Hjem » Sidste nyt på bloggen » Redneck-rodeo i Texas

 

Redneck-rodeo i Texas

På vores tur i 2012 var vi blandt andet i Bandera, hvor vi i den grad kom til rodeo i Texas.

Byen kalder sig “the cowboy capital of the world”, og med tanke på byens størrelse, så er det måske alligevel at overdrive.

Men indrømmet – vi rendte på en god del cowboys og rednecks i Bandara og omegn.

Vi boede på en såkaldt “dude-ranch”, og udover en tur på hesteryg, så skulle vi naturligvis også opleve “rigtige” cowboys til et vaskeægte og autentisk rodeo.

Vildt… og autentisk

Rodeoet var da også noget at det mest autentisk amerikanske, jeg har oplevet til dato.
Det var næsten udelukkende lokale folk, der var mødt op til rodeoet. Det startede i øvrigt som en lidt barsk omgang for en (stadig) lidt pyldret mor.

Vi har også været til rodeo i Cody Wyoming. Læs om det lige her…

Helt små børn – måske fra omkring fem år, blev sat op på får, som så blev sluppet løs i arenaen. Og selvom man måske synes får er fredelige, så skulle jeg da lige hilse at sige, at det ikke var for tøse-cowboys.
Ærlig talt synes jeg faktisk, det var en smule uansvarligt….
Men heldigvis blev deltagerne hurtigt ældre, og der blev da også både kastet med lasso og redet på vilde tyre. Det hele var en meget autentisk oplevelse.

 

Det sjoveste var faktisk at se på de mennesker, der sad på tribunen – og nå ja, så var det da også en lidt spøjs oplevelse at se, da en hest blev sendt op af en rampe og lavede hovedspring fra fem meter – direkte ned i et stort vandbassin ( og det er ikke engang løgn!).

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Jeg hedder Betina Skjønnemand, og jeg elsker at rejse. Jeg arbejder til dagligt som journalist på en lokalavis i Sønderjylland, og bruger det meste af min fritid - og alle mine sparepenge - på at rejse. Jeg har rejst rigtig meget i Frankrig, en del i USA og ellers besøgt en lang række europæiske storbyer,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *