Hjem » Georgia

Tag: Georgia

Sidste nat med bæstet

This entry is part 11 of 11 in the series Skjøntour 2013 USA

Efter den lange dag med strand, vand og masser af frisk luft og vejhjælp står vi op til en lang køredag. Vi vil gerne nå til Atlanta – en køretur på omkring 550 km., hvilket er meget i en stor RV.

Men turen går fint, og vi får tjekket ind på en hyggelig campingplads, der ligger omkring 50 km. fra stedet, hvor bæstet skal afleveres i overmorgen. Vi får lavet mad, slapper af og hygger lidt i camperen.

Sidste tur i Walmart for denne gang

Dagen efter står den på oprydning og de sidste indkøb. Vi handler i Walmart – hvor ellers – og får herefter pakket og gjort camperen ren. Alt det grej, vi ikke kan tage med hjem, giver vi til vores naboer. Det er et venligt ældre ægtepar, der er på ferie med deres to børnebørn. De er mere end lykkelige for alle vores “left-overs”.

Om aftenen spiser vi store steaks på en Longhorn restaurant, og betaler omkring 600 kr. for alle fem mand. Det må da siges at være en god pris.

Farvel og tak for denne gang

Efter en god nats søvn i den fine, rengjorte camper, står vi op og kører til afleveringsstedet. Stedet i Atlanta er meget mindre end der, hvor vi afleverede sidste år i San Francisco.

Læs om vores første roadtrip her

Men de er vældig flinke og hjælpsomme. En af de ansatte tilbyder at køre os alle i lufthavnen for 40 dollars, så vi ikke behøver at bøvle med en taxa. Det takker vi ja til, og kommer sikkert til lufthavnen.

Herfra går turen tilbage over Atlanten, og turen er slut for i år – suk….

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

On the road again – og zirrrrp

This entry is part 3 of 11 in the series Skjøntour 2013 USA

Efter en god nat søvn på hotellet, stod vi tidligt op. Vi havde stillet vækkeuret, fordi vi havde en date med Coca Cola World allerede kl. 9, men hele banden vågnede før det på grund af  jetlag.
Vi var alle klar til oplevelser, men først skulle den ganske udmærkede morgenmad fortærres. Hotellets morgenmad var af høj standard, og ikke som man møder mange steder kun bagels og wienerbrød. Her kunne du endda fornøje dig med havregrød. Det gjorde vi så ikke …

Afsted til Coca Cola, hvor vi fik et par timre til at gå i selskab med masser af sodavand. Så er man da kommet til USA – sodavand i lange baner kl. 9 om morgenen – og så meget du kan drikke – og 64 varianter!!!’

 Afhentning af “Bæstet”

Herefter gik vi tilbage og pakkede sammen. Afsted til lufthavnen med Marta (metro), herfra med taxa til Cruise America. Flinke mennesker, og det gik fint med at gennemgå bilen.

Børnene sad indenfor i det airconditionerede kontor, og det blev da til lidt undren, da den unge pige proklamerede at hun ville “get the kids”….
Øhhh, ok. Det viste sig senere, at hun havde sagt “get the kits” – vores udstyrskits. Ja, ja – sprog er en svær ting. Og hernede i syden taler de virkelig mærkeligt. Man skal koncentrere sig meget for overhovedet at forstå, hvad de siger. Og de siger meget. De er utroligt snakkesaglige og hjælpsomme.

Efter overdragelsen af bilen kørte vil til ……rigtig gættet  – Walmart! Vi fik handlet det basale – to indkøbsvogne, og så var vi klar til at opleve The Real America.
Første udfordring var trafikken i downtown Atlanta. For godtnok ledte Norma Ray os på Interstate motorvejen med seks baner, men der var kø, og virkelig mange biler. Men så fik vi da indviet bæstet ordentligt. 

Få den ultimative guide til autocamper i USA her…

Vel ude af trafikken fandt vi vores destination for natten – Fort Yargo State Park.
Der var masser af egern og i det hele taget hyggeligt. Vi fik indviet grillen, og gik herefter trætte i seng – kl. 21.

Så er vi afsted i bæstet igen
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Monster-rejsedag vel overstået

This entry is part 2 of 11 in the series Skjøntour 2013 USA

Dette indlæg skulle egentlig have heddet – “Monster-rejsedag vel overstået – eller I like your haircut”.

Det første refererer til, at vi startede dette års tur med at stille vækkeuret til kl. 01.30, køre mod Hamborg Lufthavn, parkere, tage shuttlebus, boarde fly og flyve mod Munchen.


I Munchen ventede rejsens første udfordring, da vi ikke kunne finde ned til vores nye terminal – vi kunne se den ovenfra, men der var ingen vej ned. Vi fik vandret MANGE meter frem og tilbage, mens vi misundeligt kiggede på alle de folk, der sad og kedede sig og ventede på deres fly.
Til sidst fik Kim brugt sit tyske, fik spurgt en “sicherheits-person”, og vi fandt ud af, at vi havde været det rigtige sted – vi skulle blot ringe på for at blive lukket ind til gaten (!). Vi ringede på, og en venlig politibetjent kom til og tjekkede vores pas.

 

Endelig i luften

Så kunne vi få lov til at komme ned og kede os med resten af de rejsende, der også ventede på flyet. Vi blev “sikkerheds-interviewet”, og fik plads på et propfyldt Delta Airlines fly fra 1950 – eller deromkring. Der var personlig touchskærm ved sæderne, men man kunne ikke rigtig trykke på dem 🙂 Men vi skal være glade – på hjemvejen er der kun skærme i loftet med fælles filmvisning. På den positive side skal det siges, at med fælles skærme kan det måske lykkes at se en film færdig – jeg så to gange en halv film på vejen til Atlanta….

I like your haircut!

Godt landet efter 10 timer, så kom turen til immigrationen. Laaaaaaang kø. Vi blev endelig kaldt frem til Glenn (der i øvrigt var en dame). Vi var som sædvanligt meget artige og venlige og gjorde alt i vores magt for, at hun venligst skulle lukke os ind.
Det viste sig, hun var en vittig yngre dame, og Kim fik turens to første komplimenter . “I like your haircut” og “what a blasting smile” ( eller noget i den stil, da han skulle fotograferes til forbryderalbummet),
Så Kim var glad – og det var vi andre også – da vi forlod immigrationen og fik lov at blive sluppet ind.

Vi tog en shuttlebus til toget Marta, der tog os til Downtown. Ingen problemer med at finde vores hotel. Hyggeligt og fint.
Vi gik en hurtig tur i byen. Vi fandt Coca Cola World, som vi skal besøge i morgen, gik gennem Centennial Olympic Park, hvor vi fandt Guld-pigene fra Atlanta 1996. Der var noget musik i parken – dog var der pause, da vi kom forbi. Her slog det os første gang – der er kun sorte mennesker i Atlanta. Og det er der!!!
Ikke at det gør noget – bare sjovt at opleve.


Vi var på jagt efter lidt mad, og endte på Hard Rock Cafe. Det var meget hyggeligt, vi fik en sød og vaks servitrice. Maden var dog ikke noget at skrive hjem om, men så har vi prøvet det. Og Rasmus fik brugt sine første penge på en Hard Rock t-shirt  – så han er i gang 😉
Hjem og sove. Kl. 20 var der stille på hotelværelset efter en rejsedag på 24 timer…. gaaaaab.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner