Hjem » Sidste nyt på bloggen » Ride the Rodeo-bulls i Cody

This entry is part 5 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Efter en tur gennem det flade Wyoming med et kort pitstop i Buffalo, ankom RV-dilligencen til Cody.

Her indlogerede vi os på en campingplads tæt på byen, der samtidig tilbød shuttleservice til det “verdensberømte” rodeo, som vi havde købt billetter til hjemmefra.
Cody Stampede Rodeo finder sted hver eneste aften fra juni til august, og her deltager nogle af verdens bedste rodeoryttere, så det er ret stort i de kredse.

Da det samtidigt var 4. juli – amerikanernes nationaldag – havde vi købt billetter i god tid hjemmefra, og fik da også gode pladser på tredje række.

Styr på sagerne – eller…?

Det var tydeligt, at det var langt mere professionelt, end det rodeo, vi var til i Texas for tre år siden.

Der var kameraer, der kørte replays, der var en tostmaster og så videre – men med tanke på, at de kører samme show hver eneste aften hele sommeren, undrer det alligevel, at der for eksempel slet ikke var styr på lyden.

Den faldt ud konstant, så det var svært at høre, hvad der blev sagt at toastmasteren – og at høre musikken.

Derudover var der endeløs kø ved boderne med mad og drikke – her kunne de virkelig lære noget at en tur i SE Arena i Vojens, hvor den slags kører på skinner – eller is, så at sige.
Nå, men anyways.

Vejret viste sig fra sin gode, varme side, og vi fik set masser af rodeo. Både på heste og til sidst på tyre. De siger, som jeg nævnte, at det er nogen af verdens bedste ryttere, der er med til rodeo i Cody – men jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg ikke kan skelne de gode fra de dårlige – jeg synes faktisk, de alle ryger af ret hurtigt.

Og her i Cody var der yderligere den ubekendte, at rytterne åbenbart blev bedømt på stil af en række dommere, så man skal vist være lidt at en rodeoekspert for at følge med i, hvem der er gode og hvem der er knap så gode.
Men showet fejlede ikke noget, og det blev – selvfølgelig – indledt med både bøn, hyldest til militærfolket og nationalsang – som det sig hør og bør her i Staterne.
Efter showet gik turen tilbage til campingpladsen, hvor vi så fyrværkeri på afstand. Ikke den helt vilde fejring af 4. juli for vores vedkommende, men en god, varm dag med flere sjove oplevelser sat ind på rejsekontoen.

Series Navigation<< En tur til Djævelens tårnYeeeees – Yellowstone >>
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Jeg hedder Betina Skjønnemand, og jeg elsker at rejse. Jeg er til daglig lokalredaktør på en lokalavis i Sønderjylland, og bruger det meste af min fritid - og alle mine sparepenge - på at rejse. Jeg har rejst rigtig meget i Frankrig, en del i USA og ellers besøgt en lang række europæiske storbyer. Jeg er hele tiden på jagt efter nye rejsemål og nye lande, som jeg kan besøge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *