Hjem » Arizona

Tag: Arizona

Et stille trip ad nostalgiens highway

This entry is part 23 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Fra 1880′erne tog vi et spring i tiden frem til 1950′erne. Næste ret på menuen var den legendariske Route 66 .- Nostalgiens highway.
Vi skulle køre fra Holbrook til Kingman via blandt andet. Seligman, som efter sigende har “stået model” til Kølerkildekøbing fra filmen Cars.
Vi landede i Holbrook sidst på eftermiddagen, og fik handlet lidt ind (de havde ingen Walmart – men det lykkedes alligevel).

Et smut imellem forstenede træer

Herefter tog vi en impulsiv beslutning – vi ville køre de omkring 30 miles til Petrified Forest National Park, der blandt andet. kan mønstre det største forstenede træ i verden (og en hel masse andre forstenede træer).
Planen var, at vi skulle se en flot solnedgang i parken, og dermed gentage vores succes fra Saguaro.
Det blev det så ikke til.

Vi blev derimod vidne til et uvejr med mange lyn og også regn. Det er Monsun-tid i Arizona, og de seneste dage har været præget af rigtig dejlig solskinsvejr om formiddagen, hvorefter vejret skifter brat til overskyet og lyn. Nå, vi fik da set lidt forstenet træ – og en masse lyn!

Nostalgiens highway

Næste dag stod den for alvor på Route 66.  Hånden på hjertet, så skuffede den lidt. Der er så meget hype omkring den vej, at jeg nok havde regnet med, at de havde gjort lidt mere ud af det.  Men der var faktisk ikke rigtig noget…. Jo, altså. Seligman var da lidt nostalgisk med Snowcap Drivein og den gamle Barbershop, som nu er souvenirbutik. Og med lidt god vilje kan man da også godt fornemme Kølerkildekøbing i landskabet….meeeeeen…. ikke det vilde, vil jeg sige.

Vi stoppede også i Hackberry General Store, som er et sjovt sted med masser at kigge på. Blandt andet hænger der en dansk politi-uniform i butikken(?), og man skal selvfølgelig have et billede af den altidsnærværende Corvette foran butikken.
Taget i betragtning, at det stykke af Route 66 er et af de længste originale stykker, der er tilbage af vejen, så skuffede det lidt.

 

Men altså – når man nu er i nærheden, så skal man selvfølgelig ud af køre på The Motherroad…. og dermed siger vi nu “Been there, done that” og kan sætte flueben ved den oplevelse.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Dagens seværdighed: Et kæmpe hul i jorden

This entry is part 22 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Dette er dagen, hvor vi skal køre et stykke af “the Motherroad” – Route 66. Men inden da skulle vi lige forbi et kæmpe hul i jorden.

Et kæmpe hul i jorden – så at sige

Men inden vi kører forbi Meteor Crater – et kæmpe hul i jorden. Krateren måler over halvanden kilometer i diameter, knap fire kilometer i omkreds og er over 150 meter dybt.

Det er opstået for omkring 50.000 år siden, hvor en asteroide ramte jorden med ufattelig fart – omkring 40.000 km/t – pænt meget mere, end Bæstet – trods alt – præsterer på de amerikanske landeveje – og heldigvis for det.

Meteor Crater er det bedst bevarede nedslags”hul” i verden, og er bestemt et besøg værd, hvis man er på de kanter. Der er et interaktivt center med masser af fakta omkring meteoren og dens ødelæggelser, men mest interessant er dog selve krateret, der let tager pusten fra en. Det er virkelig kæmpestort.

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Tombstone – The town too tough to die

This entry is part 21 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Næste stop var Tombstone, Arizona.
Denne gang var det ikke en sang, men derimod en film, der havde ledt os på disse kanter.  Og filmen Tombstone med Kurt Russell og Val Kilmer fra 1993 er da også god opvarmning til en hyggelig dag i cowboybyen.

Turistfælde? Tjo….

Lonely Planets rejseguide siger om Tombstone: “Yes, it is a touristtrap – but it’s a delightful one”. Det rammer sådan set meget godt.
Jeg blev overrasket over, hvor autentisk den faktisk er, med flere gader fra 1880′erne, og hestevogne, der kører i gaderne.
Det var faktisk rigtig hyggeligt, og selvom vi ramte byen på en lørdag, var der ikke overrendt. Man kunne sagtens komme til både i gaderne og i butikkerne.

OK Corral og Wyatt Earp

Tombstone er jo nok mest kendt for den berømte skudduel ved OK Corral mellem Wyatt Earp, hans to brødre og Doc Holliday, der skyder tre “outlaws”.

Hvorvidt duellen var fair og nødvendig er vist endnu ikke helt afklaret, men Tombstone lever højt på den, og der er hver dag rekonstruktioner af skudduellen ved OK Corral.

Denne del skal du hoste op med 10 dollars for at opleve, men med i prisen er også indgang til et museum og et eksemplar af den lokale avis’ omtale af skudduellen dagen efter i 1881. Når man nu er der, så skylder man sig selv at tage denne oplevelse med.

Autentisk oplevelse

Man skal hele tiden minde sig selv på,  at det altså ER virkeligt – eller i hvert fald har været det en gang. Doc Holliday og Wyatt Earp har gået i disse gader, og the outlaws ligger på byens kirkegård den dag i dag.

Så jo – det meste er jo nok til ære for turisterne. Men du kan stadig parkere gratis (også med et 10 meter langt bæst), og du kan få en ordentlig is for omkring 20 kr.
Så mere turistfælde er det altså ikke. Og de har heller ikke taget den uskik til sig endnu, der byder at plastre alle butiksfacader og fortove til med postkortstande og nøgleringe.
Det hele er holdt så tæt til virkeligheden, som man nu kan forlange med mange turister hver dag.

Vi havde en fin eftermiddag i byen, og var overraskede over hvor hyggeligt, det faktisk var.

 


Og for at gøre oplevelsen lidt sjovere, var både Wyatt Earp, Doc Holliday, the Outlaws og en række andre “almindelige” cowboys anno 1881 tilstede i byen hele tiden.

En ekstra lille sjov gimmick. Så Thumbs up for Tombstone – og husk lige at tjekke filmen ud, inden I kører over bygrænsen.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

På stikkerne i Saguaro National Park

This entry is part 20 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Et af min mands ultimative krav hjemmefra var, at vi skulle se nogle af de kaktuser, der kendetegner USA, nemlig de store Saguaro kaktuser – eller kakti, som det vist retteligt hedder.
Selvom det nærmest er blevet et vartegn for USA, så vokser disse kaktuser/kakti kun meget få steder i USA. Saguaroer er så særlige, at de har fået deres helt egen national park, nemlig Saguaro National Park ved Tucson i Arizona.

To sider af samme park

Parken er faktisk delt i en østlig og en vestlig del, men de er meget lig hinanden, så man behøver ikke afsætte tid til dem begge. Vi valgte den østlige del af parken, da den har et “scenic loop”, der er asfalteret, og én ting har vi fundet ud af på vores tur – asfalt bekommer bæstet (RV’en) godt!

Vi ankom ved 16.30-tiden, og besøgte straks Visitor Centeret for at få gode råd om, hvor vi skulle tilbringe natten. Vi fik et tip om en park lidt længere henne ad vejen. Vi skulle dog være der inden kl. 17, da parken lukkede på det tidspunkt. Afsted igen. Vi ankom til parken, men fik at vide, at man godt nok kunne campere i parken, men at man ville være lukket inde i parken fra kl. 17 til kl. 8 næste morgen. Det passede dårligt med vores planer, for vi ville gerne opleve solnedgangen i Saguaro.

Den flinke dame i parken kendte dog en RV-park ikke så langt herfra, og den fandt vi hurtigt. Vi indlogerede os, og efter et lille hvil gik turen igen til Saguaro National Park East, hvor vi kiggede på kaktuser i solnedgangen.
Det var utroligt flot og spændende.

 

I skumringstiden er der mange dyr undervejs, og vi måtte flere gange træde på bremsen for ikke at ramme små harer, firben og jordegern. Vi kom også ud af bæstet for at se nærmere på de enorme kakti. Og som mange af jer, som læser med nok ved, så er jeg jo ikke den super-hurtige type, så hele familien var allerede fremme ved en af de store Saguaroer, mens jeg kom (forsigtigt) halsende bagefter.

 

En klaprende slange

Lige inden jeg når frem ser jeg en slange under en busk….. Adrenalinen pumper straks, jeg fortsætte forbi den, mens jeg  proklamerer: Er det der en rigtig slange, eller der er nogen, der tager gas på os? Resten af familien iler til, og er underligt begejstrede for slangen, der viser sig at være spillevende og ægte, og ikke mindst af arten klapperslange!

 

 

Der bliver taget billeder og video, alt i mens jeg ser til i behørig afstand og med jævne mellemrum formaner børnene om at holde afstand!

Det var da en stor oplevelse, og tilsyneladende også en ganske særlig én af slagsen. Vi talte senere med en af de ansatte i Visitor Center. Hun havde været ansat i parken i 14 år, og havde aldrig set en klapperslange i parken! Så var det da helt godt gået at spotte én på vores første udflugt.

Vi vendte tilbage til parken dagen efter for at se det hele i dagslys. Det var også flot, men vi vil til hver en tid anbefale, at man prøver at komme dertil lige inden solen går ned. Der er langt flere dyr at få øje på, og lyset er rigtig flot.

Hvis man vil gå i parken, så er det naturligvis at foretrække, at man kan se, hvor man sætter fødderne….

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Lækker flod og slappe af dage

This entry is part 19 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi vågner op til et lidt mystisk vejr i vores lejr i Sedona.

Her er meget varmt, overskyet og regnvejr. Hvis man da kan kalde et par små dråber for “regnvejr”? Men det er nok passende at gøre, når vi nu ikke har oplevet ret meget regn i de seneste par uger.

Vejret inviterer til, at vi tager den med ro, og det er også lige, hvad  vi trænger til. Det der ferie kan godt være lidt anstrengende ind i mellem.

Vi bliver enige om at lave en lille smule om på vores tur. Den næste uge er nemlig ret tom i vores plan, så vi rykker turen til Las Vegas to dage frem. Så undgår vi også tre meget lange køreture, når vi kommer til Californien.
Det kræver, at jeg får lavet om på et par bookinger, som vi har lavet hjemmefra. Imens går Kim og ungerne til floden og slapper af.

Floden ligger lige ved campingpladsen. Der er et lille sted, hvor man kan bade, men der er også små vandfald. Vandet er koldt. Der er også et tov, man kan svinge sig i. Ungerne udforsker vandfaldene og strømmene i floden. De hygger sig.

Store vaskedag

Vi bruger også lidt tid på at få vasket vores pudebetræk og lagener. De er efterhånden blevet møg-beskidte af alt det røde sand fra Utah, så det er tiltrængt. Heldigvis er der – som der næsten altid er på de amerikanske  campingpladser – både vaskemaskiner og tørretumbler.
Vi kører til Walmart i en by omkring 20 miles fra Sedona – vi er lidt bidt at Walmart. Her handler vi, og Kim falder i snak med en mand, som fortæller, at vi skal passe meget på med at køre for langt sydpå i Arizona. Her er alt for mange ulovlige indvandrere fra Mexico. Han siger, at politiet tilråder, at man er bevæbnet, når man tager derned?! Arhh – mon dog….
Nå, vi holder os til turiststederne, så går det vel?
På hjemvejen kører vi op i byen, hvor vi går en tur. Her er meget hyggeligt, men også fyldt med turistbutikker.

Vi kører hjem og laver mad.Vi spiser sent. det er mørkt, men vi sidder ude alligevel. Her er ellers tusindvis af fluer, der vil dele vores mad med os. Men de er åbenbart gået i seng. Til gengæld er der flyvemyrer.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Grand Canyon – og Onkel Kims hytte

This entry is part 18 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Fra den fantastiske oplevelse blandt indianerne i Monument Valley fortsatte turen til det næste fantastiske sted – Grand Canyon.

Vi havde valgt at køre til den nordlige kant af Grand Canyon, der er knapt så hjemsøgt af turister. Alligevel havde det været umuligt at få fingrene i en campingplads i selve nationalparken, men heldigvis var der en enkelt hytte tilbage at reservere, da jeg bookede hjemmefra.

Onkel Kims hytte

Så vi parkerede Bæstet, og flyttede for en enkelt nat ind i en fin bjælkehytte, der lå kun en spytklat fra kanten.

Det er en rigtig fin hytte vi har fået. En bjælkehytte med terrasse og gyngestole.

Efter en fin dag på kanten – inklusiv obligatorisk solopgang, pakker vi sammen og flytter igen ind i vores camper. Vi sætter kursen mod Flagstaff og Sedona – en tur på omkring 350 km.


Da vi kommer til Flagstaff handler vi og finder en KOA. Desværre er der ingen pool, så vi vælger at køre videre mod Sedona.
Her finder vi en fin plads, men desværre har den heller ingen pool. Vi tager den alligevel for campingpladsen ligger lige op ad en flod, hvor vi kan bade.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner