Hjem » Sidste nyt på bloggen » Et stille trip ad nostalgiens highway

This entry is part 23 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Fra 1880′erne tog vi et spring i tiden frem til 1950′erne. Næste ret på menuen var den legendariske Route 66 .- Nostalgiens highway.
Vi skulle køre fra Holbrook til Kingman via blandt andet. Seligman, som efter sigende har “stået model” til Kølerkildekøbing fra filmen Cars.
Vi landede i Holbrook sidst på eftermiddagen, og fik handlet lidt ind (de havde ingen Walmart – men det lykkedes alligevel).

Et smut imellem forstenede træer

Herefter tog vi en impulsiv beslutning – vi ville køre de omkring 30 miles til Petrified Forest National Park, der blandt andet. kan mønstre det største forstenede træ i verden (og en hel masse andre forstenede træer).
Planen var, at vi skulle se en flot solnedgang i parken, og dermed gentage vores succes fra Saguaro.
Det blev det så ikke til.

Vi blev derimod vidne til et uvejr med mange lyn og også regn. Det er Monsun-tid i Arizona, og de seneste dage har været præget af rigtig dejlig solskinsvejr om formiddagen, hvorefter vejret skifter brat til overskyet og lyn. Nå, vi fik da set lidt forstenet træ – og en masse lyn!

Nostalgiens highway

Næste dag stod den for alvor på Route 66.  Hånden på hjertet, så skuffede den lidt. Der er så meget hype omkring den vej, at jeg nok havde regnet med, at de havde gjort lidt mere ud af det.  Men der var faktisk ikke rigtig noget…. Jo, altså. Seligman var da lidt nostalgisk med Snowcap Drivein og den gamle Barbershop, som nu er souvenirbutik. Og med lidt god vilje kan man da også godt fornemme Kølerkildekøbing i landskabet….meeeeeen…. ikke det vilde, vil jeg sige.

Vi stoppede også i Hackberry General Store, som er et sjovt sted med masser at kigge på. Blandt andet hænger der en dansk politi-uniform i butikken(?), og man skal selvfølgelig have et billede af den altidsnærværende Corvette foran butikken.
Taget i betragtning, at det stykke af Route 66 er et af de længste originale stykker, der er tilbage af vejen, så skuffede det lidt.

 

Men altså – når man nu er i nærheden, så skal man selvfølgelig ud af køre på The Motherroad…. og dermed siger vi nu “Been there, done that” og kan sætte flueben ved den oplevelse.

Series Navigation<< Dagens seværdighed: Et kæmpe hul i jordenViva Las Vegas >>
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Jeg hedder Betina Skjønnemand, og jeg elsker at rejse. Jeg er til daglig lokalredaktør på en lokalavis i Sønderjylland, og bruger det meste af min fritid - og alle mine sparepenge - på at rejse. Jeg har rejst rigtig meget i Frankrig, en del i USA og ellers besøgt en lang række europæiske storbyer. Jeg er hele tiden på jagt efter nye rejsemål og nye lande, som jeg kan besøge.