Hjem » Skjøntour 2015 USA

Series: Skjøntour 2015 USA

I think the hole town is high

This entry is part 1 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA
Endelig fremme

Så kom dagen endelig, hvor vi kunne sætte vækkeuret til klokken meget tidligt og forsøge at pakke huset ned uden at glemme alt for meget.

Heldigvis havde vi mor Viola som backup. Så da største-sønnen fem minutter i køretid “fandt” en hel stak vasketøj, kunne mormor heldigvis finde tid til at vaske de fire maskiner, der liiiiige manglede….

Turen gik mod Hamburg Lufthavn uden problemer. Mens vi ventede på flyet “sked” datteren en pung – til stor morskab for resten af den rejsekåde familie. (Hun sad på sin pung, der så faldt på gulvet… og mere skulle der ikke til for at more Familien Skjønnemand på farten).

Alt efter planen

Planmæssigt til London, hvor vi havde små fem timers ventetid. Laaaang flyvetur til Denver, som også gik planmæssigt. Så ventede kun de sidste kilomenter, inden vi kunne lægge os i en seng hos min søster og svoger, der var i Lafayette, hvor de havde byttet sit til et feriehus.
Vi havde dog nogle udfordringer med at finde shuttlebussen.  Så vi ankom først ved 22-tiden lokal tid – godt 22 timer, siden vi gik ud af døren i Over Jerstal.

Første udflugt – for en del af familien

Vi vågnede tidligt, og sang fødselsdagssang for min søster. Herefter var planen et besøg i Boulder og Pearl Street.
Store-sønnen, søster og jeg ville køre, mens resten af selskabet skulle finde en bus.

Vi ankom planmæssigt, men de andre kunne ikke finde bussen – måske fordi det var søndag?

Vi gik en tur på Pearl Street, hvor jeg fik en MEGET stærk iskaffe, der i den grad holdt mig frisk resten af dagen…
Efter lidt snusen i butikker, gik turen retur til da andre i Lafayette. Her var naboen var på besøg, og der var kommet lidt lokal øl på bordet.

Det viser sig, at Colorado er en meget liberal stat, der lige har legaliseret dyrkning og brug af hash.Til gengæld skal man i specialforretning for at købe alkohol, hvis procenten overstiger 3,2 – hmmm.

No wonder, at “the whole town is high” – selvom det vistnok – mest – refererer til, at området ligger i 1600 meters højde.

Vi elsker Walmart

Vi kørte en kompensationstur i Walmart med min meget skuffede datter. Hun var lidt træt af, at hun ikke var med i Boulder. Walmart var som altid SKØN, og vi har vist også fået omvendt min søster.
Der er ingen tvivl – WE LOVE WALMART.

Fødselsdagsburgere på grillen og hyggen på terrassen sluttede en hyggelig dag. Det passede nogenlunde med, at koffeinen fra iskaffen langsomt begyndte at fortage sig.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

On the road again

This entry is part 2 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA
Bæstet vol. 3 – og et Rocky Mountain

Endelig – tiden var kommet til at vi kunne hente vores camper.

Pickup-time var dog først kl. 14.30, så søster kørte os til Walmart, hvor vi handlede hele butikken. Bare så vi havde det mest nødvendige at udstyre vognen med.

Herefter kørte vi retur til “søsters hus” i Lafayette, hvor vi sendte familien Schmidt i forvejen til den campingplads i Rocky Mountains, hvor vi skulle overnatte sammen.

Første Uber-tur

Til at køre os fra huset til pickup-stedet prøvede vi for første gang tjenesten Uber – og jeg må sige, det er sgu smart. Man taster ind, hvor man er, og hvor man vil hen, og bestiller. Så får man at vide, hvilken vogn, der kommer, hvilken chauffør, der kører, og man kan følge vognen via gps, så man er klar, når den ankommer.
Samtidig betaler man via nettet, så der er ingen kontanter involveret – smart og effektivt, må jeg sige.

 

 

Afhentning af “bæst vol. 3”

Vi ankom til pickup hos Cruise America, hvor de havde travlt. Så vi måtte vente lidt ekstra tid, og da vi så endelig fik bæstet, var det en god, slidt udgave, der i hvert fald ikke bar præg af at have været i hænderne på folk med et særligt veludviklet rengørings-gen. Men what the heck – bilen kunne køre (7-9-13). Og vi har jo heller aldrig været kendt for at hænge os i detaljer som jord i bagagerummet eller insektlig på frontruden. Så afsted det gik ,,,,

Kim styrede sædvanen tro for vildt, når det kommer til at køre et 10 meter langt mobilehome. Så selv de smalle gader i Lafayette var ingen nævneværdig udfordring. Så vi fik hurtigt hentet vores ting i huset, og satte herefter kursen mod Rocky Mountains, hvor Familien Schmidt allerede ventede.

Få den ultimative guide til autocamper i USA her…

Hygge i Rocky Mountains

Vi havde en hyggelig aften med bål og fantastisk udsigt til de sneklædte bjerge, og vi fik stiftet bekendtskab med de første dyr. Elk – nogen, der har et bud på, hvad det er på dansk??

Næste morgen tjekkede vi ud, inden vi kørte med shuttlebus op til Bear Lake, hvor vi nåede en lille hike, inden vi sagde farvel til søster og co. Herefter startede vores roadtrip for alvor. Vi var “on the road again”.

sunset wyoming
Flot aften i Wyoming
On the road again

First stop – Wyoming

Vi kørte videre via Cheyenne, og endte med på en MEGET øde vej, hvor vi måtte ty til en lokal park. Parken lå 5 km. oppe af verdens mindst vedligeholdte grusvej. Lige noget for et stort skrummel af en RV fyldt med kopper, tallerkener og andre støjende fornødenheder.
MEN – vi kom frem, og traditionen tro var pladsen faktisk ok hyggelig, når man lige var faldet til.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

The founding fathers – og en masse bison

This entry is part 3 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Er der bison i Custer State Park? Ja, det er der!

Vi havde reserveret plads i Custer State Park og fik anvist en fin plads. De er altså fantastiske de pladser, man får i State Parks – de er billige, ligger i fantastiske omgivelser, der er masser af plads og så er der alt, hvad man har behov for (nej….man behøver faktisk ikke WIFI!!).

Vi kørte en tur til den nærliggende by, Custer, og gik på burgerrestaurant. Det var Blackhills Burgers and Buns, som jeg havde hørt om hjemmefra. Det var en ganske populær restaurant – i hvert fald måtte vi reservere bord, da der var helt fyldt og kø udenfor.

Maden var sådan set ok – ikke fantastisk, men heller ikke det modsatte  – hvilket i sig selv er en succes, når det kommer til burgere i USA.

Da vi var færdige med at spise, tog vi en hurtig beslutning, og kørte til Mount Rushmore. Vi havde hørt, at der var ceremoni hver aften, og at præsidenterne ville blive badet i spotlys.

The founding fathers

Det var en god beslutning.
Vi havde tid til at gå “Presidential Trail”, inden ceremonien begyndte. Der var selvfølgelig den obligatoriske hyldest til militærfolket (til stor frustration for min bedre halvdel). Der var nationalsang, og så var der en 20 min. lang film om Mount Rushmore og de fire præsidenter.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er præsidenterne på monumentet George Washington, Thomas Jefferson, Theodor Roosevelt og Abraham Lincoln. Så fik vi lært så meget.
Der blev tændt lys på monumentet, og efter en tur i giftshoppen gik turen hjem mod campingpladsen i lyn, torden og regnvejr.

Mount Rushmore
De fire præsidenter hugget i sten

På tur med masser af bison

Vi vågner stadig tidligt på grund af tidsforskellen, så vi får rigtig noget ud af dagene. Denne dag kom vi tidligt afsted på Wildlife Loop i Custer State Park, og missionen var at se bison-okser.
Og der er kun en ting at sige til det – “Mission accomplised”.
Vi så store flokke af bisoner i alle størrelser, og de var temmelig uanfægtede at den – ret store – menneskelige tilstedeværelse og opmærksomhed omkring dem.

Her kan du se en lille video fra Custer State park

 En tur i “junk-land”

Vi havde stadig en stor bid af dagen tilbage, så vi besluttede os for at tage turen til Wall Drugstore og Badlands National Park. Det var en lang køretur, og Wall Drug Store skuffede lidt – måske var forventningerne bare lidt for store efter de vel omkring 100 reklameskilte, vi så langs vejen, inden vi kom frem.

Walls Drug Store
Mest af alt en stor samling “skrammel” – men det kan jo også betragtes som særligt…
Badlands National Park
Bæstet i Badlands

Badlands var flot  – men turen bar præg af, at vi var trætte, og egentlig bare helst ville så hurtigt som muligt retur til vores dejlige plads.

Her hyggede vi, grillede og fik ristet de første skumfiduser over bålet.

Custer State Park
Den hyggelige Custer State Park

Næste morgen kørte vi forbi Crazy Horse – vi tog ikke helt op til stedet, da det koster 11 dollars pr. næse at komme ind, og man kan jo sagtens se fra vejen.

Crazy horse
Crazy Skjønnemands….

Efter Crazy Horse – som i sig selv er et ret crazy projekt – blev Norma Ray (vores gps) sat med kurs mod Cody, Wyoming og 4th of July rodeo. Men først gik turen omkring Devils Tower.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner
Devils Tower

En tur til Djævelens tårn

This entry is part 4 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Efter vores korte besøg ved Crazy Horse gik turen videre mod Devils Tower – Djævelens Tårn.

Devils Tower er en særpræget klippe, der rejser sig i det flade prærielandskab i Wyoming.

Man kan se tårnet milevidt fra, og Devils Tower er resultat af afkølet magma, der er steget op i hullet på en vulkan, og som herefter er blevet nedkølet. Magnaen er meget hård, og gennem tiden er jorden og vulkanen udenom magmaen eroderet væk med det resultat, at det eneste, der endnu findes er “hullet” af vulkanen, som så er blevet til Devils Tower.

Indianertro

Den lokale indianerstamme har dog en anden version af historien – nemlig at en indianerstamme i tidernes morgen har slået lejr i området, og syv små indianerpiger er løbet afsted for at lege.

De blev så forfulgt af en bjørn, og de søgte tilflugt på en lille klippe i nærheden. De bad klippen om hjælp til at undslippe bjørnen, og klippen voksende og voksede, indtil den og pigerne ramte himmelen, hvor pigerne endnu kan ses som syv lysende stjerner.
Siderne på Devils Tower bærer endnu præg af bjørnens kamp for at få fat i pigerne. Siderne har nemlig tydelige kradsespor fra bjørnens kløer.’

Det er op til jer, hvilken af versionerne, som I vil tro på, men uanset, så er Devils Tower et besøg værd, hvis I er i området.
Vi gik Tower Trail rundt om Devils Tower. Et hike på omkring to kilometer, som amerikanerne naturligvis har asfalteret, så alle har en chance for at være med.

Selv ungerne syntes, det var en god tur – og så kan man jo ikke give en større anbefaling med på vejen.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Ride the Rodeo-bulls i Cody

This entry is part 5 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Efter en tur gennem det flade Wyoming med et kort pitstop i Buffalo, ankom RV-dilligencen til Cody.

Her indlogerede vi os på en campingplads tæt på byen, der samtidig tilbød shuttleservice til det “verdensberømte” rodeo, som vi havde købt billetter til hjemmefra.
Cody Stampede Rodeo finder sted hver eneste aften fra juni til august, og her deltager nogle af verdens bedste rodeoryttere, så det er ret stort i de kredse.

Da det samtidigt var 4. juli – amerikanernes nationaldag – havde vi købt billetter i god tid hjemmefra, og fik da også gode pladser på tredje række.

Styr på sagerne – eller…?

Det var tydeligt, at det var langt mere professionelt, end det rodeo, vi var til i Texas for tre år siden.

Der var kameraer, der kørte replays, der var en tostmaster og så videre – men med tanke på, at de kører samme show hver eneste aften hele sommeren, undrer det alligevel, at der for eksempel slet ikke var styr på lyden.

Den faldt ud konstant, så det var svært at høre, hvad der blev sagt at toastmasteren – og at høre musikken.

Derudover var der endeløs kø ved boderne med mad og drikke – her kunne de virkelig lære noget at en tur i SE Arena i Vojens, hvor den slags kører på skinner – eller is, så at sige.
Nå, men anyways.

Vejret viste sig fra sin gode, varme side, og vi fik set masser af rodeo. Både på heste og til sidst på tyre. De siger, som jeg nævnte, at det er nogen af verdens bedste ryttere, der er med til rodeo i Cody – men jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg ikke kan skelne de gode fra de dårlige – jeg synes faktisk, de alle ryger af ret hurtigt.

Og her i Cody var der yderligere den ubekendte, at rytterne åbenbart blev bedømt på stil af en række dommere, så man skal vist være lidt at en rodeoekspert for at følge med i, hvem der er gode og hvem der er knap så gode.
Men showet fejlede ikke noget, og det blev – selvfølgelig – indledt med både bøn, hyldest til militærfolket og nationalsang – som det sig hør og bør her i Staterne.
Efter showet gik turen tilbage til campingpladsen, hvor vi så fyrværkeri på afstand. Ikke den helt vilde fejring af 4. juli for vores vedkommende, men en god, varm dag med flere sjove oplevelser sat ind på rejsekontoen.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Yeeeees – Yellowstone

This entry is part 6 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Lad det bare være sagt med det samme….

Jeg elsker Arches, Grand Canyon, Saguaro, Sequoia – og alle de andre fantastiske parker i USA – men Yellowstone er – efter min mening – bare lige en tik bedre end dem alle.

Yellowstone er fantastisk, og vi har bare set og oplevet så meget fedt!
Hvis du er på vej til parken, skal du først og fremmest glæde dig. Og når du er færdig med det, skal du sørge for, at du har tid til en tur i Walmart for at proviantere, inden du kører ind i parken. For man kan godt købe dagligvarer og andre fornødenheder i parken, men du kan være sikker på, at du også kommer til at betale godt for dem.

Reservér hjemmefra

Vi havde reserveret tre overnatninger på Canyon Village Campground, der ligger midt i det 8-tal, der udgør de vigtigste veje i parken. Vi havde bestilt pladsen hjemmefra  – og i rigtig god tid – fordi der er rift om at få lov at bo i parken i højsæsonen. Hvis man ikke får plads, skal man køre ind og ud af parken hver dag, og det er langt. Yellowstone er på størrelse med Sjælland, så man kan hurtigt  få kørt nogle kilometer.

‘Vi kørte ind i parken via East Entrance, og allerede kort tid efter, vi var kørt ind i parken ventede den første oplevelse.
Vi kørte forbi Mud Vulcano, der straks gav os en fornemmelse af, at Yellowstone er noget særligt – og har man aversioner mod rådne æg, så husk næseklemme, for der stinker af svovl og ja, rådne æg, rigtig mange steder i parken.


Vi kørte videre gennem Hayden Valley, og ramte en såkaldt “bear-jam”. Der var kø, fordi der i dalen var spottet en grizzly-bjørn med to unger. Vi fik et glimt – og et knapt så skarp billede – af bjørnen, og vi var helt høje af den oplevelse, da vi tjekkede ind på campingpladsen.

Sammenhængen mellem kloakvand og gaffatape….

Campingpladsen var uden hookup (altså hverken el, vand eller afløb), men bæstet er jo stort set selvforsynende, så det var ikke noget problem. Bortset fra, at vores black water (toiletvandet) var begyndt at lække…. knap så lækkert.
Men den slags småting slår ikke Skjønnemændene ud.

Første forsøg på at løse problemet var gaffa-tape, som vi naturligvis allerede havde anskaffet os i vores første tur i Walmart – bare sådan for alle tilfældes skyld.
Gaffa kunne dog ikke løse problemet, så vi gik over i “ignore-fasen”. Vi kunne jo ikke gøre noget ved det klokken seks om aftenen anyway.
Næste morgen kørte vi til RV-repairman, der skilte og samlede, og ikke rigtigt kunne gøre hverken fra eller til – men af en eller anden grund stoppede det med at dryppe….
Så var vi klar til de næste eventyr.

Besøg hos ‘Gamle Trofast’

Denne dag var planen Old Faithful, Yellowstones mest trofaste gejser, der troeligt “går i udbrud” med fast interval.
Vi tog plads på bænkene og ventede. Og ventede og ventede. Indtil en ranger kom forbi og fortalte, at der mindst var en time endnu, før der skete noget.
Heldigt, at rangeren kom forbi. Især for August, der på det tidspinkt allerede havde filmet i omkring 20 minutter med sin iPhone….

Vi gik en tur i området, og nåede tilbage i god tid til, at vi fik oplevet Old Faithful i al sin magt og vælde.
Men så var tiden også blevet knap.
Vi havde bestilt plads på en “cowboy cookout”, hvor vi skulle køre i prærievogne over prærien, få mad, høre cowboymusik og nyde kaffen ved bålet på prærien.
Vi havde halvanden time til mødetid, og mødestedet var stik modsat i parken end Old Faithful.

Yiihaa – så gik det over stepperne, og vi nåede det selvfølgelig ikke…..

Ud over prærien

Vi ankom en halv time for sent, men heldigvis var de åbenbart vant til at folk var på den sene kant, så der var indlagt tre kvarters buffer i planen, så vi nåede fint med alligevel – pyh….

Vi kørte hen over prærien, hvor kun heste med vogne kunne komme, og vores guide fortalte gode historier fra dette område i Yellowstone. Vi så også bisoner, og det blev også til et glimt af en Black bear.
Vi ankom og fik serveret en rigtig cowboysteak, hvorefter der var bål og levende countrymusik.
Det var en rigtig fin oplevelse, og vi var alle glade for, at vi – trods forsinkelse – fik lov at få den med.

Sidste hele dag i parken skulle bruges til at opleve de ting, vi var faldet over de øvrige dage, og det blev en dag, hvor vi blandt andet fik set Artist Paintpot og Grand Prismatic Spring. Derudover så vi også Old Failthful i udbrud en gang til, fordi vi lige lagde vejen forbi for at se det flotte træarbejde i Old Faithful Inn.

Bjørneoplevelse – igen!

På vejen hjem mod campingpladsen kørte vi igen igennem Hayden Valley, hvor vi første dag havde fået et glimt af grizzybjørnen med de to unger. Og minsandten, om der ikke ventede endnu en oplevelse med grizzlybjørne her.

Også denne gang en mor med to unger – måske  endda de samme bjørne?
Denne gang var vi ude af bilen med fotoapparat og kikkert, og vi stod i et kvarters tid og betragede bjørnene, der var i færd med at fortære en bison. Det hele skete kun ca. 120 meter fra os.

DET VAR STORT!!
Yellowstone byder i det hele taget på mange møder med vilde dyr, og vi så både bisoner, wapitier, ørne og bjørne i parken – selvom vi ikke var på lange hikes.

Jeg købte en t-shirt fra Yellowstone (jeg ved det, det er ret turist-kikset). På t-shirten står der Yellowstone – the oldest and the best – og jeg er parat til at være enig.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

På sporet af Hiawatha

This entry is part 7 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Dagens plan var at køre til grænsen mellem Montana og Idaho, hvor vi ville cykle Hiawatha Trail.
Vi fandt stedet – Lookout Pass, der om vinteren vistnok er et semi-berømt skisted. Vi fik lejet cykler, hjelme og lys i receptionsbygningen, der spøjst nok lå delt mellem Montana og Idaho. Det havde den konsekvens, at den ene ende af bygningen kørte på Idaho-tid, mens den anden ende kørte på Montana-tid – en forskel på en time.

Der kan være rigtig meget i en RV

Vi fik med lidt besvær læsset de fem lejecykler ombord i RVen, da Cruise America af en eller anden grund havde sat lås på trækket.

Det endte med, at vi måtte læsse fire cykler indenfor i camperen, mens Augusts cykel kunne være i bagagerummet. Der kan være meget i en RV, hvis man sætter sig det for.

Der kan være mange cykler i en RV Mens cyklerne blev klar og læsset, så vi en elg gå oppe på bjerget. Så fik vi krydset endnu et dyr af ønskelisten.

Moose  Idaho Montana

Vi skulle køre omkring 10 km ud til starten af Hiawatha Trail. Vi fandt stedet, og første udfordring var at køre gennem en gammel jernbanetunnel på 3,5 km. Den var mørk, skulle jeg da lige hilse at sige. Så kom lygterne på cyklerne virkelig til sin ret.

På sporet – men ikke af Hiawatha

Herefter gik det langs et gammelt jernbanespor 25 km. over broer og gennem tunneler. I bedste amerikanerstil var der naturligvis sørget for, at hele turen foregik ned ad bakke. Jow, jow – alle skal jo have en chance for at cykle med. Kim og jeg havde klogeligt valgt at ofre de omkring seks ekstra dollars på en “comfort-bike”, mens børnene blev spist af med en standard. Mit råd er, at med mindre vi taler unge, atletiske børn som Rasmus, så er comfortbikes af foretrække. Sadlen er noget mere behagelig at befinde sig på i længere tid.

Hiawatha trail Idaho-Montana Hiawatha trail

Efter en flot tur nåede vi slutningen af sporet (i øvrigt uden at være stødt på Lille Hiawatha), og her kørte vi med shuttlebus tilbage til starten af sporet. Her skulle vi så igen cykle de 3,5 km gennem den mørke af de mørkeste tunneler.

Derfor skal du vælge at cykle på din ferie

Det var en fin oplevelse, og selvom jeg var ved at falde og fik et par blå mærker med derfra som souvenir, så er turen virkelig for alle. Den kan anbefales, da den foregår gennem noget fantastisk natur.

Hiawatha trail

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Horror-dag og shopping

This entry is part 8 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Som de fleste (kvinder) ved, så er der ikke den ting, som shopping ikke kan kurere….

Denne dag på turen skulle vise sig at blive et glimrende bevis på netop den påstand.

Efter overnatning på KOA pladsen i Spokane, Washington, gik turen videre mod Portland. En tur på næsten 700 km, som vi havde afsat to dage til.
Men som det ofte sker, når vi kommer i gang i bilen, blev vi hurtigt hooked på at køre hele strækningen på en dag. Dermed kunne vi vinde lidt tid, og måske nå i det outlet, der lå lidt syd for Portland.
Vi blev enige om, at der da sikkert var plads på den campingplads, vi havde reserveret, selvom vi kom en dag for tidligt. Men nej – sådan skulle det så ikke gå.

Da vi endelig – efter mange, mange timer i bilen og masser af kø på vejene omkring Portland, ankom til campingpladsen var den fuldt booket. Vi fandt en anden tæt ved – fuldt booket.

Så måtte vi køre sydover efter en statepark, som vi kunne se på kortet. Vi fandt på vejen hertil endnu en kommerciel campingplads, der var fyldt med suspekte personer og i øvrigt lå klistret op ad motorvejen.

Men nu vidste vi i det mindste, hvor der var plads. Forhåbningsfulde kørte vi de omkring 10 km til den statepark, vi havde udset os. Og det så rigtig godt ud. Hyggelige veje ud på landet forbi bugnende pluk-selv blåbærmarker, og vi fandt parken….Campground full.
Nedtrykte kørte vi til vores horror-campinglads, hvor vi fik en plads nær poolen, som ungerne godt turde hoppe i. Vi voksne holdt os klogeligt på tør grund, da poolen ikke så helt fancy ud.

Vi fik lavet noget mad, og der var wifi og en vistnok døgnåben tankstation, hvor man kunne købe næsten alt, hvad hjertet kunne begære.
Det er som om hver ferie skal have sådan en horror-dag. Sjovt nok, så er det jo netop den slags dage, man tit kommer til at snakke om efterfølgende.

Og hvis man skal finde noget positivt ved denne “horror-dag”, så er det, at ingen kom til skade – hverken mennesker eller køretøjer….

Læs her om vores “horror-dag” på turen i 2012

Shopping-medicin

Efter en god nats søvn var vi klar til vores “slappe-dag”, der kun skulle indeholde lidt shopping i outlet, inden vi ville køre retur til Portland til den campingplads, som vi jo havde reserveret hjemmefra.
Og som bekendt kan en god shoppetur reparere på det meste, og outlettet i Woodburn gjorde da også underværker for humøret.

Vi fik shoppet igennem, handlet i Walmart (vi var også lige ved at få abstinenser efter et par dage uden W). Vi fandt tilbage til campingpladsen i Portland uden de store problemer, selvom der igen var kø på vejene.

Spøjst nok, så har vi ingen fotos…. det er som om, horrordage bare ikke gør sig godt på fotos??

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Seattle: Ingen kaffe i kaffens hovedstad

This entry is part 9 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Dagens program bød på en tur til Seattle.

I går fandt vi ved et tilfælde busstationen i byen Federal Way, da vi var inde for at spise fødselsdagssteak.
Vi kørte tilbage til Federal Way, der kun var ca. 10 km. fra vores statepark, og fik parkeret bilen på en af de store parkingspladser. Vi fandt uden problemer bussen, og betalte ni dollars for hele banden (fem personer) for den 45 minutter lange tur til Seattle. Tag den og tag ved lære, Arriva!

Da vi stod af, gik vi på jagt efter “Ride the Ducks”, en amfibiebus, der både kører på land og sejler på Union Lake. Udover dette kuriosum består deres tours i en rundtur i Downtown Seattle og en sejltur – hele vejen krydret med en “super-frisk” kaptajn og høj musik.

Mange passagerer er desuden udstyret med en “quaker” – en fløjte udformet som et andenæb og en lyd tilsvarende.
Turen var festlig og underholdende, og Seattle viste sig fra sin mest solbeskinnede side.

Ride the Ducks, Seattle
Så er jeg også klar til en tur i amfibiebussen i Seattle

Ikoniske Seattle: Spaceneedle og Starbucks

Efter vores duck-ride gik vi forbi det høje Spaceneedle og videre til Pike Place Market. Et must see, når du er i Seattle. Her kan du blandt andet finde verdens første Starbucks, der udmærkede sig ved at have en kø på omkring 100 meter. Vi sprang kaffen over denne gang….
Vi fik os også et kig på Gum Wall. En lille smøge, hvor væggene er fuldstændig klistret til med tyggegummi. Ikke lækkert, men dog særligt 🙂

Gum Wall, Seattle
Hmm – lidt ulækkert, men meget sjovt på en lidt “fortygget” måde…

Vi vovede os til at prøve et nyt sted til frokost – Chipotle. Det er en mexikansk kæde, hvor man blandt andet kunne få burritos. Maden var udemærket, selvom August var så “heldig” at få hot salsa i sin. Han fik en naturlig rumlen i maven…

Vi fandt uden større besvær bussen retur til Federal Way, hvor bæstet troeligt holdt, hvor vi havde parkeret.

Alt i alt ret godt gået med vores storby-adventure med dertilhørende bustransport.

Thumbs up til Seattle – selvom det faktisk lykkedes os – stik mod vores planer – IKKE at drikke en kop kaffe i Kaffens Hovedstad.

Dash Point State Park, Washington state
Vi boede i Dash Point State Park udenfor Seattle. Det var – som næsten altid i state parks – flot og fantastisk
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner