afhængig svært. Der er meget begrænsende muligheder for at rejse ud, og man må hele tiden være klar til at sadle om og tænke ud af boksen.
Det er ekstra udfordrende for en som mig, der mener, at forberedelsen og planlægningen er den halve fornøjelse af ferien. Men nød lærer nøgen dame at spinde, som det gamle ordsprog lyder. Derfor har jeg tillagt mig – af nød – en mere spontan tilgang til at rejse.
Jeg havde bestilt ferie fra arbejdet i uge 43, og jeg havde, sammen med min datter, planlagt fem dage i Rom og ved Amalfikysten. Men torsdag i uge 42 blev Italien gjort orange land i de danske rejsevejledninger, og dermed røg den rejseplan i vasken. Nu var gode råd dyre. Vi talte om Berlin, men jeg har et eller andet med Tyskland. Jeg er bare ikke stor fan.
Så torsdag aften købte vi returbilletter til Thessaloniki i det nordlige Grækenland. Totalt ukendt område af Grækenland for mig.
Lejebil og minimal research
Jeg begyndte at researche lidt, og heldigvis viste det sig, at min søster havde rejst i området, og kunne pege mig i retning af nogle rejseberetninger fra det område. Og jeg må da sige, at jeg blev positivt overrasket. Det viste sig nemlig, at det nordlige Grækenland har masser af naturoplevelser at byde på.
Vi startede med en overnatning ved kysten syd for Thessaloniki. Det var egentlig bare en overnatning, da vi kom forholdsvist sent, og skulle hente lejebilen. Men vi fik mulighed for at se Olympus-bjerget og få en dejlig solopgang ved kysten.
Solopgang syd for Thessaloniki. @komastaj.dk
Vi satte dog ret hurtigt GPSen mod Meteora. Et område med masser af “søjler”, som egentlig er havbund, hvor jorden omkring er eroderet gennem århundrede. På toppen af mange af søjlerne er der bygget klostre, der er bygget ved at hejse byggematerialerne op ad de stejle klippevægge, og menneskene er klatret op ved hjælp af rebstier. Hele området er på Unescos Verdensarvsliste. Og det er fuldt forståeligt, for det er et helt særligt område.
Udsigten over Meteora er enestående. @komastaj.dk
Området er storslået, og der er mulighed for at besøge en del af klostrene, hvis man er til den slags. For os var det vigtigste at nyde den fantastiske udsigter. Vi var dog oppe ved et af klostrene, inden vi kørte videre til et godt fotospot. Vi nød godt af, at der ikke er alt for mange, der rejser under coronaen, så der var god plads, og gode muligheder for at få taget nogle gode billeder.
@komastaj.dk
Vi brugte nogle timer på at køre i det smukke område, og vi fik frokosten i en af små byer i området .Godt mætte af både flot natur og mad, gik turen videre til den lille bjergby, Metsovo.
Værelse med udsigt
Metsovo er en ret lille bjergby, hvis smukke beliggenhed betyder, at en del turister lægger vejen forbi. Byen består af fine huse i brostensbelagte små gader, og det kan være udfordrende at finde parkeringsmulighed. Vi var i hvert fald ret glade for, at vi kom udenfor sæsonen og i en corona-tid, for selvom der ikke var nært så mange besøgende som vanligt, var det ret udfordrende at finde en parkeringsplads.
Værelse med udsigt i Metsovo. @komastaj.dk
Vi fandt dog en, og tjekkede ind på Hotel Olympic, hvor vi valgte et værelse med udsigt over de omkringliggende bjerge. Vi havde ikke bestilt i forvejen, men der var masser af plads. Faktisk virkede det som om, de mere eller mindre havde lukket en del af hotellet ned. Det er ikke noget at sige til, når turisterne bliver væk. Men vi var fint tilfredse med vores værelse, og vi brugte eftermiddagen på at få hvilet lidt ud, og senere gik vi en tur i den lille charmerende by, hvor vi også fandt en hyggelig restaurant, hvor vi var de eneste spisende det meste af den tid, som måltidet varede.
I Metsovo fik vi også en smuk, smuk solnedgang. Den første af flere på denne tur.
Den mest fantastiske dag
Nogle dage er bare bedre end andre – både til hverdag og på ferie. Og den dag, vi havde i vente, skulle vise sig at blive en af de mest mindeværdige rejsedage. Dels fordi, vi kom til at se nogle utroligt smukke ting, men også fordi vi slet ikke var forberedte på, hvor smukt et område, vi havde i vente.
Billeder kan slet ikke indfange den storslåede udsigt fra Oxya viewpoint i Vikos Gorge. @komastaj.dk
Efter en take-away kaffe satte vi kursen mod Vikos Gorge – en canyon, der er en af de dybeste i verden. Også et sted, jeg ikke anede eksisterede blot en uge før, vi kørte ind i det smukke område. Vi kørte først mod Oxya viewpoint. Selve køreturen var også helt fantastisk smuk, men udsigten fra udkigspunktet tog vejret fra os. Det var virkelig smukt.
Visse steder skulle vi holde tungen lige i munden og øjnene på stien. Men smukt – det var det. @komastaj.dk
Vi havde næsten stedet for os selv, og det krævede opmærksomhed at færdes ved kløften. Visse steder var der nemlig ikke spærret af, så man skulle gå med forsigtige skridt. Men hold nu op, det var det hele værd.
Vi havde igen næsten det hele for os selv. @komastaj.dk
På vejen ned af bjerget, spiste vi frokost, og var herefter klar til mere. Vi kørte til Vikos Gorge viewpoint, hvor vi fik udsigt over kløften fra en anden vinkel. Ligeledes fantastisk. Også vejen op til dette viewpoint, var der bjergkørsel for alle pengene.
Der er masser af bjergkørsel i vente, hvis man vælger at køre til dette område af Grækenland. @komastaj.dk
En helt unik aften
Vi kørte til vores hotel i en lille bitte by, der ærlig talt ikke var noget at skrive hjem om. Det hele virkede en smule dystert, fordi der var så få turister, så hotellet virkede lidt forladt. Men det var rent, og vi havde en fin seng at sove i.
Vi gik en tur i den lille by, slappede lidt af, og bestemte os for at køre videre ud for at finde lidt at spise, se solnedgang, eller hvad vi lige ville støde på. Og det skulle vise sig at blive en begivenhedsrig aften. Vi kom tilfældigvis forbi nogle af områdets berømte stenbroer, hvor kameraet igen blev flittigt brugt.
En af de mange karakteristiske stenbroer i området. @komastaj.dk
Efterhånden nærmede solnedgangen sig, og vi besluttede at tage den første den bedste vej opad på bjerget. Vi blev lidt udfordrede undervejs. Vejen blev stadigt dårligere, smallere og bevoksningen voksede flere steder ud på vejen. Vi mødte ikke en eneste bil, og vi var flere gange ved at opgive.
Nogle gange betaler det sig at bevæge sig ud på usikker grund. Vi mødte ikke en eneste bil på vores tur op ad dette bjerg, og heller ikke i de tre kvarter, vi nød solnedgangen, kom nogen forbi. @komastaj.dkEn unik oplevelse. @komastaj.dk
Pludselig rundt om et hjørne åbnede bevoksningen sig, og det smukkeste udsigtspunkt åbenbarede sig for os. Her sad vi så og så solnedgangen. Helt for os selv. Ikke en eneste bil i de tre kvarter, vi sad på bænken på toppen af bjerget.
Efter denne vilde oplevelse, gik jagten ind på at finde en åben restaurant. Det var en smule udfordrende, men det lykkedes os til sidst at finde en lille restaurant i en lille bjergby. Det var også en helt speciel oplevelse. Om aftenen, mens vi skulle skrive dagbog fra dagen, fik vi virkelig tid at tænke over, hvor fantastisk en dag, vi havde haft. Nogle gange er man bare heldig.
Det ukendte Grækenland – et besøg værd
Nogle gange så får man bare de bedste rejseoplevelser, når man slet ikke er forberedt på, hvilket fantastisk område man ender i. Sådan en oplevelse fik jeg i 2019, da jeg besøgte Cappadocia i Tyrkiet, og også denne – for mig – ukendte del af Grækenland, gav mig en af mine bedste rejseoplevelser.
Jeg kan varmt anbefale et besøg i det bjergrige nordlige Grækenland, hvor man får en helt anderledes oplevelse af Grækenland, end man er vant til fra øerne eller Athen.
Det nordlige Grækenland var totalt ukendt land for mig, inden rejsen i efteråret 2020. Men jeg blev positivt overrasket over, hvor smukt området er. @komastaj.dk
Nu er der gået over et halvt år, hvor vi har skullet forholde os aktivt til Covid-19 og coronaen. Herunder om vi tør rejse ud midt i en tid, hvor coronaen hærger hele verden.
Selvom dem, der tør og vælger at rejse ud, er stærkt begrænsede i udvalget af lande, man kan rejse til – i hvert fald, hvis man benytter rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet som rettesnor.
I Frankrig skulle man bære maske i supermarkedet. Men det var virkelig ikke et stort problem, og vi følte os hele vejen igennem meget trygge. @komastaj.dk
At rejse i en corona-tid
Jeg er en af de personer, der nærmest lider af kronisk rejsetrang, så tanken om slet ikke at rejse ud er klaustrofobisk og næsten ikke til at holde ud.
Derfor gik der heller ikke længe, før jeg begyndte at tjekke op på mulighederne om, hvordan vi alligevel kunne komme udenlandsk på sommerferie uden at løbe store risici.
Vi havde oprindeligt planlagt en togtur gennem Rumænien, Moldavien og Ukraine, men det stod hurtigt klart, at det ikke kunne lade sig gøre.
Men ud at rejse ville jeg!
Derfor pakkede vi bilen og drog mod Frankrig, hvor vi både har boet og rejst utallige gange. Vi kender landet utrolig godt, og vi besluttede os for at tage vores små telte med, og gå efter de små campingpladser uden for mange andre turister.
Små campingpladser med små telte. Sådan rejser vi helst. @komastaj.dk
Det gjorde vi, fordi det faktisk er den måde, vi bedst kan lide at rejse på – og ikke så meget med tanke på corona.
Corona-tiltag i Frankrig
Frankrig var på det tidspunkt – i sommerferien 2020 – et såkaldt “gult” land, det vil sige, at man godt kunne rejse dertil, blot man var ekstra opmærksom.
Vi skulle bruge maske i butikker og på restauranter, indtil man sad ned. Det var på intet tidspunkt utrygt eller ubehageligt – udover det naturligvis aldrig bliver helt behageligt at rende rundt med en maske foran mund og næse.
Men det var bestemt et lille offer at bringe, når det dermed blev muligt at rejse – selv i en corona-tid.
Videre til Italien
Efter omkring 10 dage i Frankrig, gik turen videre til Italien og Como-søen. Et sted, der normalt er ret overrendt af turister, og det var det såmænd også, da vi ankom en søndag.
Heldigvis var det meste lokale, der stort set alle forsvandt, da det igen blev hverdag.
Ungerne kom ned til os med fly. Her var det naturligvis obligatorisk at bruge masken hele vejen. @komastaj.dk
I Italien – som også på dette tidspunkt var gult land – var det også obligatorisk at bære maske i butikker og på restauranter efter samme regler som i Frankrig.
I Italien oplevede vi desuden ofte, at vi fik målt vores temperatur, før vi gik ind i en butik eller på en restaurant.
Igen – vi følte os meget trygge hele vejen igennem.
Skal man rejse i en corona-tid?
Det er selvfølgelig et spørgsmål, som man kun kan gøre op med sig selv.
Hvis det at rejse betyder meget lidt for én, så vil det da nok være det klogeste at blive hjemme. Hvis man derimod elsker at rejse, så kan man finde gode, og forholdsvis sikre, måder at rejse på.
Como-søen er et utroligt smukt sted, og i sommeren 2020 virkede det helt endda ret roligt. @komastaj.dk
Man skal gøre det op med sig selv.
Jeg vil ikke anbefale hverken det ene eller det andet. Det kommer an på så mange ting, som kan spille ind på beslutningen.
For mit eget vedkommende har jeg besluttet stadig at forsøge at rejse en lille smule – på trods af corona. Jeg rejser kun til gule (eller grønne) lande, og jeg tager mine forholdsregler undervejs. Desuden lader mig teste, når jeg igen er på dansk jord.
Oplevelserne i sommerferien betød for mig, at jeg nærmest følte mig mere tryg i Frankrig og Italien, end jeg gjorde, da jeg igen kom hjem til Danmark. Her føltes det som om, at folk havde glemt alt om corona. Langtfra alle holdt afstand, og der var mange, der ikke sprittede hænder i supermarkedet.
Men som sagt – følg din egen mavefornemmelse. Husk at være forstående og overbærende – uanset, om folk rejser ud eller bliver hjemme i denne surrealistiske tid.
Baku – hovedstad i Azerbaijan: Fem ting, du måske ikke vidste
Jeg har altid været fascineret af steder, der lød eksotiske, anderledes eller på andre måder ekstra “fremmede”. På det seneste er der gået lidt sport i at tage på rejse til anderledes destinationer. Baku, der er hovedstad i Azerbaijan – eller på dansk Aserbajdsjan, er et godt eksempel.
Jeg havde inden rejsen hørt meget lidt om Azerbaijan og Baku. Det var først, da jeg begyndte at researche lidt på rejsen, der skulle bringe os til Georgien og Centralasien, at tanken om at besøge dette eksotiske sted slog rod i mig.
Baku ligger ved Det Kaspiske Hav, og ligger 28 meter under havets overflade. Dermed er Baku den lavest liggende hovedstad i verden. Det er også den største by i verden, der ligger under havets overflade. Byen har omkring 2.2 millioner indbyggere, og inden rejsen kendte jeg kun til Baku, fordi der årligt bliver kørt en afdeling af Formel 1 i byens gader.
Vi kom til Azerbaijan og Baku med nattoget fra Tbilisi i Georgien, og byen overraskede os. Herunder har jeg listet fem ting, som dels overraskede os, og som du måske ikke vidste om Baku.
Vi ankom til Baku – hovedstaden i Azerbaijan, med nattoget fra Tbilisi i Georgien. @komastaj.dk
1. Det kunne – næsten – ligeså godt have været København
Først og fremmest overraskede det os, at Baku er så moderne og velfungerende. Der er masser af flotte pladser, husene i midtbyen er moderne og velholdte, og du kan på ethvert gadehjørne finde en lækker café med både god (og billig) øl, café latte og god mad. Og du finder også både McDonalds og Starbucks i Baku – hvis du skulle være i tvivl.
Men altså – du kan få alt, hvad hjertet kan begære. Og skulle du høre til dem, der synes, at Baku lyder som et lidt farligt og tilbagestående sted – så tager du fejl. Der mangler ikke noget her.
Der var masser af hyggelige caféer i Baku. Nogle gange overrasker det mig, hvor moderne “eksotiske” steder er. Men det er nok i virkeligheden bare mig, der er lidt naiv. I Baku var der i hvert fald ikke mangel på noget som helst for en gennemsnits-turist. @komastaj.dk
2. Baku er både moderne og gammeldags
Baku er nok mest kendt fra Formel 1, hvor de hurtige biler ræser gennem byens gader, men byen har masser at byde på udover det. Azerbaijan har masser af olie, og fundet af olien har de seneste årtier betydet, at landet – og særligt hovedstaden Baku – har oplevet et velstandsboom. Derfor ser du også masser af super moderne byggeri mange steder – og også byens vartegn, Flame Towers, er et glimrende eksempel på dette fancy og moderne byggeri.
Flame Towers er vartegnet for Baku. Om aftenen projekteres forskellige ting på tårnene. Nogle gange er det ud som om, der er ild i dem. @komastaj.dk
Men Baku har også en gammel bydel at byde på, hvor man kan vandre rundt i de smalle gader og nyde stemningen. Så det er på mange måder en meget kontrastfyldt hovedstad.
Baku er ikke kun moderne. Byen har også en gammel bydel, man kan vandre rundt i. @komastaj.dk
3. Baku er en billig hovedstad
Hovedstaden i Azerbaijan er et billigt bekendtskab.
Vi bookede en lejlighed via Booking.com, der lå lige i centrum af Baku. Vi havde en lille altan, og lige overfor var den gamle by, og der var mindre end 100 meter ned til en af de centrale pladser. Vi betalte 1000 kroner for to overnatninger for fem personer.
Vi brugte en del tid på en hyggelig café i centrum. Prisniveauet var utroligt lavt, når man tænker på, man er i en hovedstad. En halv liter fadøl kostede 12 kroner, en sodavand otte kroner, en pizza omkring 35 kroner, en tomatsalat som hovedret 25 kroner og en café latte var lidt i den dyre ende – 25 kroner, ligesom mojitoerne, som vi måtte slippe 60 kroner for. Men vi sad på en café fem mand i over fire timer. Vi skulle fordrive tiden, indtil vores tog gik. Vi fik mad, drikke, kaffe, dessert og drinks – og fik opladet vores mobiler. Og det hele kostede omkring 500 kroner i alt. Det var godkendt!
Selvom Baku er en super-moderne hovedstad, så er prisniveauet ganske fornuftigt – selv for lidt nærige jyder. @komastaj.dk
4. Snup en Bolt – det er både billigt og velfungerende
På vores rejse i Azerbaijans hovedstad – og for den sags skyld også i Georgien, havde vi rigtig stor glæde af Bolt. Bolt er en pendant til Uber, hvor private kører taxa. Her downloader man en app, hvorefter kan bestille taxa-ture via appen.
Der er flere fordele ved denne service. Først og fremmest er den billig – som oftest langt billigere end de normale taxaer. Derudover er der den fordel, at man, allerede ved bestillingen, kan vælge en stor bil. Det er et stort plus, når man som os, rejser fem mand. Så undgår man situationer med fire mand stuvet sammen på bagsædet.
Endelig – og vigtigst. Hvis man bestiller via appen, kan man vælge at betale med sit kreditkort i appen. Det betyder, at der ikke er penge mellem dig og chaufføren. Du ved, hvad turen koster på forhånd, og du ender ikke ud i dilemmaer med drikkepenge og den slags.
Dette var IKKE en Bolt-taxa, men blot en ældre bil i den gamle bydel. Bolt-taxaerne var generelt i god stand, og vi var på intet tidspunkt utrygge. @komastaj.dk
5. Besøg et brændende bjerg
En halv times kørsel udenfor Baku, kan du besøge Yanar Dag – et brændende bjerg. Yanar Dag er en naturgasbrand, der har brændt på bjerget siden en gang i 1950’erne, og det brænder fortsat.
Vi forsøgte at komme derud om aftenen, men fandt ud af, at det ikke er hver aften, der er åbent, så man skal lige tjekke op på åbningstiderne, inden man tager afsted. Det er et spændende fænomen og en fin udflugt at tage. På den måde kommer man også lidt væk fra byen, og får set en smule af landet. Vi valgte at tage en Bolt-taxa derud, og det var billigt og let. Men vores chauffør forstod desværre ikke, at vi gerne ville have ham til at vente og tage os med retur.
Det betød, at vi måtte med lokal bus og metro retur. Det var virkelig billigt – tror et par kroner per person. Selvom det tog en del længere tid, så var det en god oplevelse. Her kom vi tæt på de lokale, og lærte blandt andet, at man skal betale kontant for billetten, når man går ud af bussen.
Det ser måske ikke så imponerende ud på billedet, men det var vildt varmt. Og når man så tænker på, at det har brændt samme sted siden 1950’erne, er det alligevel ret særligt. @komastaj.dkDet er helt surrealistisk, hvor stor forskellen er mellem land og by. Blot få kilomenter udenfor Baku er tingene langt mere gammeldags. @komastaj.dk
Når man rejser med store børn eller teenagere, så skal der serveres lidt action udover de sædvanlige gåture og cafébesøg. I Cappadocia er der masser af muligheder – blandt andet en ATV-tour med guide.
En ATV-tour er en fantastisk måde at kombinere både fart, spænding, aktivitet og samtidig få et indtryk af de mageløse landskaber, som Cappadocia-området byder på.
Alle mand klar til eventyr på vores fine ATV’er. @komastaj.dk
Dansk rejsebureau i Cappadocia
Vi kontaktede rejsebureauet 2Ktravel, fordi jeg havde læst om bureauet hos en af mine rejseblog-kolleger, Tea Tougaard. Bureauet 2Ktravel er ejet af en dansk/tyrkisk kvinde, og bureauet har min allerbedste anbefaling. Der er styr på tingene “det er dansk standard”, som indehaveren Gönül selv beskriver det.
Vi skrev nogle beskeder via WhatsApp, og fik hurtigt aftalt en ATV-tour næste morgen.
Vi mødte op på bureauet, der lå et par hundrede meter fra vores fine hotel, og Gönül fik hurtigt tingene på plads. Vi blev transporteret til et sted udenfor byen i en moderne minibus, og vi blev udstyret med hjelme og masker, og fik en hurtig instruktion i, hvordan man kører en ATV.
Ready til go! Hjelme og masker er en del af pakken. @komastaj.dk
Herefter satte vi afsted ud gennem det fantastiske og meget særprægede landskab. Vi havde to guider med, der sørgede for, at vi kom sikkert afsted, og der var indlagt fine pauser, så vi kunne fotografere og nyde udsigten.
Vejret var ikke det bedste, men udsigten og landskabet fejlede bestemt ikke noget. Her er det et billede fra Rose Valley. @komastaj.dkLandskabet i Cappadocia er helt unikt. Her et blik ud over Love Valley. @komastaj.dk
ATV-eventyr i styrtende regnvejr
Vi havde valgt en to-timers tour, der tog os forbi Rose Valley, Swords Valley, Love Valley og Cavusin-landsbyen.
Efter de første par stop begyndte det at regne. Vi var selvfølgelig lidt ærgerlige over det, men vores guides havde taget regnjakker med, og det viste sig faktisk hurtigt, at det kunne gjorde oplevelsen endnu sjovere. Ungerne var i hvert fald begejstrede – våde, men begejstrede.
Humøret var højt på trods af regnen. @komastaj.dk
Jeg kom ret hurtigt lidt bagud – jeg skulle jo også styre kameraet, og pludselig var jeg alene med en ene guide. Han var tilsyneladende ikke helt sikker på ruten, så vi kom vist lidt på afveje. Men jeg var på intet tidspunkt utryg, og han fik os sikkert til næste stop, som var Love Valley. Her købte guiden en varm te til mig, mens vi ventede på resten af familien, der kom nogle minutter senere.
Nu hedder dalen jo ikke “Love Valley” for ingenting. Der er selvfølgelig sørget for, at der er en god “photo opportunity”. Når det så er sagt, så er det et utroligt flot sted. @komastaj.dk
Vores tur på ATV i Cappadocia er en af oplevelser, vi vil huske og snakke om i mange, mange år. Det var sjovt for os alle, og vi fik samtidig set det smukke område.
Vi var så glade for den gode service fra 2Ktravel, at vi bookede en heldagstur med dem rundt til seværdigheder i området dagen efter. Også på denne tour – Green Tour – forløb alt efter planen og uden problemer.
Vi gav 20 euro pr. person for de to timers ATV-tour.
Jerusalem er en oase af store seværdigheder, der ligger side om side. Der er ikke mange andre byer, der kan bryste sig af at have så mange og så markante seværdigheder samlet indenfor et område – den gamle by, der kun måler cirka en kvadratkilometer. Og som prikken over i’et bydes der på masser af gratis oplevelser i Jerusalem.
Den gamle by i Jerusalem er opdelt i fire kvarterer – et muslimsk, et jødisk, et kristent og et armensk. Når man går rundt i byen opdager man knap nok, at man går fra det ene til det andet, og det kan ofte være svært at gennemskue, hvilket kvarter, man opholder sig i. En mønstereksempel på fredelig sameksistens.
Der er mange gader, hvor souvenirbutikkerne ligger side om side. Men man kan også sagtens finde helt øde gader i den gamle by i Jerusalem. @komastaj.dk
Seværdighederne står altså i kø, og der er masser af gratis oplevelser i Jerusalem. Herunder finder du et par af dem.
Gravkirken – Church of the Holy Sepulchre
Et af de allerhelligste steder for kristne er Gravkirken i Jerusalem, hvor man mener, Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Gravkirken ligger – ikke overraskende – i det kristne kvarter.
I Gravkirken kan man se stedet, hvor korset stod, og man kan røre ved den sten, hvor Jesus angiveligt blev placeret og gjort klar til at blive begravet. Man kan også komme helt tæt på graven, hvor Jesus blev lagt, og hvorfra han senere genopstod.
Vær forberedt på, at der er MANGE mennesker i kirken. Vi var der i januar, og vi stod i kø en time for at komme ind i det lille rum, som rummer Jesu grav. Der var trængsel omkring stenen, hvor Jesus blev lagt, og vi opgav at se, hvor korset havde stået.
Til gengæld er hele molevitten ganske gratis, og kirken åbner tidligt om morgenen, så hvis man er klar på at stå tidligt op, kan man givetvis minimere ventetiden en del.
Stenen, hvor Jesus angiveligt blev lagt, da han blev taget ned fra korset. @komastaj.dk
Grædemuren er det eneste, der er tilbage af jødernes hellige tempel, og da de ikke har lov til at bede på indersiden af muren, der befinder sig på Tempelhøjen, så beder de på ydersiden.
Man kan komme helt tæt på muren, og kan endda røre ved den. Der er opdeling, så mænd og kvinder har hver sin del, de kan bede ved. Sprækkerne i Grædemuren er helt fyldt op af små stykker papir, hvorpå der er skrevet små bønner. Papirerne er stukket ind i revnerne, men bliver tømt med jævne mellemrum. Sedlerne med bønnerne bliver bragt til Oliebjerget, hvor de bliver brændt.
Vi var ved Grædemuren ved flere lejligheder under vores besøg. Bedst – og mest autentisk – var det at komme sent om aftenen, hvor der er knap så mange turister.
Det er helt gratis at besøge Grædemuren, men vær forberedt på, at du skal igennem et sikkerhedstjek, inden du kan komme ind på området.
Grædemuren ligger i det kristne kvarter.
Der er altid mange jøder i gang med at bede ved Grædemuren i Jerusalem. @komastaj.dk
Tempelbjerget – Temple mount
Tempelbjerget og tempelpladsen indeholder resterne af det jødiske tempel. Det eneste, der i dag er tilbage af det jødiske tempel er Grædemuren, som er det allerhelligste sted for jøderne. Templet blev bygget på det sted, hvor Abraham blev befalet at ofre sin søn, Isak.
Samtidig er det det tredjehelligste sted for muslimer – efter Mekka og Medina. Ifølge muslimerne er Tempelbjerget stedet, hvor Ærkeenglen Gabriel lod Muhammed fare til himmels.
Tempelpladsen indeholder i dag Klippehelligdommen eller Omar-helligdommen, der er bygget på det sted, hvor det jødiske tempel tidligere lå. Klippehelligdommen – eller Temple Dome – er nok det mest kendte vartegn for Jerusalem med sin gyldne kuppel.
Tempelpladsen indeholder også Al-Aqsa moskeen.
Tempelbjerget og Tempelpladsens betydning og historie er forklaret i flere detaljer her.
Der er kun begrænset adgang til Tempelpladsen, hvor der kun er åbent et par timer om formiddagen og en time over middag. Husk at være opmærksom på disse åbningstider, og husk komme i god tid, da der er lang kø. Der udføres sikkerhedstjek, inden man bliver lukket ind, og man skal huske at være respektfuld klædt på. Indgangen finder du ved siden af Grædemuren.
Tempelbjerget med den karekteriske Temple Dome – eller Klippehelligdommen på dansk – er en stor oplevelse. Det er gratis at komme ind på området, men vær opmærksom på, at der er begrænsede åbningstider, og der kan være lang kø. Derudover skal man være respektfuldt klædt. @komastaj.dk
Via Dolorosa
Via Dolorosa – eller Smertens vej – er den vej, som Jesus bar korset for at komme til Golgata, hvor han blev korsfæstet.
Hvis man vil følge Via Dolorosa skal man starte ved Lions Gate.
Man kan følge turen gennem Jerusalems gamle by, og der er 14 stationer, hvor der ved hver fortælles om en særlig hændelse på Jesu vej til Golgata. De 14 stationer er fordelt med ni undervejs gennem gaderne, og de sidste fem stationer befinder sig inde i Gravkirken. Stationerne på vejen fortæller om blandt andet, hvor Jesus faldt undervejs, hvor Jesus dømmes af Pontius Pilatus, og hvor Jesus taler til sørgende kvinder.
Inde i Gravkirken er der blandt andet stationer der, hvor Jesus nagles til korset, og den sidste station er Jesu grav.
Der er 14 stationer på Via Dolorosa – eller Smertens Vej. Det var den vej, Jesus fulgte, da han bar korset på vej til korsfæstelsen. @komastaj.dk
Se det gamle Jerusalem fra oven
En anden gratis oplevelse i Jerusalem er, at man hurtigt kan få fornøjelsen af at fare vild i gaderne i den gamle by. Og det er faktisk en god ting. Hvis man er lidt nysgerrig kan man finde gader, som er helt mennesketomme, og på et særligt sted, kan man gå op af nogle trapper og få frit udsyn over Jerusalems tage.
Hvis man gør sig lidt umage, kan man finde tomme gader i den gamle by i Jerusalem. Det er umagen værd. @komastaj.dk
Trappen til udsigtspunktet befinder sig i krydsningen af gaderne David, Habad og Al – Lahhamin. På hjørnet er der for øvrigt en shop, hvis indehaver Mounir er beduin. Han skulle efter eget udsagn være venner med den danske forfatter Suzanne Brøgger. Kig forbi hos ham og få en snak. Hvis du er heldig, byder han på te. Husk at hilse fra Betina.
Fra udsigtspunktet har du smukt udsyn til Temple Mount og Oliebjerget. Til den anden side er Gravkirken og Frelserkirken (Church of the Redeemer). @komastaj.dk
Klokketårnet på Frelserkirken – Church of the Redeemer (Entré)
Et sidste lille tip om en rigtig god oplevelse i den gamle by i Jerusalem, er en tur op i klokketårnet på Frelserkirken – Church of the Redeemer.
Det er dog ikke en gratis oplevelse. Det koster 30 shekel (lidt over 60 kroner), men udsigten fra toppen er pengene værd, synes jeg. Derudover får man også adgang til selve kirken og en udgravning. Vi havde dog ikke tid til andet end at klatre de 178 trin op for at se solnedgangen over Jerusalem.
Udsigten er de 30 shekel og anstrengelsen, i forbindelse med de 178 trin, værd. @komastaj.dk
Bo centralt i Jerusalem
Vi boede på hotellet Hillel 11 (reklamelink), der ligger 10 -15 minutters gang fra den gamle by.
Det er et super fint hotel, hvor vi havde et soveværelse, en opholdsstue med en vask og et køleskab, eget bad og toilet og en lille balkon, hvor man kunne sidde to mand og nyde solen.
Hvis du skal besøge Jerusalem i Israel er den letteste vej med fly til Tel Avivs lufthavn Ben Gurion. Der er direkte fly mellem København og Tel Aviv. Ben Gurion lufthavnen ligger tæt på både Tel Aviv og Jerusalem. Og transporten til og fra lufthavnen til Jerusalem er både nem og billig.
Med tog fra lufthavnen
Israel har for nyligt fået nogle nye tog, der kører i pendulfart mellem Tel Aviv – Ben Gurion lufthavnen – Jerusalem.
Togene kører hver halve time, og nogle tog kører hele vejen mellem Jerusalem og Tel Aviv, mens andre kun kører til lufthavnen. Togene kører døgnet rundt, og turen tager mellem 20 og 25 minutter. Togene kører dog IKKE, når der er sabbat. Det vil sige ikke fra fredag aften til lørdag aften. Her er det noget mere besværligt, og det letteste vil nok være en taxa.
Togstationen ligger lige ved siden af terminalen, og det er let at finde. Billetterne er tilmed rigtig billige. Vi gav 16 NIS, hvilket er lidt over 30 kroner for en billet mellem lufthavnen og Jerusalem.
Vi købte billetterne i en automat, og man kan betale med kreditkort.
Togstationen ligger i direkte forbindelse med ankomstterminalen. @komastaj.dk
Der går tog hver halve time. @komastaj.dk
Det er let at købe billet til toget. Det koster kun 17 shekel, og man kan bruge kreditkort i automaterne. @komastaj.dk
Med bus fra lufthavnen
Er man af en eller anden grund mere til en bus, så er der også mulighed for det.
Lige udenfor terminalen går der en direkte bus til Jerusalems hovedbanegård. Bussen har nummer 485, og den kører én gang i timen døgnet rundt, undtagen fredag aften til lørdag aften, hvor der er sabbat i Israel og stort set alt offentlig transport står stille – i lighed med supermarkeder, butikker, restauranter og så videre.
Turen fra lufthavnen til Jerusalems centrum tager omkring en time – afhængigt af, hvor meget trafik, der er.
Billetten til bussen kan købes ved chaufføren, hvis du har kontanter, og en billet koster 16 shekel – ca. 30 kroner.
Billetter til toget og til letbanen kan trækkes i billetautomater, og man kan bruge kreditkort. @komastaj.dk
Med light rail videre
Når du kommer til hovedbanegården i Jerusalem, kan du komme videre til centrum og tæt på den gamle by med den effektive letbane. Her koster en enkeltbillet 5,9 shekel – cirka 11 kroner, og du kan trække billetten i automaten, som er på light rail-stationen. Også her kan du bruge kreditkort.
Letbanen går fra hovedbanegården, og den er let at spotte. Den kører på området, der ligger mellem den nye togstation og den store banegårdsbygning.
Letbanen i Jerusalem fungerer upåklageligt. Af og til kan det dog være lidt trangt med plads. @komastaj.dk
Hvis du forventer at bruge letbanen meget, kan man investere i et såkaldt RAV KAV smartcard. Det er meget i stil med et Oystercard, som du måske kender fra London. Det er et kort, der kan genopfyldes, og hvor man blot “bibber” kortet ind, når man stiger på. Hvis man bruger dette kort, sparer man 20 procent på en tur.
Vi brugte dog kun light rail til og fra stationen én gang, så det fungerede fint med enkeltbilletter. Også med enkeltbilletter er det dog vigtigt, at man husker at stemple billetten, når man stiger på.
Hotellejlighed midt i det hele
Vi boede på Hotel Hillel 11 (reklamelink), der lå tæt på light rail-stationen Jaffa Street, og kun 10-15 minutters gang fra den gamle by.
Vi havde et soveværelse, eget badeværelse og en lille opholdstue, hvor der også var en vask og et køleskab. Derudover havde vi vores egen lille balkon. Det var et super hyggeligt sted, og vi gav 2200 kroner for fire overnatninger – en rigtig god pris. Dog skal det siges, at vi rejste udenfor sæsonen i januar.
Du kan se nærmere på hotellet via linket her, og hvis du booker via mit link, får jeg lidt provision. Det bliver ikke dyrere for dig, og du støtter mit arbejde med bloggen.
Hotel Hillel 11 ligger super centralt, og lejligheden var rigtig fin. De var også hjælpsomme i receptionen. @komastaj.dk
Når det kommer til rejser, er det nærmest umuligt at rangliste i værst eller bedst. I dette indlæg gør jeg alligevel et forsøg.
2019 har været et godt rejseår for mit vedkommende. Jeg har været på syv rejser, besøgt otte lande – et enkelt land to gange i løbet af året. Af de otte lande var de fem af dem nye bekendtskaber.
Så er billetterne til nattoget fra Sofia i hus. @komastaj.dk
I vinterferien var jeg et par dage i Budapest i Ungarn. Det var mit andet besøg, men det første ligger over 25 år tilbage. Turen var sammen med min mand og mine to yngste (teenage)børn.
I marts var jeg med nogle veninder i Marokko – primært i Marrakech. Det var første gang, jeg besøgte Marokko.
I slutningen af april, besøgte jeg for første gang i mit liv Iran. Det var en efteruddannelsestur, og det var vildt spændende at opleve et land, hvor så få turister kommer.
Sommerferien med familien var en togtur gennem Bulgarien, Tyrkiet, Georgien og Azerbaijan. Her var de tre lande nye bekendtskaber. Kun Tyrkiet og Istanbul har jeg besøgt før.
I september var jeg så heldig at blive inviteret på en tur til Barcelona/Girona for at fejre min gode vens 50 års fødselsdag. Det var et gensyn med Barcelona og en ny oplevelse i Girona.
Mit rejseår sluttede med en rejse med min søster og mine forældre til Tenerife i Spanien. Første gang på Tenerife, men ikke et nyt land, da jeg har besøgt Spanien en del gange før.
Kan man vælge de værste og de bedste?
Det er nærmest en umulig opgave, jeg har sat mig selv på. Jeg er så tilpas rejseglad, at i min optik er alle rejser gode. Jeg synes også, det kommer rigtig meget an på omstændigheder, om man har en god rejseoplevelse. Det kan være for eksempel være vejret på destinationen, anledningen til rejsen, eller hvor lang tid man bruger på feriestedet.
Derfor vælger jeg også fra starten at udelukke Barcelona-turen og turen til Bulgarien fra min rangliste. Barcelona-turen var fantastisk og unik, men det var på grund af anledningen og den måde, turen foregik på. Det havde været en fantastisk og mindeværdig oplevelse uanset hvor vi verden, vi var rejst hen.
Turen til Sofia i Bulgarien var starten på vores sommerferie, og vi opholdt os kun én nat i Sofia. Slet ikke nok til at kunne vurdere, om Sofia er værst eller bedst på listen. Men jeg tager gerne derhen igen, og turen med nattoget fra Sofia til Istanbul var i hvert fald mindeværdig.
Nattog fra Sofia til Istanbul. @komastaj.dk
Alle rejser er de bedste
Inden jeg kaster mig ud i ranglisten, er det vigtigt for mig igen at understrege, at selvom et land eller et område kommer til at ligge i bunden af min liste, betyder det ikke, det er et dårligt sted. Det afhænger som sagt af så mange omstændigheder, og hvis jeg valgte at gentage en rejse til et af de områder, jeg har rangeret i bunden, kan det helt sikkert tænkes, at oplevelsen bliver en helt anden.
Men altså – listen er min helt personlige opfattelse af mine rejser i 2019 (som alle var gode – nogle var bare en smule bedre end de andre).
Tilbage er syv lande/byer, hvor jeg har rejst til i 2019.
Værst eller bedst: Min rangliste for 2019
Nummer 7 – Tenerife
På en syvendeplads kommer ferieøen Tenerife. Det var mit første besøg, og vi kom til at bo på den “forkerte” side af øen. Vi havde en fantastisk lejlighed, som vi havde booket via booking.com(reklamelink) i byen El Medano. Vejret var sådan set fint, selvom vi rejste i november, men det blæste en halv pelikan på vores område af øen.
På positiv-siden tæller, at vi havde en fantastisk tur i Teide nationalparken. Vi havde lejet en bil, og tog selv turen op til vulkanen. Derudover var vi også på delfin-tur. Nationalparken ville jeg gøre igen – delfinerne ville jeg nok springe over. Alt i alt vil jeg nok ikke vælge at tage til Tenerife lige med det samme igen. Der er for mange andre steder, som jeg mangler at besøge, der vil komme foran Tenerife i køen. Og næste gang bliver det nok på sydvest-siden af øen.
Det værste: For meget blæst
Det bedste: Køreturen gennem Teide National Park
Teide national park var en stor oplevelse. Den vil jeg bestemt anbefale, hvis turen går til Tenerife. @komastaj.dk
Nummer 6 – Azerbaijan/Baku
Vi rejste til Baku i Azerbaijan med nattoget fra Tbilisi i Georgien. Baku overraskede på mange forskellige måder. Det er en super-moderne by, hvor prisniveauet er lavt. Komplekset Flaming Towers er indbegrebet af Baku, og symboliserer på sin egen potente måde den ufattelige rigdom, som er strømmet til landet efter at store forekomster af olie blev opdaget.
Vi tog en tur ud til Yanardag – en naturgasbrand, der brænder konstant (og har gjort det siden Marco Polos tid) på en bjergskråning på Absheron-halvøen en lille halv times kørsel fra Baku. På hjemvejen tog vi den lokale bus og metro, og her blev det tydeligt, hvor stor forskel der er i Azerbaijan mellem by og land – rig og fattig.
Selve storbyen Baku lader intet tilbage at savne for den almindelige turist. Alt er tilgængeligt, og du kunne i og for sig lige så godt være i København. Det er blot meget billigere og lidt mere eksotisk at være i Baku.
Det værste: Stor forskel mellem rig og fattig
Det bedste: Omfavner både det moderne og det traditionelle
Flaming Towers i Azerbaijan – den ultra-moderne side af Baku og Azerbaijan. @komastaj.dk
Nummer 5 – Budapest
Jeg var i Budapest et par dage i vinterferien i 2019. Denne gang var rejsen med min mand og vores to yngste børn på 17 og 15 år.
Vi brugte det meste af tiden på at vandre rundt på må og få. Shoppe lidt, og så var vi selvfølgelig en tur over den imponerende løvebro. Vi blev lokket til at tage en tuktuk-agtig ting op til Fiskebastionen (typisk turistfælde), men udsigten deroppefra fejlede dog ikke noget. Vi kunne se ud over Donau, beundre de mange broer og se det smukke syn af den store parlamentsbygning.
Vi skulle mødes med nogle bekendte af min mand, som han ikke havde set i 20 år, så den ene aften gik i selskab med dem.
Vi fik ikke lavet så meget andet end blot at gå, snakke og hygge, så vi oplevede ikke så mange seværdigheder. Det var en dejlig tur – men jeg skylder nok byen et ekstra besøg en gang, hvor jeg blandt andet får set de fine termiske bade.
Det værste: Fik ikke udforsket byen nok
Det bedste: Udsigten fra Fiskebastionen
En hyggelig, stille og central plads i Budapest. @komastaj.dk
Nummer 4 – Marokko
I marts gik turen for første gang til Marokko. Denne gang var jeg afsted med nogle veninder, og vi havde lejet en fantastisk riad midt i medinaen i Marrakech. Vi havde et helt hus for os selv med tagterrasse, og da vi først havde fået hentet forsyninger af øl og vin udenfor medinaen, tilbragte vi en del kvalitetstid i solen på terrassen.
Der blev dog også god tid til at udforske alle de kringelkrogede veje i medinaen, og vi formåede også at fare vild. Det er et helt vildt “leben” i gaderne, og man skal hurtigt tillægge sig evnen til at ignorere tilråb og nærgående gadesælgere, hvis man skal nyde turen.
Vi fik set et palads, og vi brugte også en dag i Atlasbjergene og en dag på at besøge Essaouria ved kysten. Begge gange med vores egen chauffør, som indehaveren af vores riad sørgede for kontakten til. Det fungerede super fint.
Turen i Atlasbjergene var værd at bruge tid på, og det var Essaouria egentlig også – det er bare for lidt tid med en dagstur. Turen tager tre timer hver vej, og så er der ikke meget tid til at udforske byen. Næste gang vil jeg nok vælge at tage mindst en overnatning i Essaouria. Den virkede meget mindre hektisk end Marrakech, der kan være en prøvelse for tålmodigheden.
Men alt i alt et sted, jeg bestemt gerne besøger igen.
Det værste: De påtrængende gadesælgere
Det bedste: De kringelkrogede gyder i medinaen
Medinaen i Marrakech, Marokko. @komastaj.dk
Nummer 3 – Georgien
Sommerferien bød på rejse over landjorden til Georgien. Det var mit første besøg i landet, og vi besøgte kystbyen Batumi, hovedstaden Tbilisi, og så var vi i bjergene i Kazbegi eller Stephansminda, som byen nu hedder.
Georgien er et af de steder, som jeg er sikker på, får et boom af turister de kommende år. Landet har masser at byde på. Bjerge, byer, strande – og så er det billigt – rigtig billigt.
Landet er ikke endnu helt gearet til turister, så der er en del, der ikke lige er lagt an på, at der kommer folk udefra. De er ikke gode til engelsk, og deres skriftsprog er helt umuligt at tyde, men på den anden side, så er det netop sådanne steder, der gør rejseri lidt ekstra udfordrende, autentisk og lækkert efter min smag.
Georgien er et land, som jeg bestemt vender tilbage til – og der behøver ikke gå mange år.
Det værste: Ikke alle er lige service-mindede overfor turister (måske er det en god ting?)
Det bedste: Billigt rejseland med masser af flot natur
Venskabsmonumentet Georgien og Rusland. @komastaj.dk
Nummer 2 – Iran
I april var jeg så heldig at komme med på en efteruddannelsestur til Iran. Vi besøgte blandt andet Isfahan og Teheran, og jeg må sige, det var en fantastisk oplevelse.
Iran er ikke et land, som står højt på manges liste over lande, man kunne tænke sig at besøge, og den nuværende situation opfordrer da heller ikke til besøg i landet.
Når det så er sagt, så er Iran et unikt land. Deres historie og kulturelle skatte og seværdigheder er i den øverste klasse. Jeg har aldrig før oplevet så meget flot arkitektur, og sjældent mærket historiens vingesus så kraftigt, som da jeg var på besøg i den gamle shahs tidligere bolig.
På minussiden talte, at vi blev overvåget under hele vores besøg. Sandsynligvis fordi vi var en gruppe journalister, men uanset, så blev der ikke lagt skjul på, at vi blev holdt øje med. Som vores rejse skred frem, blev vores frihed til at opleve på egen hånd også voldsomt indskrænket. Meget ærgerligt, og faktisk også en ret dum beslutning fra iranernes side. Vi var alle ekstremt positivt stemt overfor landet de første par dage, men efterhånden som de strammede overvågningen, blev vi naturligvis mere skeptiske.
Hvis du rejser som privatperson, så er Iran blevet mere venligt stemt overfor turister – i hvert fald fra vores del af verden – de seneste år. Hvis du ikke lige er journalist, så kan du nu få visum, når du ankommer i lufthavnen (husk at tjekke op på det – ting ændrer sig hurtigt), og Iran stempler ikke længere i dit pas, så du får ikke problemer med det. Dog skal du være opmærksom på, at du – hvis du besøger Iran – ikke længere kan rejse til USA på en ESTA-godkendelse, men skal søge visum.
Lige nu (januar 2019) er ikke Iran ikke en mulighed som rejsemål, men når situationen ændrer sig til det bedre, så vil jeg bestemt gerne tilbage – og jeg vil gerne have familien med, for det er et helt unikt land.
Det værste: Den forfærdelige overvågningskultur
Det bedste: Den helt unikke historie og ufatteligt fantastiske seværdigheder
Iran er overraskende moderne på mange måder – og på andre håbløst gammeldags. Men der er rigtig mange unge i Iran, og de er, for de flestes vedkommende, veluddannede. @komastaj.dk
Nummer 1 – Tyrkiet – Cappadocia
På toppen af 2019-listen ender Tyrkiet. På vores sommerferietur kørte vi i nattog til Istanbul, hvor vi var et par dage. Istanbul er en lækker by med masser af seværdigheder, historie og unikke seværdigheder. Vi var der i juli, og der var varmt – og der var mange mennesker. Så bliver en kæmpe by som Istanbul en udfordring, men det er samtidig en af de byer, der på en eller anden mystisk måde drager mig. Det var mit andet besøg i byen, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg vender tilbage.
Vi var på besøg i den store bazar, og vi boede i området omkring Galata-tårnet, hvilket var et fint område at gå på opdagelse i. Vi var på sejltur på Bosporus-strædet, og var på besøg i Basilica Cisternen – det gamle vandreservoir i Istanbul, som du måske kan huske fra Dan Brown bogen/filmen Inferno.
Vi nåede kun at skrabe overfladen – der er masser at komme tilbage til Istanbul efter.
Det er dog ikke Istanbul, der er grunden til, at Tyrkiet lander øverst på min liste i dette rejseår.
Den absolut bedste rejseoplevelse i 2019 var Cappadocia. Et område et par timer syd for Ankara, hvor landskabet er helt specielt, og hvor du kan bo på hotelværelser, der er små huler hugget ud i klipperne. Før planlægningen af sommerferien 2019 gik i gang, anede jeg ikke, at området fandtes, men rejsetippet er hermed givet videre.
Cappadocia er ikke engang mest berømt for dette unikke landskab. De fleste kommer til området for at flyve varmluftballon, som er det helt store salgsnummer for Cappadocia.
Vi valgte ikke at tilkøbe en tur i varmluftballon, men valgte i stedet at stå tidligt op og stå på en høj bakke og beundre solopgangen og de hundredevis af varmluftballoner, der svævede over det særprægede landskab. Og det – mine damer og herrer – var den allerbedste rejseoplevelse for mig i år. Jeg kan ikke anbefale Cappadocia nok – det er en oplevelse for livet. Og de flyver hver dag…. som i hver eneste dag, hvis vejret tillader det.
Tag mig ikke på ordet – kom selv afsted og oplev det med egne øjne.
Det værste: Istanbul kan være varm og overrendt i højsæsonen
Det bedste: Den helt unikke oplevelse at se hundredevis af varmluftballoner i solopgangen over det helt særlige landskab i Cappadocia
Så bliver det ikke mere magisk end dette. At opleve varmluftballoner i massevis er en af de mest fantastiske oplevelser, du kan give dig selv i Cappadocia. @komastaj.dk
Nye ting på vej i 2020
Der er allerede godt gang i planlægningen af nye store rejseoplevelser i 2020.
I skrivende stund har jeg planlagt – eller er godt i gang – med fire nye rejser. I slutningen af januar skal jeg til Jerusalem og Det døde hav, februar byder på et par dage i Gdansk i Polen, sommerferien går til Rumænien, Moldavien og Ukraine, og i september tager jeg med 17 andre kvinder en tur til Krakow.
Men mon ikke, det bliver til endnu flere rejser, inden året er omme? Alt andet ville overraske mig.
Lad mig endelig høre fra dig – om din bedste oplevelse i 2019, om dine rejseplaner, eller hvis du har konkrete spørgsmål omkring nogle af mine rejser. Jeg vil altid gerne høre fra dig.
Sommeren 2019 var vi tre voksne og to teenagere en tur i Georgien. Vi tilbragte i alt 10 dage i landet, og i dette indlæg vil jeg forsøge at give dig en fornemmelse af, hvad du kan forvente dig af prisniveauet, hvis du rejser til Georgien.
Vi besøgte Georgien på en rejse, hvor vi ikke havde bil til rådighed, så derfor brugte vi tog, taxa, bus og anden lokal tranport til at komme rundt i landet og i de byer, vi besøgte.
Vi boede på hotel, pensionat og i en AirBnB-lejlighed.
Georgien er først nu begyndt at blive opdaget af turister, men jeg tror, at det er et af de lande, der vil opleve en stor stigning af turister i de kommende år. Georgien har rigtig meget at byde på. Både flotte byer og fantastisk natur – og så får du rigtig meget for pengene.
Prisnivauet på mad er lavt i Georgien. Så du kan roligt invitere familien på restaurant. @komastaj.dk
Pris for overnatning
Vi benyttede os af forskellig typer af overnatning, men fælles for dem alle var, at de var billige.
Vi boede to nætter på et hotel meget centralt i den gamle by i hovedstaden Tbilisi. Vi havde to værelser, og vi betalte i alt 1082 kroner i alt for de to nætter.
Hotellet, vi boede på i Tbilisi old town hedder Hotel Kalanga. Det var super-fint og meget centralt. Du kan se nærmere på hotellet her.
En anden nat havde vi en lejlighed med stor stue og soveværelse og to toiletter lige på Freedom Square i Tbilisi til 510 kroner for en nat.
I kystbyen Batumi, der ligger lige ud til Sortehavet, boede vi tre nætter i en AirBnB-lejlighed. Lejligheden lå 10 minutters gang fra den gamle by, og små 15 minutter til stranden og Sortehavet. Der var tre værelser, en stue, køkken og badeværelse. For tre overnatninger gav vi i alt 900 kroner.
Vi boede på et lille. privat pensionat i Georgiens bjerge. Det var ikke luksus, men hjemligt og hyggeligt. @komastaj.dk
Endelig boede vi på et lille privat pensionat i Georgiens bjerge i Kazbegi, hvor vi overnattede to nætter i to værelser for en samlet pris af 700 kroner.
I alt overnattede vi otte gange i Georgien (den sidste nat sov i i nattog), og den samlede pris for de otte nætter for fem mand beløber sig til 3192 kroner. Det er under 650 kroner for otte overnatninger pr. person. Det kan vist ikke gøres meget billigere andre steder.
Du kan let finde overnatning – både hoteller, pensionater eller lejligheder på Booking.com.
Pris for transport
Vi havde som sagt ikke adgang til bil, så vi brugte tog, bus og taxa.
I Kaukasus har de en tjeneste, der fungerer ligesom Uber, som mange kender fra vestlige lande og USA. Denne tjeneste hedder Bolt, og man kan downloade appen og melde sig til, og så fungerer det upåklageligt.
Det er billigt, sikkert og dejligt at bruge, fordi man undgår at skulle forhandle pris med chaufføren, og man kan betale via appen, så man slet ikke behøver at have penge eller kort op, når man stiger ud af taxaen.
Ydermere har Bolt den fordel, at man kan bestille en minivan, hvor der er plads til op til syv personer. Det var en klar fordel for os. Vi var fem mand, og de første par gange blev vi mast sammen i en almindelig taxa med fire på bagsædet. Ikke fedt, og heller ikke sikkert. Men meget normalt i Georgien. Derfor var vi meget glade for Bolt, hvor man altså kunne bestille en stor bil.
“Five persons? No problem”. Vi var glade, da vi opdagede appen Bolt, hvor du kan bestille en minivan med lidt mere plads. @komastaj.dk
Det er meget billigt at køre i taxa i Georgien. Vi bestilte en taxa midt om natten for at køre os fra Tbilisi centrum til lufthavnen. En tur, der tog 25 minutter. Den tur gav vi 22 GEL for – det svarer til omkring 50 kroner.
Ligeledes fik vi en privat taxa til at køre os fra Tbilisi op i bjergene. En tur på omkring tre timer. Den tur gav vi 110 GEL – eller 250 kroner for fem mand.
Også prisniveauet for togene er lavt. Vi kørte fra Batumi til Tbilisi for 260 kroner for fem mand, og nattog fra Tbilisi til Baku for fem liggepladser kostede 650 kroner for fem mand på anden klasse.
Endelig er der madbudgettet. Det er ofte ret omfattende, når man rejser fem mand, og skal spise ude to gange hver dag.
Det fylder også ret meget i vores rejsebudget for denne tur, men hvis man ser på, hvad prisniveauet er for restauranter, så kan selv en (ret) nærig jyde nyde maden uden at få det skidt over regningen.
Det dyreste måltid på hele turen i Georgien kostede 700 kroner for fem mand. I gennemsnit betalte vi omkring 500 kroner for et aftensmåltid inklusiv alt for fem mand på en central restaurant. I bjergene spiste vi langt billigere. @komastaj.dk
Aftensmåltidet kostede fra 230 kroner til 700 kroner for fem mand – inklusiv vin, dessert, kaffe. De fleste gange betalte vi omkring 100 kroner pr. mand for et solidt måltid med det hele.
Frokost spiste vi typisk for omkring 200-250 kroner for alle fem mand. Man kan sagtens spise billigere, men vi valgte gode, restauranter i den centrale del af de byer, vi boede.
Man går ikke ned på god mad, når man er på ferie i Georgien. @komastaj.dk
Cafébesøg med øl, drinks, snacks er også en billig fornøjelse. I de ti dage, vi brugte i Georgien, var vi på café mindst én gang om dagen, og der blev drukket kaffe, øl og drinks. Alligevel løber den samlede regning for fem mand kun op i små 800 kroner i alt.
Du kan forvente et generelt lavt prisniveau, hvis du rejser i Georgien. Her ses en regning fra et aftenmåltid. 1 GEL er lig med 2,26 danske kroner. Vi var tre, der delte den store ret til 93 GEL. (og der var rigeligt). Det er på en restaurant midt i hovedstaden Tbilisi, der ovenikøbet havde specialiseret sig i økologiske råvarer. @komastaj.dk
Jeg har brugt en app, der hedder Trabee Pocket til at holde styr på udgifterne til denne tur.
Jeg har samlet mine fem bedste apps, som jeg bruger, når jeg rejser. Dem kan du læse om her.
(DISCLAIMER: Nogle link på denne side er såkaldte affiliate-links. Det betyder, at jeg får en lille skilling, hvis du bestiller dit hotel eller din lejlighed via mit link til Booking.com. Prisen er den samme for dig. Jeg anbefaler ALDRIG noget, jeg ikke selv har prøvet, og som jeg kan stå inde for).
I sommeren 2019 var vi på sommerferie til Kaukasus. Turen startede med fly til Sofia i Bulgarien – simpelthen, fordi det var billigst. Herfra kørte vi med nattog fra Sofia til Istanbul.
I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på, hvad du skal tænke på, og hvad du kan forvente af sådan en tur.
Afsted mod Istanbul! @komastaj.dk
Billetter kan ikke købes online til nattoget
Det er lidt back to basic, hvis du vil tage turen til Istanbul med nattoget fra Sofia.
Man kan nemlig ikke bestille billetterne online, og skal derfor møde op på stationen i Sofia for at købe billetterne.
De har en international luge, hvor man kan købe billetterne. Det er luge nummer 21, men da vi var der var der også en venlig guide, der gik rundt på stationen og viste vej. Husk, at du skal have pas med for alle passagerer, og man kan kun betale kontant. Heldigvis er der altid en ATM i nærheden i Sofia, så det er ikke det store problem.
Så er billetterne til nattoget i hus. @komastaj.dk
Kun de bulgarske vogne tilbage
Når man skal tage nattoget fra Sofia til Istanbul, er der åbenbart to slags ligge/sovevogne, man kan vælge. Eller det vil sige – vi kunne ikke vælge. Den søde billetdame forklarede med et trist udtryk i ansigtet, at der altså kun var de bulgarske vogne tilbage. Så vi måtte nøjes. Man kan åbenbart være lidt heldigere, at der er plads i de – vistnok lidt mere – luksuriøse russiske vogne.
Vi ville bare gerne til Istanbul, så vi sagde ja tak til pladser i de bulgarske vogne til samme aften. Vi måtte af med den fyrstelige sum af 92 euro, 180 bulgarske lev eller hvad der svarer til 690 kroner for fem mand. Det må siges at være en ok pris.
Små 700 kroner er prisen for fem personer for liggevogn i nattoget mellem Sofia og Istanbul. @komastaj.dk
Få opbevaret bagagen mens du går på opdagelse
Vi var taget på stationen tidligt for at bestille billetterne, og vi var tjekket ud af vores AirBnB, så vi havde bagagen med. Heldigvis var der i underetagen mulighed for at få opbevaret baggagen – 8 kroner pr. taske pr. dag.
Herefter var vi klar til at bruge dagen til at udforske Sofia, indtil toget kørte ved 22-tiden.
Vi brugte blandt andet tiden til at se nærmere på Sofias berømte Alexander Nevsky Katedral. @komastaj.dk
Afsted mod Istanbul
Vi fandt med lidt besvær det spor, hvor nattoget til Istanbul gik fra, og vi fandt vores kupé i de bulgarske vogne. Det var lidt trangt med plads – seks køjer i hver kupé men det var starten på ferien, vores første nattog, og vi havde – trods alt – en kupé for os selv.
Det var lidt trangt med plads i vores kupé. Heldigvis var der “kun” os fem – der kunne i princippet være kommet en person mere. @komastaj.dk
Der er en charme ved at rejse med tog, som man ikke skal undervurdere. @komastaj.dk
Vi havde handlet lidt hygge til undervejs. Vi kravlede dog hurtigt til køjs, da vi var lidt trætte efter en hel dag med sightseeing i Sofia.
Vi blev vækket af en tolder omkring klokken halv tre, hvor vores pas blev indsamlet. Efter en lille halv time fik vi passene igen, og vi kunne køre lidt videre. Herefter standsede toget ved den tyrkiske grænse, hvor alle skulle af toget, gå over på en anden perron, og få stemplet deres pas. En lang, omstændelig – og lidt pjattet – proces.
Ved den tyrkiske by Kapikule skulle alle ud af toget for at få et stempel i passet – klokken cirka fire om natten. Lidt pjattet. @komastaj.dk
Da vi var retur i toget, kom en tolder rundt og lavede stikprøver i forhold til bagagen. Først herefter kunne vi få lov at køre videre med toget.
Vi ankom til Halkari station udenfor Istanbul omkring kl. 10 næste dag, og herfra går der bus til centrum. Denne bus er med i togprisen. Det er vist planen, at toget snart skal gå hele vejen til centrum, hvilket vil gøre det hele lidt lettere.
Men den omfattende grænsekontrol kommer man nok ikke udenom i den nærmeste fremtid.
At opleve varmluftballoner i Cappadocia er uden tvivl noget helt særligt – selv for teenagere, der normalt er svære at begejstre.
Det her, det er en af mine top-fem morgener i mit liv!
Min 17-årige datter var ikke i tvivl den morgen, hvor vi slæbte os op af en meget stejl bakke for at opleve de mange varmluftballoner i Cappadocia. Stemningen var magisk, og det var tydeligt, at det var et tilløbsstykke. Og det kan man godt forstå!
Så bliver det ikke mere magisk end dette. At opleve varmluftballoner i massevis er en af de mest fantastiske oplevelser, du kan give dig selv i Cappadocia. @komastaj.dk
Mange var stået tidligt op for at opleve de op mod 100 varmluftballoner svæve lydløst over det unikke landskab i Cappadocia. Det eneste, der brød stilheden var, når der skullefyldes ekstra luft i ballonerne.
Det var stille og fredfyldt, selvom mange var stået tidligt op for at opleve varmluftballonerne på nærmeste hold. @komastaj.dk
Sammen med os på en bakketop var mange andre, der også var stået tidligt op for at nyde det magiske syn, solopgangen og stilheden. Der var også et par brudepar, der benyttede den unikke kulisse til at få foreviget deres lykkelige stund.
Oplev varmluftballonerne i Cappadocia fra jorden
Det bedste af det hele er, at det er en gratis oplevelse. Jeg er ikke tvivl om, at det også er særligt at opleve det fra luften – ombord i en af de mange varmluftballoner. Men vælger man den løsning, skal man være villig til at betale op mod 1200-1500 kroner – alt efter, hvor mange, der er med i kurven.
Husk kamera og mobil – du vil helt sikkert føle trang til at dele oplevelsen. @komastaj.dk
En tidlig start på dagen
Vi stod tidligt op – cirka kvart i fem – og gik op ad en lang, stejl bakke. Vi boede midt i området i byen Goreme. Jeg ved faktisk ikke, hvad vejen hed, men man kan næsten navigere efter det højeste sted. Og efterhånden som man kommer nærmere, kan man følge de andre, der er på vej til samme magiske oplevelse.
Vi så solen stå op, kiggede længe på de mange varmluftballoner, der svævede afsted omkring os, og det var en utrolig fredfyldt og magisk oplevelse.
Jeg vil sige, at det at opleve varmluftballoner i Cappadocia næsten i sig selv opfylder målet med en rejse til området. Men der er masser af andre ting i Cappadocia, som er værd at rejse efter.
Når du er i Cappadocia kan du, udover de magiske luftballoner, glæde dig over det unikke landskab. Vi boede på et såkaldt “cave-hotel”, og vi var både på en dagstur rundt i området og på ATV-tur. Så der er masser af oplevelser, hvis du vælger at besøge Cappadocia.
Varmluftballonerne kan ses overalt i byen tidligt om morgenen. @komastaj.dk
Hele året rundt
Man kan opleve de mange luftballoner i luften over Cappadocia hele året rundt. Hvis man laver en enkelt søgning på google, så kan man finde mange billeder, hvor ballonerne flyver, og der er sne i landskabet. Det tror jeg nok, jeg må sætte på min liste over ting, der skal opleves.
Så du kan faktisk rejse til Cappadocia og få denne oplevelse med hele året rundt. Der flyves naturligvis ikke med balloner, hvis der er lave skyer, eller hvis det blæser meget. Men hvis vejret er klart og vindstille, så vil du kunne opleve det magiske syn.
Da vi var i Cappadocia i sommerferien 2019 faldt vi i øvrigt over et bureau, som er ejet af Gönül, der er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark i mange år. For en del år siden vendte hun retur til Tyrkiet, og startede K2Travel. Hun arrangerer masser af ture i området, og – som hun selv siger – med danske standarder. Og så kan hun tale dansk. Vi var på en rundtur i området og på en ATV-tur med K2Travel – og har kun godt at sige. Og de arrangerer også ture med varmluftballonerne. Vores ture fungerede perfekt, og jeg ville være helt tryg ved at bestille en tur med ballon hos hende.
Sådan kommer du til Cappadocia
Du kan let komme til Cappadocia fra Istanbul eller Ankara med bus. Fra Ankara tager det omkring fire timer med bus, og billetten koster under 100 kroner. Man kan også flyve til området via lufthavnen i Nevsehir.
Hvis man vælger at tage toget, er det lettest at rejse til byen Kayseri, og så videre med bus til for eksempel Goreme.
Fra Cappadocia rejste vi videre med nattog gennem Tyrkiet til Georgien og Azerbaijan. Du kan læse mere om planlægningen af vores rejse her.
I dette blogindlæg vil jeg fortæller dig ting om Georgien, som du nok ikke ved. Så jeg håber at kunne gøre dig lidt klogere på dette smukke land.
Georgien er stadig et forholdsvist ukendt land for danske turister. Men lur mig, om ikke landet kommer på manges “bucket-list” indenfor de næste par år. Landet har i hvert fald meget at byde på.
Georgien er en selvstændig stat i Kaukasus. Landet har grænser til Rusland, Tyrkiet, Armenien og Azerbaijan.
Den største by er hovedstaden Tbilisi med omkring 1.200.000 indbyggere. Georgien er en tidligere sovjetisk republik. Den tidligere leder af Sovietunionen, Josef Stalin, er født og opvokset i Georgien.
1. Vin kommer fra Georgien
Der er måske en franskmand eller to, der vil protestere, men georgierne påstår hårdnakket, at vin blev opfundet i Georgien. Faktisk siges det, at Georgiens vinhistorie går omkring 8000 år tilbage.
Hvis det er korrekt, så har de en god sag.
De er rigtig glade for vin i Georgien. Faktisk mener de, at det er deres opfindelse. Uanset, om de har ret eller ej, så skal man unde sig selv at nyde den gode vin, når man er i landet. @komastaj.dk
Uanset, så har de i hvert fald en forkærlighed for vin, og du kan købe god vin til billige penge overalt. Som et lille kuriosum, så kan du mange steder købe vin på fad, så det skænkes på samme måde, som en fadøl – direkte fra tønden via en hane.
Det er altid rart at være på ferie, og så kan man slå sig løs uden at visa-kortet bliver overophedet. I Georgien er prisniveauet – sagt på jysk – meget fornuftigt. Vi har præsteret og sidde (en del) på café, og her får du øl, vand og snacks til fem mand for 30 gel – i omegnen af 70 kr. Det kan selv en prisbevidst jyde være med til.
Prisniveauet Georgien er på et niveau, hvor der er svært ikke at smile, når man får regningen. @komastaj.dk
Jeg har lavet et budget over, hvor meget vi brugte fem mand på 10 dage i Georgien. Det er ikke meget – du vil blive overrasket over, hvor langt pengene rækker. Du kan se mit budget her.
3. Strømstik
Der er ingen problemer med at lade mobilen, kameraet eller pc’eren op. I Georgien bruger de de samme strømstik som i Danmark, så det er ikke nødvendigt at medbringe eller købe en adaptor.
Der er dog kun to huller i stikkontakterne, så du kan ikke bruge de trebenede stik, som mange edb-produkter har i Danmark.
De bruger samme strømstik i Georgien, som i Danmark. Det var der mange, der havde god nytte af på vores tur. @komastaj.dk
4. Del maden
I Georgien lægges der op til, at man deler maden. Man kan typisk bestille forskellige retter, hvor man så alle for en ekstra tallerken, og man så deler alle retter. Det er en virkelig hyggelig tradition, som mange måske nikker genkendende til, hvis man har rejst i for eksempel Grækenland.
At de deler maden bliver også tydeligt, fordi de sjældent serverer alle retter samtidig. Det kan være et irritationselement for os danskere, der er vant til, at alle får mad samtidig, så man kan spise sammen. I Georgien kommer retterne som regel én af gangen – så er der tid til at smage og dele.
Jeg er fan af måden, man spiser på i Georgien. Man bestiller et antal retter, og så deler man. Hyggeligt og dejligt. Så er der altid noget, man kan lide. @komastaj.dk
Der er mange fordele ved denne måde at spise på.
Dels er der en super hyggelig måde at spise på, og dels får alle noget, de kan lide. Når man er i udlandet kan det være svært at vide, hvad man præcist bestiller, så hvis man bestiller forskellige ting, så er man næsten sikker på at ramme noget, som alle kan lide.
Selvom mange geogiere ikke taler engelsk, så er menukortet de fleste steder oversat til – noget, der ligner – engelsk. Så man er ikke helt på herrens mark.
5. Miljøbevidste – og dog
En anden ting, som du nok ikke ved om Georgien er, at landet er en af de gamle Sovjet-stater, og det er ikke imponerende, hvor langt de er nået på sorterings-/genbrugsfronten.
Plastik er et problem, som så mange andre steder.
Der er dog ét område, hvor de er rigtig godt med. Der kører nemlig utrolig mange hybridbiler i Georgien. Det var i hvert fald en ting, som jeg ikke havde set komme, da jeg rejste til landet. Om de har haft en særlig tilskudsordning, eller hvad der er grunden til de mange hybridbiler, ved jeg simpelthen ikke. Men der er rigtig mange af dem.
Hybridbiler er meget udbredte i den georgiske trafik. @komastaj.dk
Og så kører der også mange biler i Georgien, som har rattet i venstre side. Det er ikke lykkes mig at finde ud af hvorfor. Der er ikke umiddelbart nogle lande tæt på Georgien, der har venstrekørsel, så hvorfra de kommer, aner jeg faktisk ikke.
6. Tag bare mobilen med til Georgien
Det er forholdsvist let og billigt at skifte dit hjemlige sim-kort i mobiltelefonen ud med et lokalt, georgisk af slagsen. Vi købet et lokal simkort med 5gb data for 70 kr. Vi købte ved det nationale selskab Magti. De har kontorer i de større byer. Butikkerne er dog ikke lette at få øje på, men de kan findes med lidt hjælp fra Google Maps.
Husk dit pas, når du skal købe et sim-kort.
Det er forholdsvist nemt at få et lokalt sim-kort i Georgien, så du stadig har glæde af mobilen på farten under din ferie i Georgien. komastaj.dk
7. Tag bare en taxa – eller en Bolt
Det er super-billigt at køre i taxa. Og er man – som os – fem mand afsted, så finder man hurtigt ud af, at det lægger de ikke så meget i.
Vi er flere gange på turen blevet mødt med “five persons? – no problem”, hvorefter vi har proppet alt bagagen og fem passagerer ind i en almindelig personbil.
Det kan lade sig gøre. Det er ikke sikkert og bestemt heller ikke komfortabelt for de fire personer på bagsædet.
Heldigvis fandt vi hurtigt ud af, at man i Georgien let kan bestille en privat taxa via appen Bolt. Det er den kaukasiske pendant til Uber, og det fungerer upåklageligt. Du slipper for at prutte om prisen, du kan bestille en minivan til 5-6 personer, og du kan følge din chauffør via appen. Derudover kan du taste dine kortoplysninger ind i appen, og der er ingen penge mellem dig og chaufføren.
Nemt, bekvemt,sikkert og meget billigt.
Vi kørte for eksempel i en Bolt-taxa fra Tbilisi centrum til lufthavnen. Fem mand med bagage midt om natten – en halv time til den fyrstelige sum af 50 kr.
Det er intet problem at komme fem mand med én taxa i Georgien. Vi fandt dog ud af, at det var nemmere, mere bekvemt og meget mere sikkert, at bruge tjenesten Bolt – en pendant til den kendte Uber. @komastaj.dk
8. Unikt skriftssprog
En anden ting, du nok ikke ved om Georgien er, at landet har sit helt eget, unikke skriftsprog. Det er – i hvert fald for os – umuligt at tyde, og heldigvis for turister er det meste oversat, så vi kan følge med.
Det er bestemt flotte bogstaver – men meget svært at tyde, når der skrives på georgisk. @komastaj.dk
Det er utroligt smukke bogstaver, de benytter i Georgien – men let at læse, det er det ikke.
Faktisk er georgisk ét af kun 14 unikke skriftssprog i hele verden.
250 km/t: Med højhastighedstog fra Istanbul til Ankara
250 km/t. Så hurtigt kommer du til at bevæge dig gennem det tyrkiske landskab, hvis du vælger at køre med højhastighedstog fra Istanbul til Ankara.
Og det var præcis, hvad vi gjorde, da vi var på rejse gennem Tyrkiet og Kaukasus i sommeren 2019.
Billig rejseform
De fleste steder i verden, hvor der kører højhastighedstog, tager man sig godt betalt for billetterne. Det kan man ikke sige er tilfældet for højhastighedstoget fra Istanbul til Ankara.
Vi betalte 360 kr. – for fem mand – for strækningen, der tager omkring fem timer at tilbagelægge. Det må man sige er en god og fornuftig pris, hvor de fleste kan være med.
Faktisk havde jeg bestilt dem hjemmefra via den tyrkiske togside. Her kan man vælge at få siden på engelsk, og herefter var det faktisk let at bestille og vælge pladser. Betalingen gik ligeledes smertefrit med Visa-kort, og jeg modtog billetterne på mail, som jeg så printede ud hjemmefra.
Istanbul viste sig fra sin flotteste side, da vi besøgte byen. @komastaj.dk
Find den rette station
Højhastighedstoget kører fra udvalgte stationer i Istanbul. Vi havde tilbragt et par dage i Istanbul, så det var lettest for os at rejse fra stationen Söğütlüçeşme, der ligger på den asiatiske side af Bosporus.
Vi kunne dog køre direkte dertil med metroen, så det var til at finde ud af. Og metroen er i øvrigt også superbillig at benytte.
Vi sprang på højhastighedstoget til Istanbul fra stationen Söğütlüçeşme, der ligger på den asiatiske side af Bosporus. @komastaj.dk
God service
Da vi skulle op på perronen, skulle vi forinden vise vores billetter, og også gennem en sikkerhedskontrol, som man kender det fra lufthavne. Så sikkerheden var i orden.
Selve toget var fint – ikke vildt meget plads til bagagen, men der var også godt fyldt op denne dag, og det var midt om sommeren, så der var masser af både folk og bagage.
Til gengæld fejlede servicen ikke noget ombord på dette nye højhastighedstog fra Istanbul. Det var nemlig muligt at købe både mad og drikke ombord. En vogn med vådt og tørt kom således forbi vores plads flere gange i løbet af turen.
Tyrkiet er et fint rejseland – både billigt og smukt. @komastaj.dk
Det er noget, man godt kan savne ved de danske tog.
Alt i alt var turen en fin oplevelse, og – den billige pris taget i betragtning – så er der ikke mange grunde til ikke at vælge højhastighedstoget, hvis man er på de kanter.
Vores sommerferie anno 2019 går til Kaukasus, og en del af rejsen foregår med nattog gennem Tyrkiet.
Rejseruten er som følger: Hamborg – Sofia med fly, Sofia – Istanbul med nattog, Istanbul – Ankara med højhastighedstog, Ankara – Cappadocia med bus, Cappadocia – Erzurum (øst-tyrkiet) med bus og nattog. Herfra med bus over grænsen til Georgien, og nattog mellem Tbilisi og Baku.
Der går et fint nattog gennem Tyrkiet fra Ankara og hele vejen til det østlige Tyrkiet – en rejse på godt halvandet døgn. Vi har dog besluttet, at vi vil en tur til Cappadocia, så vi kommer ikke til at køre med toget hele vejen, men skal med fra Kayseri tæt på Cappadocia til Erzurum.
Det bliver til et dejligt gensyn for mit vedkommende med Istanbul. Jeg glæder mig til at vise familien byen. @komastaj.dk
Bestilling af nattog gennem Tyrkiet
Under hele planlægningen har jeg haft stor glæde af internetsiden Man in Seat 61
Denne side er en guldgrube af viden om togrejser overalt i verden. Siden giver detaljerede instrukser om rejseruter, køreplaner, priser og så videre. Det er helt vildt, hvor mange oplysninger, du finder her. Den har min varmeste anbefaling, hvis du skal rejse med tog. Og lige en bonus-info – siden virker bedst, hvis du bruger desktopversionen.
Nattoget gennem Tyrkiet hedder Dogu Express, og er gået hen og blevet ret populær. Så det kan være en fordel at reservere plads, hvis man har en fast rejseplan. Heldigvis er det ikke så besværligt, som det lyder, at bestille sovevogn til et nattog gennem Tyrkiet.
Med tog til Georgien og Azerbaijan – hvorfor ikke? @komastaj.dk
Sådan bestiller du online
Jeg fandt et link på Man in Seat 61 til de tyrkiske jernbaner. Her kan du bestille dine billetter, og betale med internationale kort.
Du får – igen – god vejledning til køb af billetterne på den førnævnte hjemmeside
Jeg tastede vores stationer ind (Kayseri – Erzurum), og valgte dato og fem personer. Herefter fik jeg en oversigt over mulige afgange – det var én om dagen, og når jeg valgte den, blev jeg ledt ind på en side, hvor jeg kunne vælge pladser. Der var både siddepladser og 4-mands liggekupeer. Jeg valgte fem liggeplader i to kupeer – vær opmærksom på, at det tilsyneladende ikke er tilladt at sove blandede køn i kupeerne.
Herefter skulle jeg taste navn og alder på os, og kunne herefter gå til betaling. Det viste sig, at den over 16 timer lange tur med nattog gennem Tyrkiet, kom til at koste os den fyrstelige sum af 250 kr. – til sammen.
Efter betalingen på hjemmesiden landede billetterne i min mailboks. De skal printes og medbringes på stationen.
Let og smertefrit – og billigt.
Tidspunkter for bestilling
Som i Danmark – og de fleste andre steder i verden – kan man ikke bestille sine billetter langt ud i fremtiden.
I Tyrkiet kan man bestille 30 dage i forvejen for nogle tog – herunder nattoget. Andre tog er fristen kun 15 eller 10 dage – blandt andet de nye højhastighedstog mellem Istanbul og Ankara.
Hvis man derfor taster tog, der ligger længere ud i fremtiden på billetbestillingssiden, vil man ikke få vist nogle afgange. Så hav lidt tålmodighed på den front.
I maj 2019 var jeg så heldig at få mulighed for en rejse til Iran.
Iran er, for de fleste, ikke et oplagt rejsemål, men det er synd og skam. Landet har så meget at byde på, og det er efterhånden “let” at rejse til Iran. Da jeg landede med flyet i Isfahan, så jeg mange, der uden problemer fik visum i lufthavnen.
Vær dog opmærksom på, at du ikke må have et israelsk stempel i dit pas. Så får du ikke visum til Iran.
I et andet indlæg på bloggen (som kommer senere) vil du kunne blive klogere på, hvad det har af betydning for dig, hvis du vælger at rejse til Iran. Det betyder for eksempel, at du ikke kan nøjes med en ESTA, når du skal til USA.
Iran er overraskende moderne på mange måder – og på andre områder meget gammeldags. Men der er mange unge i Iran, og de er, for de flestes vedkommende, utroligt veluddannede. @komastaj.dk
Gode råd til Iran
Iran er et forholdvist let land at rejse i. Der er dog et par ting, som du skal vide og overveje, inden du rejser dertil. Jeg har her listet de seks ting, du i hvert fald skal tænke på, når du rejser i Iran.
1. Verdens vildeste valuta
Man skal virkelig holde tungen lige i munden, når man skal betale med og veksle til den iranske valuta. Irans officielle valuta hedder Rialer.
I øjeblikket er der hyper-inflation, og valutaen bliver mindre værd nærmest på daglig basis. Da jeg rejste, tilbød vores rejsebureau, at vi kunne indsætte 100 euro på et iransk kreditkort. Hvis vi ikke brugte alle pengene, ville de betale tilbage i euro – men de kunne ikke betale samme kurs. Valutaen var simpelthen blevet meget mindre værd – og her taler vi om en uge!
Man skal holde tungen lige i munden, når man skal betale i Iran. Den officielle valuta hedder rialer – men de lokale bruger ofte toman – som er rialer minus det sidste nul. 50.000 rialer er altså lig med 5000 toman. @komastaj.dk
Nå, men tilbage til selve valutaen.
Fordi der har været så meget inflation, så regner man ofte i millioner. Da jeg var afsted i maj 2019, fik jeg 12 millioner rialer for 100 euro.
Jeg kunne købe en café latte til 130.000 rialer. De fysiske pengesedler er rialer.
Iranerne bruger dog i dagligdagen også en anden valuta – Tomans. En toman svarer til 10 rialer – en café latte ville koster altså 13.000 toman. Og nogle gange skipper de helt nullerne, og kaffen koster så bare 13 toman.
Forvirret? Velkommen i klubben.
Som turist betyder det i praksis, at du skal spørge, om regningen er i toman eller i rialer – for det er svært at gennemskue, når der kommer så mange nuller på.
2. Kolde cash og internationale kreditkort i Iran
Du kan roligt lade dit Visa-kort eller Mastercard blive hjemme, når du skal på ferie i Iran. Det iranske pengesystem er helt frakoblet det internationale, så du kan ikke bruge dine kreditkort nogen steder.
Til gengæld gælder det i Iran, at “cash is king”. På grund af inflationen er kontanter i Euro og Dollars i høj kurs. Man kan veksle til rialer på de fleste hoteller, men her er vekselkursen oftest dårlig. Gå til et lokalt vekselbureau, her får du en langt bedre vekselkurs.
Veksl ALDRIG på gaden ved tilfældige.
Mange steder, hvis du vil købe større og dyrere ting, kan du ligeledes betale med euro eller dollars.
Hvis du rejser via et rejsebureau tilbyder en del af disse, at du kan få et iransk kreditkort. Det er smart, fordi man kan bruge det langt de fleste steder, og iranerne selv er glade for det. Det er simpelthen meget lettere, end at skulle rende rundt med et kæmpebundt pengesedler hele tiden.
3. Dresscode for kvinder – og mænd
En af de ting, jeg brugte mest tid på at researche, inden jeg skulle til Iran, var dresscode.
For mænd er det let. Lange bukser er påkrævet, men korte ærmer er ok. Dog ingen ærmeløse t-shirts.
For kvinder er det lidt mere kompliceret – og så alligevel ikke så svært.
På alle offentlige steder skal man bære tørklæde. Tørklæde-påbuddet er efterhånden meget lempeligt, og mange iranere bærer tørklædet klædeligt, hvor en stor del af håret er synligt.
Udfordringen for os, der ikke er vant til at bære tørklæde er, at få skidtet til at blive på hovedet. Jeg fandt efterhånden ud af, hvordan jeg bedst kunne få det til at virke. Jeg lavede en høj “knold” i mit hår, og brugte en hårnål til at fæstne tørklædet. Det virker, og man vænner sig (næsten) til det.
Tørklæde er et must. Og løstsiddende overdel, der går ned over numsen. @komastaj.dk
Kvinder skal som hovedregel gå i lange bukser og løst-siddende overdel, der går ned til midt på låret.
Der er dog mange eksempler på, at også disse krav efterhånden er blevet lempeligere. Jeg så flere, der gik med “tre-kvarte ærmer”, og anklerne var også synlige hos mange. Dog er det velset, at overdelen går ned over numsen.
Generelt var det slet ikke så striks og “alvorligt”, som jeg havde forestillet mig. Iranerne er faktisk meget afslappede, og mange kvinder går utroligt flot klædt, og gør meget ud af sig selv med farverigt tøj, makeup og lignende.
Når man besøger hellige steder, er det dog god stil, at man klæder sig lidt konservativt.
4. Alkohol er no-go i Iran
Du kan ikke nyde et glas vin til middagen eller slappe af med en kold fadøl efter sightseeingturen. Alkohol er absolut no-go i Iran, og du kan ikke købe det nogen steder. I hvert fald ikke lovligt.
Og Iran er et godt land at overholde loven i – bare et godt og velment råd.
Der er dog alkohol-frie “øl” på langt de fleste restauranter og caféer. De er dog af svingende kvalitet, men nogle smager dog – lidt – af øl.
Alkohol er absolut no-go i Iran. Man kan dog købe en alkoholfri version de fleste steder. De er ikke alle lige gode…. @komastaj.dk
Når man rejser i Iran, finder man ud af, hvor priviligeret man er i Vesten omkring toiletter. De fleste toiletter på offentlige steder, restauranter og ved seværdigheder er såkaldte “pedal-lokummer” – altså toiletter, hvor man skal skræve over et hul. Man kan altså ikke sidde ned, og man skal være god til at tisse lige, hvis man ikke vil have urin ud over ens bukser.
Derudover kan det være en udfordring, fordi man samtidig har masser af løstsiddende tøj, og hvis man ikke passer på, så kan enden af tørklædet også forvilde sig ned på det – ikke helt rene – gulv. Jeg siger det bare….
Næste udfordring er, at der ikke er papir til at tørre sig med. Iranerne bruger en slange med vand til at “tørre efter”. Hvordan det helt lader sig gøre i praksis er lidt af en gåde. Jeg tænker, det meste af ens undertøj bliver ret “fugtigt” efter sådan en tur.
Men hvorom alting er – hav altid en lille forsyning af lommetørklæder eller papir med i tasken.
Når det så er sagt, så har de fleste hoteller helt almindelige toiletter, som vi kender dem. Så tis af, inden du går ud, hvis du ikke er så glad for at stå op og tisse. På positiv-siden tæller, at det er godt for lårmusklerne.
6. Rør – ikke – ved mig
Iran er et meget muslimsk land, hvilket betyder, at man ikke på samme måde er fysiske i det offentlige rum. Du skal altså ikke gå rundt og røre ved personer af det andet køn, når du færdes offentligt. Heller ikke et kram, når du hilser, eller en hånd rundt om skulderen.
Mænd giver ikke hånd til kvinder – og omvendt. Man kan lægge armen på sit bryst som hilsen i stedet.
Iranerne er gode til at komme ud og hygge sig i det offentlige rum. Der er dog ikke megen fysisk kontakt. @komastaj.dk
Man kan møde iranske kvinder, der giver hånd til vestlige mænd, og iranske mænd, der også giver hånd til vestlige kvinder. Men et godt råd er at lade de lokale tage initiativet til, hvordan man hilser på hinanden. Så går man ikke galt i byen.
Bonustip: Rejs ikke under Ramadanen
Ramadanen er den årlige faste, hvor muslimerne faster fra solopgang til solnedgang. Ramadanen løber over en hel måned, og ligger i den niende måned af den islamiske kalender, der baserer sig på månens faser.
Ramadanen “flytter sig” hvert år, ligesom eksempelvis vores påske også flytter sig, så det er værd at tjekke op på, hvornår der er ramadan, og så forsøge at undgå at rejse i denne periode.
Grunden til, at det ikke er så godt at rejse under Ramadanen er, at mange restauranter og caféer simpelthen holder lukket om dagen, fordi der jo ikke er nogen, der hverken køber vådt eller tørt.
Sommeren 2019 byder på noget nyt. Vi skal med tog til Georgien og Azerbaijan.
Dette indlæg er en lille opsummering af, hvordan vi fik den idé, og hvordan vi har planlagt rejsen.
Man kunne jo også…
Vi elsker at rejse i Frankrig, og vi elsker at pakke bilen med de små telte og tage afsted på primi-ferie. Det har vi gjort mange, mange gange i løbet af de seneste 25 år, og de sidste mange år, har børnene naturligvis været med på bagsædet.
De seneste syv-otte år har vi udvidet sommer-horisonten til også at omfatte USA, hvor vi har været fire gange.
Planen var egentlig at pakke bilen og teltene og prøve noget – lidt – nyt, nemlig det sydlige Polen og Slovakiet.
Men så var det, vi kom til at se programmet Ekstreme togrejser, hvor en ældre engelsk herre tog toget gennem Kaukasus. Og et par dage senere var endnu et program fra Georgien.
Og så var tanken sået… Man kunne jo også – tage toget til Georgien.
Hvordan tager man toget til Georgien?
Når jeg fortæller om vores sommerferie-planer giver det som regel anledning til undren. Hvordan er I kommet på den idé? Hvordan planlægger I det? Hvor skal I bo? Og mange andre spørgsmål i den dur.
Svaret er i første omgang enkelt.
Vi beslutter bare, at det er det, vi gør.
Planlægning er den halve fornøjelse. @komastaj
Lidt senere kommer mit planlægnings-gen til sin ret. Jeg begynder at google. Ret hurtigt faldt jeg over en engelsk hjemmeside Seat 61 som er en sand guldgrube for folk, der søger informationer om, hvordan man rejser rundt i foreskellige lande med tog.
Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ville tage for lang tid, hvis vi skulle tilbagelægge hele ruten i tog. Vi har trods alt kun tre ugers ferie.
Hvor skal vi flyve til og fra?
Jeg fandt ret hurtigt ud af, at vi skulle køre gennem Tyrkiet – via Istanbul og Ankara til det aller-østligste Tyrkiet. Herfra skal vi med bus til grænsen, og så videre med tog til Georgien – alt det kan man ret nemt finde ud af på Seat 61.
Og det er billigt! En plads i en sovevogn i tog gennem hele Tyrkiet koster kun 250 kr. pr. person – tag den DSB!
Eftersom vi skulle med tog fra Istanbul, begyndte jeg at tjekke flybilletter. Det var lidt dyrt – jeg kan godt blive lidt nærig, når det stikker mig. Og når jeg nu havde fundet ud af, hvor billigt det er at tage toget til Georgien, så ville jeg jo ikke købe mig fattig i flybilletter.
Jeg fandt ud af, at man kunne komme rigtig billigt til Sofia i Bulgarien. Og et hurtigt tjek på min – efterhånden favorit togside – gjorde det klart, at det både var nemt og billigt at rejse med nattog fra Sofia til Istanbul.
Og så fik vi endda mulighed for at krydse endnu et land af listen af besøgte lande…. ren win-win.
Ungerne ville gerne tilføje Azerbaijan til listen også – når vi nu “var der”, så jagten gik ind på flybilletter fra enten Baku i Azerbaijan eller Tbilisi i Georgien.
Jeg fandt gode billetter fra Tbilisi via Riga til Hamborg. Så dem bookede jeg – tre uger efter starten går i Hamborg til Sofia.
Hvad skal vi så se?
Jeg har booket en Airbnb-lejlighed i Sofia og i Istanbul. Herefter tager vi det, som det kommer.
Jeg har måttet investere i en Lonely Planet bog om Kaukasus, fordi man ikke kunne låne den på biblioteket (!), så vi har en lille idé om, hvad vi skal.
Vi skal i hvert fald op i bjergene, der grænser op mod den russiske grænse. Til hovedstaden Tbilisi og til Azerbaijans hovedstad Baku.
Min mand har fundet et sted i Tyrkiet, Cappadocia, der er ret berømt. Og det ligger (næsten) på ruten, så Cappadocia er tilføjet.
Det bliver spændende at se, hvad vi falder over hen ad vejen. Det er en del af charmen, synes jeg.
Med rygsæk – og børn – med tog til Georgien
Det er første gang i mere end 25 år, at vi skal rejse med rygsæk. Ikke siden interrail i start-halvfemserne har vi prøvet det. Denne gang har vi endda tre børn med. Godt nok er de nu så store, at det ikke bliver et problem.
Indtil videre glæder vi os bare, og nu venter kun enkelte praktiske ting, inden vi kan tage rygsækken på nakken.
Blandt andet skal vi have søgt visum til Azerbaijan. Men heldigvis kan den slags nu klares fra computeren, inden vi tager hjemmefra. Her er linket, hvis du vil søge e-visa til Azerbaijan.
Om vi glæder os?? Ohhhh yes!
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner
Share List
Betinas noter
Jeg er her endnu!!
August 2020 Hold da op alt det corona-halløj kan da tage modet fra selv den mest optimistiske rejsende!! Jeg glæder mig virkelig til, at vi kan vende tilbage til normale tilstande. Jeg har dog været udenlands i sommers - Frankrig og Italien, og følte mig meget tryg. September byder på en lille tur til Krakow - hvis alt går efter planen - fingers crossed!
Hvordan holder du humøret oppe?
22. april Jeg har godt nok svært ved at affinde mig med den nuværende situation. Nogle dage tænker jeg "det skal nok gå", mens jeg andre dage er i fare for at havne i depression og sortsyn over udsigterne til, at der er lang tid til næste rejse. Jeg har fundet ud af, at det hjælper mig at planlægge en kommende rejse, som skal føres ud i livet i fremtiden - måske til februar? Jeg planlægger, og håber det bedste. Hvordan holder du humøret oppe?
Mød Kara og Nate
10. april 2020 Jeg følger (naturligvis) en række rejseglade mennesker på YouTube. Min absolutte favoritkanal er Kara and Nate. Det er et ungt ægtepar fra Nashville, der på fjerde år rejser verden rundt på fuld tid. De er super professionelle, og deres videoer er en fornøjelse at se. Tjek dem selv ud på YouTube. Herover har jeg linket til et indlæg, hvor de besøger Danmark, men der er mange timers god og informativ rejserelateret video på deres kanal.
Fed rejse-serie på TV2
9. april 2020 Når nu vi ikke selv kan rejse, så må vi jo finde på andre ting. Jeg er blevet fan af en ny serie på TV2 - Først til verdens ende. Det er et program, der følger fem par på en rejse fra Odense til Singapore over land. De har ingen kreditkort eller mobiler til rådighed. Det er et fedt program. Det kører lige nu hver tirsdag på TV2, og hvis du har adgang til TV2 Play, så kan du nu streame de første tre afsnit.
9. april 2020 Jeg må sige, at det er op ad bakke her hos mig i den her corona-tid. Jeg har det rigtig svært med udsigten til, at vi måske ikke kan rejse udenlands til sommer. Jeg ved, at der er mange andre, der har meget større problemer end det. Nogle er syge, nogle har mistet deres job, frivillige ser mange timers arbejde forsvinde i den blå luft og så videre. Men selv med det perspektiv, kan jeg stadig forfalde til selvmedlidenhed over, at jeg ikke kan rejse. Ulogisk? Egoistisk? Ja, måske.
