Hjem » Route 66

Tag: Route 66

Et stille trip ad nostalgiens highway

This entry is part 23 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Fra 1880′erne tog vi et spring i tiden frem til 1950′erne. Næste ret på menuen var den legendariske Route 66 .- Nostalgiens highway.
Vi skulle køre fra Holbrook til Kingman via blandt andet. Seligman, som efter sigende har “stået model” til Kølerkildekøbing fra filmen Cars.
Vi landede i Holbrook sidst på eftermiddagen, og fik handlet lidt ind (de havde ingen Walmart – men det lykkedes alligevel).

Et smut imellem forstenede træer

Herefter tog vi en impulsiv beslutning – vi ville køre de omkring 30 miles til Petrified Forest National Park, der blandt andet. kan mønstre det største forstenede træ i verden (og en hel masse andre forstenede træer).
Planen var, at vi skulle se en flot solnedgang i parken, og dermed gentage vores succes fra Saguaro.
Det blev det så ikke til.

Vi blev derimod vidne til et uvejr med mange lyn og også regn. Det er Monsun-tid i Arizona, og de seneste dage har været præget af rigtig dejlig solskinsvejr om formiddagen, hvorefter vejret skifter brat til overskyet og lyn. Nå, vi fik da set lidt forstenet træ – og en masse lyn!

Nostalgiens highway

Næste dag stod den for alvor på Route 66.  Hånden på hjertet, så skuffede den lidt. Der er så meget hype omkring den vej, at jeg nok havde regnet med, at de havde gjort lidt mere ud af det.  Men der var faktisk ikke rigtig noget…. Jo, altså. Seligman var da lidt nostalgisk med Snowcap Drivein og den gamle Barbershop, som nu er souvenirbutik. Og med lidt god vilje kan man da også godt fornemme Kølerkildekøbing i landskabet….meeeeeen…. ikke det vilde, vil jeg sige.

Vi stoppede også i Hackberry General Store, som er et sjovt sted med masser at kigge på. Blandt andet hænger der en dansk politi-uniform i butikken(?), og man skal selvfølgelig have et billede af den altidsnærværende Corvette foran butikken.
Taget i betragtning, at det stykke af Route 66 er et af de længste originale stykker, der er tilbage af vejen, så skuffede det lidt.

 

Men altså – når man nu er i nærheden, så skal man selvfølgelig ud af køre på The Motherroad…. og dermed siger vi nu “Been there, done that” og kan sætte flueben ved den oplevelse.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Albuquerque – og en ny guitar

This entry is part 10 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi kørte fra pladsen i Alamogordo og mod Santa Fe.  Vi regnede ikke med at nå frem på én dag. Heldigvis bød dagen på gode oplevelser – blandt andet en pistaciefarm.

Vi havde nogle problemer med lyset på vores RV. Det ene bliklys og bremselys var meget svagere end det andet bagpå. Så vi var på udkig efter en RV-repairman.

På vej ud af Alamogordo kørte vi ind til en mekaniker, men han kunne desværre ikke løse problemet. Han foreslog, at vi henvendte os til en Cruise Amerika, og sådan en var der i Albuquerque – kun en lille omvej på vej til Santa Fe.

Pistaciefarm

Da vi kørte ud af byen, var der en pistacienødfarm. Her kørte vi ind. Pistacienødderne hang i store klaser på træerne.

Der var også en lille butik. Der gik vi på opdagelse, og fik en god, lang snak med et par damer, der arbejdede i butikken.

Den ene var fra New Zealand. Hun fortalte, at alle troede. hun kom fra Danmark. Vi så også en lille film om farmen, som er New Mexicos første og største. Vi lod os lokke og købte forskellige slags nødder med hjem og også lidt vin. Det kan man jo – trods alt – aldrig rigtig få for meget  af.

Hen på eftermiddagen kom vi til et sted, hvor der ar masser af hvirvelvinde – støvstorme.  Vi stoppede naturligvis og både filmede og tog masser af billeder.

Albuquerque, repairman, skype og en ny guitar

Turen gik videre gennem Socorro, hvor vi fik lidt at spise. Vi ankom til Albuquerque ved 16-tiden (4PM for dem, der endnu ikke har lært det). Cruise America befandt sig ganske rigtigt på KOA-pladsen, men den var desværre lukket for i dag. Det lod vi os naturligvis ikke slå ud af, og fik aftenen til at gå med at grille og hygge på pladsen.

Dagen efter fandt vi ud af, at vi bare skulle ringe til Cruise Americas centrale kontor – det lokale kontor kunne ikke hjælpe. Efter 45 min. på Skype blev vi ledt til en repairman, og efter nogen besvær med manglende reservedele og andre småting, fik vi endelig ordnet vores baglygte.

Herefter gik jagten ind på en ny guitar – og vi fandt én, som var helt perfekt – Kim gik glad i seng den dag…

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner