Vi fortsatte turen til Great Smokey Mountains National Park. Her indlogerede vios på campingpladsen i parken, som vi havde bestilt hjemmefra. Det er altid en god idé at bestille hjemmefra og i god tid, hvis man vil bo inde i nationalparkerne.
Bike and bears
Dagen startede tidligt. Op for at leje cykler, så vi kunne komme på en 17 km lang tur rundt på en scenic drive. Vejen var spærret for motortrafik mellem 7 og 10, så det var bare med at komme afsted.
Vi kom da også kun lige forbi p-pladsen, før vi så rådyr meget tæt på. Det var en smuk morgen. Undervejs så vi mange rådyr, et par kalkuner, og sørme ikke, om vi også var så heldige at se en bjørn.
Helt høje af oplevelsen overlevede vi også de sidste km – selvom det holdt hårdt, specielt for de voksne, der åbenbart er i ekstremt dårlig form….
Vi så også bjørne på vores tur i 2015
Tilbage på campingpladsen pakkede vi sammen, og kørte mod næste mål – river rafting på Pigion River.
Vi havde reserveret plads kl. 17, men vi fik plads noget før, og kom en fin tur ned af floden. Et par steder var ret vilde, men nu er vi jo så garvede i river rafting, at der skal en del til at imponere os.
Læs om vores første riverraftingtur her
Efter turen kørte vi mod Newport mod en KOA campingplads med både pool og wifi – til stor begejstring for hele familien.