Hjem » Sidste nyt på bloggen » Gem dine ting online

Inden du rejser, kan du med fordel fotografere alle dine kreditkort, pas, kørekort og andre personlige papirer og lægge dem online i “skyen”, så du altid har en kopi ved hånden, hvis du skulle miste dem undervejs.

Der er forskellige gratis tjenester, hvor du kan uploade dine filer. Herefter have adgang til dem uanset, hvor du er i verden – forudsat selvfølgelig, at du har netforbindelse.
Der er der dog rigtig mange steder i USA, så det bliver ikke et problem.

Gem dine vigtige ting “i skyen”

Hvis du i forvejen har en gmail hos google har du også automatisk Google Drev, hvor du kan lagre dine filer.
Ellers kan du for eksempel benytte Dropbox, som også giver gratis online lagerplads.

Her kan du med fordel gemme en kopi eller et foto af dit pas, dine betalingskort, dine reservationer, dit sygesikringsbevis og andre relevante papirer.

“Skyen” er også rigtig smart til at lave back-up af dine feriebilleder. Hvis du vil dele dine billeder med familie og venner undervejs på turen, kan du uploade dem undervejs til Picasa eller Photos, som også er  google-drevne tjenester. Du kan også uploade dine fotos til dit Google Drev, og så dele med dem, du mener vil sætte pris på det. Det har samtidig den fordel, at du nu har en back-up af dine feriefotos i skyen. Så hvis der skulle ske noget med dit kamera, så er billederne stadig sikre.

Ring hjem uden at blive blanket af

Hvis du ikke allerede har en Skype-konto, er det en god idé at oprette en. Hvis du putter lidt penge på din Skype-konto, kan du ringe til billige penge – også til almindelige telefoner og mobiltelefoner.
Det er langt billigere end at ringe på din mobil.

Vi fik ekstra glæde af vores skype-konto, da vi på et tidspunkt skulle ringe til Cruise Americas Travel Assistance, fordi vi havde en baglygte, der ikke fungerede. 45 stive minutter tog det at komme igennem. Jeg bliver helt svedt ved tanken om, hvad det ville have kostet på en dansk mobiltelefon. På Skype var prisen 0 (nul) kr.

Hvis du selv eller dine børn vil “video-snakke” kan Skype også bruges. Men det samme kan Apples Facetime eller Facebook.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Jeg hedder Betina Skjønnemand, og jeg elsker at rejse. Jeg er til daglig lokalredaktør på en lokalavis i Sønderjylland, og bruger det meste af min fritid - og alle mine sparepenge - på at rejse. Jeg har rejst rigtig meget i Frankrig, en del i USA og ellers besøgt en lang række europæiske storbyer. Jeg er hele tiden på jagt efter nye rejsemål og nye lande, som jeg kan besøge.