Hjem » Rejsebeskrivelser » Europa » Frankrig

Frankrig: Her vil du aldrig fortryde at holde ferie!

Frankrig er mit yndlings-rejseland. Der er så meget at komme efter i det smukke land, og navigerer man udenom de værste turistfælder, vil jeg påstå, at en ferie i dette land aldrig kan skuffe….

Der er fantastiske kyster, maleriske landsbyer, høje bjerge og helt unikke landskaber. Jeg bliver aldrig træt af at holde ferie her.

Læs mere i indlæggene herunder – og start gerne med den lille video, der er fra vores tur til Frankrig i sommeren 2018.

Hvad er dine erfaringer med det smukke land?

Jeg har boet i landet i et halvt år for mange år siden, og har rejst mere end 25 gange i landet – og kærligheden til Frankrig ruster ikke. Tværtimod.

Gennem årene er der dog kommet lidt malurt i bægeret. Jeg er fan af stort set alle området i det franske, men jeg må indrømme, at de seneste besøg i særligt den syd-østlige del af landet har været lidt skuffende. Det har fået et lidt for turistet præg, efter min smag. Heldigvis findes der stadig mange, mange gode områder, hvor man kan få store oplevelser – det gælder bare om at navigere udenom de største turiststeder – og turistfælder.

Den bedste ferie, jeg kan tænke mig, er med vores små pop-up telte på en kommunal campingplads i Pyrenæerne – som i øvrigt er mit absolutte favoritsted i Frankrig – som du nok kan spotte, når du ser indlæggene nedenfor.

Jeg kan af og til få abstinens-lignende symptomer, når jeg tænker på de mange gode oplevelser, jeg har haft i landet.

Hvad er dit yndlings-rejseland?