Hjem » New Mexico

Tag: New Mexico

We love Rio Grande!

This entry is part 11 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

 

Efter at have fået tømt skoene for sand, og efter at have haft et par stille dage i Albuquerque, kørte vi videre til Santa Fe og Taos – og ikke mindst Rio Grande.

Her skulle vi tilbringe et par dage med blandt andet en tur i gummibåd ned af floden… og det var i sandhed grande…..

Lidt udenfor Taos fandt vi Rio Grande Visitor Center.
Vi valgte at gå ind for at orientere os lidt om området, og vores erfaring hidtil er, at det altid er en god idé at lægge vejen forbi de visitor centers, der er nærmest overalt, hvor der er bare lidt af interesse for turister.

I Rio Grande Visitor Center spurgte vi til lidt camping, og den venlige dame gav os kort og forklaring på, hvor vi kunne campere i det nærliggende “recreational area”.

Der var to campingpladser med el og vand, og et par stykker andre langs floden, som var uden hookups.

Vi gik på jagt efter en campingplads. Meningen var, at vi ville have hook-up, men der var faktisk fyldt godt op, så vi tog en tur længere ned af floden til de andre campingpladser uden el.

Vi havde god tid, så vi tjekkede de fleste ud, og fandt til sidst en fantastisk lille plet.

Lige ned til Rio Grande, hvor børnene kunne boltre sig. Til pladsen hørte et lille shelter med bord/bænkesæt, vand på pladsen og toiletter. Selvom der ikke var pool, er det faktisk en af børnenes favoritsteder indtil nu…. Og så kostede det 7 dollars for en overnatning!

Hvis I er på de kanter, så kan pladsen varmt anbefales, hvis I er til fred og ro og familiehygge. Pladsen hedder Taos Junction Campground, og ligger på vejen langs Rio Grande, til højre i byen Pilar, hvis I kommer fra Taos…. You can’t miss it!

Fantastisk plads og vært

Campingpladsen havde naturligvis en vært – Michael – en gammel Vietnam-veteran, der bor på pladsen syv måneder om året. Han var vældig flink og hjælpsom – og meget snakkesaglig.

Faktisk var Michael skyld i, at vi næsten kom for sent til ét af de højdepunkter på vores tur, som vi havde set allermest frem til hjemmefra.
Vi havde booket en riverrafting-tur på Rio Grande ved firmaet Los Rios River Runners. Der er mange firmaer, der arrangerer riverrafting-ture, men dette firma virkede yderst professionelt og pålideligt.
De arrangerer mange forskellige ture, også andet end riverrafting. I kan tjekke firmaet ud på deres hjemmeside.

Nå, men heldigvis nåede vi det. Vi skulle mødes ved Rio Grande Visitor Center, hvor vi alle blev sat på en bus og kørt ud til floden, hvorfra turen skulle starte.

Riverrafting på Rio Grande

Godt smurt ind i solcreme ( i hvert fald de fleste af os!), fik vi udstyret på. Redningsvest, padel, og børnene fik hjelme, og herefter fik vi så sikkerhedsinstrukser.
Vi fik at vide, hvad vi skulle gøre, hvis vi faldt af båden, hvordan vi skulle adlyde vores guide, og endelig fik vi formaninger om, at HVIS vi så en klapperslange…. skulle vi endelig skynde os at sige det til instruktøren. Han havde nemlig kun set to i hans 20 år på floden – og den ene var i øvrigt død. Men spøg til side, så gjaldt det blot om at lade dem i fred – hvis man altså var så (u)heldig at se én.

Godt pakket ind i udstyr og godt informeret gik turen afsted.
Der var lange stille passager, hvor vi kunne nyde landskabet, og hvor ungerne kunne hoppe i floden og få sig en dukkert.

Den sjoveste del var dog de steder, hvor der var strøm, og vi skulle udenom sten i passager, hvor der var masser af strøm.
Det var vildt sjovt! Både for voksne og børn…. Selvom vandstanden i år i Rio Grande er den laveste i mange år, så var det stadig en rigtig sjov oplevelse.

Vores guide var meget opmærksom på, at vi fik en god tur.

Blandt andet indlagde han en lille ekstra tur, hvor han fik bugseret båden sådan på plads, at yngstemanden fik “kongepladsen” i midten af et brusende vandfald ind i båden. Til stor morskab for både ham og os andre…

Dyre – men uundværlige fotos

Vi blev fotograferet inden turen, og også på et af de “vilde” stykker, hvor vi var i fuld gang med at padle.

Disse fotos kan vi så købe… de var dog lidt dyre – men vi er glade for dem….

Vi har – af gode (og våde grunde) – ingen mulighed for selv at tage billeder fra turen.

Alt i alt – et fantastisk sted og en fantastisk tur…
Så I må tage os på ordet, når vi råber i kor: “We love Rio Grande!”.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Albuquerque – og en ny guitar

This entry is part 10 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi kørte fra pladsen i Alamogordo og mod Santa Fe.  Vi regnede ikke med at nå frem på én dag. Heldigvis bød dagen på gode oplevelser – blandt andet en pistaciefarm.

Vi havde nogle problemer med lyset på vores RV. Det ene bliklys og bremselys var meget svagere end det andet bagpå. Så vi var på udkig efter en RV-repairman.

På vej ud af Alamogordo kørte vi ind til en mekaniker, men han kunne desværre ikke løse problemet. Han foreslog, at vi henvendte os til en Cruise Amerika, og sådan en var der i Albuquerque – kun en lille omvej på vej til Santa Fe.

Pistaciefarm

Da vi kørte ud af byen, var der en pistacienødfarm. Her kørte vi ind. Pistacienødderne hang i store klaser på træerne.

Der var også en lille butik. Der gik vi på opdagelse, og fik en god, lang snak med et par damer, der arbejdede i butikken.

Den ene var fra New Zealand. Hun fortalte, at alle troede. hun kom fra Danmark. Vi så også en lille film om farmen, som er New Mexicos første og største. Vi lod os lokke og købte forskellige slags nødder med hjem og også lidt vin. Det kan man jo – trods alt – aldrig rigtig få for meget  af.

Hen på eftermiddagen kom vi til et sted, hvor der ar masser af hvirvelvinde – støvstorme.  Vi stoppede naturligvis og både filmede og tog masser af billeder.

Albuquerque, repairman, skype og en ny guitar

Turen gik videre gennem Socorro, hvor vi fik lidt at spise. Vi ankom til Albuquerque ved 16-tiden (4PM for dem, der endnu ikke har lært det). Cruise America befandt sig ganske rigtigt på KOA-pladsen, men den var desværre lukket for i dag. Det lod vi os naturligvis ikke slå ud af, og fik aftenen til at gå med at grille og hygge på pladsen.

Dagen efter fandt vi ud af, at vi bare skulle ringe til Cruise Americas centrale kontor – det lokale kontor kunne ikke hjælpe. Efter 45 min. på Skype blev vi ledt til en repairman, og efter nogen besvær med manglende reservedele og andre småting, fik vi endelig ordnet vores baglygte.

Herefter gik jagten ind på en ny guitar – og vi fandt én, som var helt perfekt – Kim gik glad i seng den dag…

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Scary aliens – og sand i skoene

This entry is part 9 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Scary aliens – og sand i skoene

Denne dag skulle byde på scary aliens og masser af sand

Den oprindelige plan lød på Carlbad Caverns, men et kig på deres hjemmeside viste, at der for øjeblikket er reparationer i gang på deres elevatorer, så man skulle regne med ekstra tid.
Vi besluttede at droppe grotterne, da vi før har været i store grotter i Frankrig. Så i stedet indstillede vi GPS’en til Roswell …. and all the aliens….

Fint lille museum

Turen til Roswell gik uden problemer, og vi nåede dertil allerede lidt over middag.  Vi kørte gennem byen for lige at se lidt på omgivelserne. Vores indtryk var, at der ikke var det store at komme efter.
Vi handlede lidt ind til aftensmaden, og derefter brugte vi nogen tid på UFO-museet i byen. Det var mægtig spændende, og også børnene fik noget ud af det.

På museet er der en grundig gennemgang af de data, avisartikler, fotos og udtalelser, man har fra de dage i juli 1947, hvor der måske – måske ikke styrtede en ufo ned udenfor Roswell.
Museet giver ikke noget svar – man skal selv danne sig sin egen mening. Vi er stadig ikke sikre på hverken det ene eller det andet. Men spændende er det.

 

Efter museet gik vi en kort tur i byen, og fik derefter en spontan idé.

En tur i det hvide sand

Vi ville være blevet i Roswell en dags tid. Men efter museet synes vi egentlig, at vi havde set, hvad vi ville se i Roswell. I stedet besluttede vi os for en lille detour til White Sands National Monument.

Vi nåede frem ved 18-tiden, og kørte “the scenic loop”, ligesom børnene fik lov at boltre sig i de milevide bunker af hvidt sand.
Det skulle efter sigende være verdens største samling af hvidt sand, og samtidig fungerer stedet også som testområde for missiler. Heldigvis ikke mens vi var der!

Man kan på hjemmesiden tjekke, hvilke dage området er lukket.

 

Det var en god oplevelse, og bestemt værd at tage vejen forbi, hvis man er i området.
Det var også i White Sands, at vi for første gang fik brug for vores America The Beautiful – et årskort til alle USAs nationalparker. En god idé at købe, hvis man planlægger at besøge mange nationalparker på turen.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner