Hjem » Sidste nyt på bloggen » En rejsebloggers dilemma: Skal man fortælle om alt det gode?

En rejsebloggers dilemma

De fleste af os elsker at rejse. At opleve nye steder, lære nye kulturer at kende og i det hele taget se noget nyt. I takt med at flere og flere af os får mulighed for at drage ud i verden, rejser et dilemma sig. For hvornår bliver det for meget med alle os turister? Og er her det, mit dilemma kommer ind i billedet.

Duomoen i Milano er overdådig. Det er der en del, der har fået øjnene op for. @komastaj.dk

De fleste af os kender følelsen af at stå som en sild i en tønde ved en kendt seværdighed – hvis vi da overhovedet kan komme til. Nogle seværdigheder er det nødvendigt at bestille billet måneder i forvejen for overhovedet af få en chance.

Dér er Mona Lisa…. Eller?

Mange af os vil gerne opleve verdens kulturarv, de store kunstværker og flotte bygninger, når vi rejser.

Bliver der ved med at være plads til os alle på de steder, der har noget godt at tilbyde? @komastaj.dk

Men det er alligevel som om lidt (eller meget) af charmen fra Michelangelos fantastiske loftsudsmykning i Det Sixtinske Kapel forsvinder, når man står stuvet sammen med hundredvis af andre turister. Og med råbende, sure vagter, der beordrer én til at bevæge sig hele tiden. Eller stå bag en kødrand af turister med selfiestang-trang og “beundre” maleriet, der vistnok er Mona Lisa. Eller mase sig gennem en folkemængde for overhovedet at kunne kaste en mønt i Trevi-fontænen i Rom – for vi vil jo alle gerne vende tilbage – eller vil vi?

Lokalbefolkningens skræk

Mange steder er allerede så fyldt med turister, at den lokale befolkning er ved at få nok. Priserne på lejlighederne i de store, populære byer er på himmelflugt, fordi de opkøbes, så vi tilrejsende kan bo centralt og godt. Og de eneste lokale vi møder, er dem, der tager på arbejde for at servicere os turister. For derefter at flygte retur til forstæderne. I fred og behørig afstand fra de solskoldede og højlydte turister.

Så hvad gør vi ved det?

Vi kunne naturligvis styre vores rejsetrang. Det ville sikkert bekomme både pengepung og klimaet vel.

Men for nogle af os, er det ikke en holdbar løsning. Rejselysten og udlængslen er ikke mulig helt at tøjle.

Måske kunne vi begynde at tænke os lidt mere om, når vi rejser. Begynde at rejse på andre tidspunkter end i højsæsonen. Vælge rejsemål, der er mindre kendte og – for nu at sige det som det er – mindre overrendte.

Men der er nok ingen rigtig god løsning. For vi vil gerne se “autentiske” steder, men alligevel forventer vi, at alt er tilgængeligt, forståeligt og lagt til rette for os, når vi kommer som gæster.

En rejsebloggers dilemma

Problemstillingen med overrendte rejsemål, en “ensretning” af stederne, så det passer i de magelige turisters smag, og den allestedsværværende souvenirbutik-mentalitet efterlader sådan én som mig i et gigantisk dilemma.

Hvordan kan man fortælle om verdens mange fantastiske steder, og så samtidig være med til at bevare netop det, der gør dem fantastiske?

Et skræk-eksempel

Jeg har et skræk-eksempel fra min seneste sommerferie i Frankrig.

Derfor skal du besøge Frankrig

Jeg elsker Frankrig, og har rejst landet tyndt gennem 25 år. I år fik jeg mulighed for at vende tilbage til ét af de steder, som jeg oplevede første gang for lidt over 20 år siden.

Pont du Gard. En romersk bro og akvædukt, der er bygget over floden Gard. Et mesterværk bygget af romerne og færdiggjort omkring år 18 før Kristi fødsel. Akvædukten kan beskues tæt ved den sydfranske by Orange, og da vi besøgte den for 20 år siden, kunne vi køre op på siden af den. Tage billeder. Spise vores medbragte frokost i ro og mag, og bare nyde det mesterlige bygningsværk.

Pont du Gard. Stadig fantastisk – men noget af charmen er forsvundet i takt med, at horderne af turister er rykket ind. @komastaj.dk

Lad mig bare afsløre med det samme. Det kunne vi ikke i sommers.

I stedet blev vi mødt med bomme, der ledte os ind på en gigantisk parkeringsplads med plads til både personbiler, campere og turistbusser. Videre oppe blev vi mødt af et besøgscenter, hvor der skulle købes billet. Enten den primitive, der kun gav adgang til parkeringen, akvadukten og museet. Eller hele pakken med særlige adgang, personlig guide og 3D-forevisning.

Frokosten kunne så “nydes” i caféen ved siden af souvenirbutikken.

Behøver jeg at sige, at oplevelsen ikke helt blev den samme, som for 20 år siden?

Skal jeg dele det fantastiske med jer?

Jeg er ikke bange for at prøve nyt. Og jeg har stadig oplevet en del steder, der fortsat er fantastiske og som (endnu) ikke er overrendte. Men skal jeg dele dem?

Jeg vil gerne fortælle og give andre muligheden for at opleve de samme gode ting. Men dilemmaet griner mig ind i ansigtet.

Det er jo decideret kontraproduktivt at lave en rejseblog, hvor man deler alle de fantastiske steder, som man i virkeligheden håber at kunne beholde mere eller mindre for sig selv.

Jeg har ikke løsningen – har du?

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Jeg hedder Betina Skjønnemand, og jeg elsker at rejse. Jeg arbejder til dagligt som journalist på en lokalavis i Sønderjylland, og bruger det meste af min fritid - og alle mine sparepenge - på at rejse. Jeg har rejst rigtig meget i Frankrig, en del i USA og ellers besøgt en lang række europæiske storbyer,

3 comments

  1. Hej Betina
    Jeg har flere gange tænkt samme tanke som dig…skal vi nu også skrive om et dejligt “ensomt” sted? Vil vi så være med til at ødelægge stedet?
    Og hvad med det modsatte? Skal vi skrive om de steder som vi oplever så overrandte at det næsten ikke var til at holde ud.
    Vi var i Kroatien i sommers. Og der oplevede vi begge dele!
    Og indtil videre har vi valgt at skrive om det hele. For vi vil gerne fortælle når vi oplever noget godt. Men også “advare”, når vi oplever noget dårligt.
    Jeg tror ikke, at vores ene indlæg vil gøre den helt store forskel for en turist attraktion. Det er nok ikke det, der kommer til at gøre det overrandt. Og de “ikke så besøgte steder” vil jo oftest gerne blive mere berømt, så de kan tjene penge… Det er virkelig et svært dilemma. Og der er mange for og imod…. Så jeg har bestemt heller ikke noget svar på dit spørgsmål

    • komastaj says:

      Hej Henriette.
      Ja, det er svært!
      Jeg er heller ikke så blåøjet, at jeg tror mine blogindlæg gør forskellen. Men efterhånden er vi jo en del bloggere, der fortæller om vores rejser. Så det spreder sig som ringe i vandet.
      Netop derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi også husker at fortælle om de knap så gode ting, vi oplever… Og tænker os lidt om, når vi finder det et ekstraordinært “ensomt” og fantastisk sted.
      Men alene det, at vi har tænkt tanken er et sundhedstegn, tænker jeg.
      Tak for dit indspark.
      Kh. Betina

      • Ja jeg synes også at det er rigtig vigtigt at fortælle om alle siderne af oplevelserne!
        Og ja det er en rigtig god ting at tænke over! Tænk hvis vi var med til at ødelægge et fantastisk sted…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *