Hjem » Sidste nyt på bloggen » San Franciscos forstæder

This entry is part 28 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Næste stop var turens sidste destination – San Francisco. Det blev dog til en – ufrivillig – rundtur i San Franciscos forstæder inden da.
Vi var en dag forud for planen, men tog fortrøstningsfulde afsted til storbyen. Og lad det være sagt med det samme – det ikke ligefrem vrimler med RV-parks i San Francisco og omegn.

San Franciscos – øhhh – forstæder?

Vi havde hjemmefra booket en overnatning i en park tæt på Oakland, så vi ikke var alt for langt fra det sted, hvor vi skulle aflevere bæstet (snøft!). Vi skulle aflevere senest kl. 11 om formiddagen, og hvis vi også lige skulle have skik på bæstet, så den så lidt præsentabel ud, så ville vi helst ikke have for lang vej at køre.
Og det faktum, at vi ligefrem havde indhentet en dag gjorde, at vi følte vi havde rigtig god tid. Vi kørte mod parken fortrøstningsfulde omkring at vi da selvfølgelig kunne få en plads, selvom vi først havde en reservation til dagen efter.
Men det kom ikke til at gå helt efter planen. Først og fremmest viste parken sig at være enorm, og på vores reservation havde vi ikke den fuldstændige adresse på campingpladsen. Norma Ray (vores GPS) førte os godt nok til indgangen af parken, men vi kunne så læse på oversigtskortet, at campingpladsen var helt i den anden ende af parken. Afsted det gik over stok og sten.
Det var den mest snoede vej vi endnu har oplevet, så kilometerne føltes lange.
Især også fordi, at vores hvalsafari havde tæret lidt på kræfterne, og vi ville egentlig bare helst flade ud og fordøje dagens indtryk i en fart.
Vel fremme ved den rette indgang mødte den nedslående besked os “Campground full”!

Norma Ray havde ikke rigtig nogle gode forslag til RV parks i omegnen, så vi måtte kigge på kortet, og besluttede at køre mod en anden park et stykke vej derfra.   Afsted det gik i den modsatte retning på de snoede veje. Da vi endelig ankom til parken var den lukket – kun åben til kl. 20.
Nu begyndte mismodigheden for alvor at melde sig, og hvad der startede som en fantastisk dag var nu mest af alt bare en dag, som man ville have til at ende i en fart.

På hotel – og så alligevel ikke

Vi kørte lidt videre på må og få – til sidst besluttede vi os for at finde et hotel.
Godt nok rigtig træls, når man nu har en RV til rådighed, og at der oveni købet ikke var mange dage til vi skulle sige farvel til den, gjorde ikke beslutningen nemmere…
Vi indstillede Norma Ray, og kørte igen afsted.
Vel fremme – og nu var det altså blevet mørkt – var beskeden på det hotel, vi havde udset os, at der kun var ryger-værelser tilbage.
Det var ikke lige, hvad vi havde lyst til. Nu var vi ikke længere kræsne. Vi tjekkede samtlige hoteller i omegnen ud – alle var booket!

En sød receptionist googlede en RV park for os, men det var med bange anelser, vi kørte efter anvisningerne.
Og ganske rigtigt.  Denne RV park var ikke for gæster som os, men derimod et kvarter, hvor der bor folk hele året i husvogne. Et fænomen, der er rimeligt udbredt i USA. Nu nærmede klokken sig 21.30, og vi var trætte!
Nu var tiden kommet til at satse på det sikre. Frem med oversigtsbogen over KOA-campingpladserne. Den nærmeste var 86km. væk, men der vidste vi i det mindste, at der var en plads.

Hurra for KOA

Det var lidt uhyggeligt at køre afsted på vejene i mørket. Vi blev oveni købet ledt lidt på afveje undervejs, så vi måtte bakke et stykke tilbage på en grusvej.
Vi anede overhovedet ikke, hvor vi var, så stor var lettelsen, da det gule KOA-skilt tonede frem.Vi gik direkte i seng.
Glade over at have fundet et sted at parkere bæstet og meget klogere på, at man altså ikke altid kan være sikker på at få en plads uden reservation. I hvert fald ikke, hvis du er i Californien i højsæsonen, og kalenderen derudover også siger lørdag….

Series Navigation<< A rough ride in Monterey BaySidste nat i bæstet >>
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Jeg hedder Betina Skjønnemand, og jeg elsker at rejse. Jeg er til daglig lokalredaktør på en lokalavis i Sønderjylland, og bruger det meste af min fritid - og alle mine sparepenge - på at rejse. Jeg har rejst rigtig meget i Frankrig, en del i USA og ellers besøgt en lang række europæiske storbyer. Jeg er hele tiden på jagt efter nye rejsemål og nye lande, som jeg kan besøge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *