Der findes mennesker, der har det fint med at få ferie fra arbejde, og så lige tjekke, om der skulle være en afbudsrejse tilgængelig. Den slags person er jeg så ikke. Jeg elsker planlægning af ferier.
Jeg bruger timer på at google for at finde den helt perfekte rute til roadtrip, de oplagte – og knap så oplagte seværdigheder, finde den bedste og billigste flybillet, den billigste billeje, læse om, hvad andre har oplevet på destinationen og så videre og så videre. Det hele betragter jeg som en del af ferien – og en stor del af morskaben.
Og det hele sker – optimalt set – i mange måneder forud for selve ferien finder sted.
Tidlig bookning af fly
Mange mener, at man skal købe sin flybillet mellem tre og seks måneder i forvejen. Det holder SLET ikke for mig. Jeg skal have meget længere tid til at glæde mig….Og der er også andre fordele ved at bestille i lidt bedre tid.
Sådan finder du den bedste flybillet
Jeg har typisk flybilletten på plads omkring ni måneder før afrejsedatoen, hvis det er en oversøisk rejse, og jeg skal aafsted i feriesæsonen. Derefter bruger jeg ellers masser af tid til at researche – og ikke mindst glæde mig. Jeg vil sige, at for mig er planlægningsfasen den halve fornøjelse.
Heldigvis så har min bedre halvdel det fint med “bare” at følge med, og han bliver da også spurgt til råds hen ad vejen af og til. Det bliver dog mest til “synes det der her eller det her?” – to konkrete valg, og så går jeg videre med min planlægning.
Vil du på roadtrip? Se hvad det koster her….
Det er ikke fordi, jeg har planlagt ferien ned til mindste detalje. Jeg hader bare at gå glip af noget, fordi jeg ikke lige har sat mig ind i, hvad mulighederne er.
Hvad med dig?
Er du til spontan ferie eller elsker du også at planlægge? Smid hellere end gerne en kommentar om, hvordan du bedst kan lidt at (ikke) planlægge din ferie.
Kan SÅ meget se mig selv i det der. Skal med sønnike til USA og Canada til oktober. Flybilletter, lejebil og første hotelnat er allerede bestilt. Og betalt. Så er det ude af sind og nu er jeg ved at finkæmme D.C., Toronto og Boston for ‘must see’s” – Bemærk at der er over 5 mdr. til 😛
Det er så fedt det der med at falde over ting i sin research! Og turen kommer bare til at fylde så meget mere i ens bevidsthed, når man starter i god tid. Så er det bare så meget mere end “bare” tre ugers fed ferie.
Og så er det bare så ærgerligt at komme hjem og så senere finde ud af, at man har misset noget fedt, fordi man ikke vidste, det var der.
Det prøvede vi i Tennessee – hvor vi missede byen Nutbush – den Tina Turner synger om….
Så nu bliver vi jo nødt til at tage deromkring igen på årets tur 🙂
Hmmm – måske alligevel slet ikke SÅ dårligt endda at misse noget 🙂
Enig, Betina planlægning er en stor fornøjelse og jeg kan også få mange timer til at gå med det men…
De seneste år har vi ikke planlagt så meget. Mange er vores rejser er meget impulsive og flybilletten blive købt kort tid for inden. Så hvor vi tager hen på vores næste rejse, kan være meget tilfældigt.
Vi har i mange år været afhængig at skolernes ferier men det er vi ikke længere, så nu kan vi næsten holde ferie når vi har lyst. Måske er det også derfor det er meget impulsiv og ikke så megen planlægning mere som det var engang. Der er dog et mønster, for det bliver ofte til en stor rejse i foråret og en i efteråret.
Jeg nyder at vores rejser er impulsive, at der ikke er så meget planlægning og at kunne tage tingene som de kommer. Vi gør, hvad vi har lyst til, se det vi synes er spændene og ja, måske får vi ikke set alt.
Jeg har det fint med ikke at opleve alt og vi plejer at sige: Der skal være noget at komme tilbage til.
/Annette
Hej Annette
Du har sikkert ret, at det hænger sammen med, at det hele skal gå op i en højere enhed. Både med hensyn til børnene, men også med hensyn til jobbet.
Jeg er jo gift med en skolelærer, så her er det ikke kun børnenes ferie, der ligger fast, men også mandens 😉
Et andet punkt, der spiller ind er helt sikker også, med hvor høj frekvens, man rejser, tror jeg.
Jo mere man rejser, jo mindre behov – og tid – er der til planlægningen… Måske er min hang til planlægning i virkeligheden også et udtryk for, at jeg har behov for at beskæftige mig med – og drømme om – rejser stort set hele tiden… 😉
Planlægningen har for mig ikke så meget karakter af, at jeg nødvendigvis er bange for at misse noget. Det er jeg til en vis grad – men det handler måske nok i virkeligheden mere om, at jeg bare altid glæder mig så meget til rejsen – og hvis man ikke har SÅ mange rejser – eller i hvert fald ikke nok – så “bliver man nødt til” at bruge tid på planlægning…. giver det mening??
Hvorom alting er, så er jeg sikker på, at vi er nogenlunde på den samme side, når det kommer til glæden ved at rejse – om det er planlagt eller impulsivt – vi tager hellere end gerne det hele med 🙂
Betina/ komastaj.dk
Du har helt ret, Betina og det giver bestemt mening, det som du skriver.
Ja, så er ferierne for jeg jo fastlagt for jer.
Uhhh ja, den evige udlængsel kan tilfredsstilles med lidt med planlægning og ja, selvfølgelig afhænger det også af hvor ofte man rejser. Nu mere man rejser des mindre planlægning, tiden er ikke til det.
Vi er HELT på samme side, Betina 😉
/Annette