I maj 2019 var jeg så heldig at få mulighed for en rejse til Iran.

Iran er, for de fleste, ikke et oplagt rejsemål, men det er synd og skam. Landet har så meget at byde på, og det er efterhånden “let” at rejse til Iran. Da jeg landede med flyet i Isfahan, så jeg mange, der uden problemer fik visum i lufthavnen.

Vær dog opmærksom på, at du ikke må have et israelsk stempel i dit pas. Så får du ikke visum til Iran.

I et andet indlæg på bloggen (som kommer senere) vil du kunne blive klogere på, hvad det har af betydning for dig, hvis du vælger at rejse til Iran. Det betyder for eksempel, at du ikke kan nøjes med en ESTA, når du skal til USA.

Gode råd til Iran

Iran er et forholdvist let land at rejse i. Der er dog et par ting, som du skal vide og overveje, inden du rejser dertil. Jeg har her listet de seks ting, du i hvert fald skal tænke på, når du rejser i Iran.

1. Verdens vildeste valuta

Man skal virkelig holde tungen lige i munden, når man skal betale med og veksle til den iranske valuta. Irans officielle valuta hedder Rialer.

I øjeblikket er der hyper-inflation, og valutaen bliver mindre værd nærmest på daglig basis. Da jeg rejste, tilbød vores rejsebureau, at vi kunne indsætte 100 euro på et iransk kreditkort. Hvis vi ikke brugte alle pengene, ville de betale tilbage i euro – men de kunne ikke betale samme kurs. Valutaen var simpelthen blevet meget mindre værd – og her taler vi om en uge!

Nå, men tilbage til selve valutaen.

Fordi der har været så meget inflation, så regner man ofte i millioner. Da jeg var afsted i maj 2019, fik jeg 12 millioner rialer for 100 euro.

Jeg kunne købe en café latte til 130.000 rialer. De fysiske pengesedler er rialer.

Iranerne bruger dog i dagligdagen også en anden valuta – Tomans. En toman svarer til 10 rialer – en café latte ville koster altså 13.000 toman. Og nogle gange skipper de helt nullerne, og kaffen koster så bare 13 toman.

Forvirret? Velkommen i klubben.

Som turist betyder det i praksis, at du skal spørge, om regningen er i toman eller i rialer – for det er svært at gennemskue, når der kommer så mange nuller på.

2. Kolde cash og internationale kreditkort i Iran

Du kan roligt lade dit Visa-kort eller Mastercard blive hjemme, når du skal på ferie i Iran. Det iranske pengesystem er helt frakoblet det internationale, så du kan ikke bruge dine kreditkort nogen steder.

Til gengæld gælder det i Iran, at “cash is king”. På grund af inflationen er kontanter i Euro og Dollars i høj kurs. Man kan veksle til rialer på de fleste hoteller,  men her er vekselkursen oftest dårlig. Gå til et lokalt vekselbureau, her får du en langt bedre vekselkurs.

Veksl ALDRIG på gaden ved tilfældige.

Mange steder, hvis du vil købe større og dyrere ting, kan du ligeledes betale med euro eller dollars.

Hvis du rejser via et rejsebureau tilbyder en del af disse, at du kan få et iransk kreditkort. Det er smart, fordi man kan bruge det langt de fleste steder, og iranerne selv er glade for det. Det er simpelthen meget lettere, end at skulle rende rundt med et kæmpebundt pengesedler hele tiden.

3. Dresscode for kvinder – og mænd

En af de ting, jeg brugte mest tid på at researche, inden jeg skulle til Iran, var dresscode.

For mænd er det let. Lange bukser er påkrævet, men korte ærmer er ok. Dog ingen ærmeløse t-shirts.

For kvinder er det lidt mere kompliceret – og så alligevel ikke så svært.

På alle offentlige steder skal man bære tørklæde. Tørklæde-påbuddet er efterhånden meget lempeligt, og mange iranere bærer tørklædet klædeligt, hvor en stor del af håret er synligt.

Udfordringen for os, der ikke er vant til at bære tørklæde er, at få skidtet til at blive på hovedet. Jeg fandt efterhånden ud af, hvordan jeg bedst kunne få det til at virke. Jeg lavede en høj “knold” i mit hår, og brugte en hårnål til at fæstne tørklædet. Det virker, og man vænner sig (næsten) til det.

Kvinder skal som hovedregel gå i lange bukser og løst-siddende overdel, der går ned til midt på låret.

Der er dog mange eksempler på, at også disse krav efterhånden er blevet lempeligere. Jeg så flere, der gik med “tre-kvarte ærmer”, og anklerne var også synlige hos mange. Dog er det velset, at overdelen går ned over numsen.

Generelt var det slet ikke så striks og “alvorligt”, som jeg havde forestillet mig. Iranerne er faktisk meget afslappede, og mange kvinder går utroligt flot klædt, og gør meget ud af sig selv med farverigt tøj, makeup og lignende.

Når man besøger hellige steder, er det dog god stil, at man klæder sig lidt konservativt.

4. Alkohol er no-go i Iran

Du kan ikke nyde et glas vin til middagen eller slappe af med en kold fadøl efter sightseeingturen. Alkohol er absolut no-go i Iran, og du kan ikke købe det nogen steder. I hvert fald ikke lovligt.

Og Iran er et godt land at overholde loven i – bare et godt og velment råd.

Der er dog alkohol-frie “øl” på langt de fleste restauranter og caféer. De er dog af svingende kvalitet, men nogle smager dog – lidt – af øl.

Jeg har før rejst på steder, hvor alkohol ikke var let-tilgængeligt

5. Lår-fede toiletter

Når man rejser i Iran, finder man ud af, hvor priviligeret man er i Vesten omkring toiletter. De fleste toiletter på offentlige steder, restauranter og ved seværdigheder er såkaldte “pedal-lokummer” – altså toiletter, hvor man skal skræve over et hul. Man kan altså ikke sidde ned, og man skal være god til at tisse lige, hvis man ikke vil have urin ud over ens bukser.

Derudover kan det være en udfordring, fordi man samtidig har masser af løstsiddende tøj, og hvis man ikke passer på, så kan enden af tørklædet også forvilde sig ned på det – ikke helt rene – gulv. Jeg siger det bare….

Næste udfordring er, at der ikke er papir til at tørre sig med. Iranerne bruger en slange med vand til at “tørre efter”. Hvordan det helt lader sig gøre i praksis er lidt af en gåde. Jeg tænker, det meste af ens undertøj bliver ret “fugtigt” efter sådan en tur.

Men hvorom alting er – hav altid en lille forsyning af lommetørklæder eller papir med i tasken.

Når det så er sagt, så har de fleste hoteller helt almindelige toiletter, som vi kender dem. Så tis af, inden du går ud, hvis du ikke er så glad for at stå op og tisse. På positiv-siden tæller, at det er godt for lårmusklerne.

6. Rør – ikke – ved mig

Iran er et meget muslimsk land, hvilket betyder, at man ikke på samme måde er fysiske i det offentlige rum. Du skal altså ikke gå rundt og røre ved personer af det andet køn, når du færdes offentligt. Heller ikke et kram, når du hilser, eller en hånd rundt om skulderen.

Mænd giver ikke hånd til kvinder – og omvendt. Man kan lægge armen på sit bryst som hilsen i stedet.

Man kan møde iranske kvinder, der giver hånd til vestlige mænd, og iranske mænd, der også giver hånd til vestlige kvinder. Men et godt råd er at lade de lokale tage initiativet til, hvordan man hilser på hinanden. Så går man ikke galt i byen.

Bonustip: Rejs ikke under Ramadanen

Ramadanen er den årlige faste, hvor muslimerne faster fra solopgang til solnedgang. Ramadanen løber over en hel måned, og ligger i den niende måned af den islamiske kalender, der baserer sig på månens faser.

Ramadanen “flytter sig” hvert år, ligesom eksempelvis vores påske også flytter sig, så det er værd at tjekke op på, hvornår der er ramadan, og så forsøge at undgå at rejse i denne periode.

Grunden til, at det ikke er så godt at rejse under Ramadanen er, at mange restauranter og caféer simpelthen holder lukket om dagen, fordi der jo ikke er nogen, der hverken køber vådt eller tørt.