Hjem » RV

Tag: RV

Seks gode grunde til at vælge autocamper

Mange vælger at leje en bil, når de skal på roadtrip i USA. Jeg kan pege på i hvert fald seks gode grunde til, at man i stedet skal vælge at rejse i autocamper eller RV, som amerikanerne kalder autocamperen.

Du skal kun pakke ud én gang

Når du først er “flyttet ind” i din RV, skal du ikke tænke på at pakke tøj og ting ud og ind af bilen. Især hvis du har børn kan det være anstrengende at skulle pakke ud og ind af bilen hver dag. I en RV flytter du ind, alle får tildelt deres egne skabe, og man finder sig lynhurtigt til rette.

Opladerne, vasketøjet og fluesmækkeren har deres faste plads i camperen.

Denne rejseform er særligt velegnet, hvis man har børn med på rejsen. Det, at man hele tiden har det samme hus med rundt, giver en langt mere tryg ferie for børnene. De skal ikke hele tiden forholde sig til nye omgivelser – i hvert fald ikke indendørs. Så er der nok lidt mere energi til at opleve nyt udenfor camperens trygge vægge.

Bo i naturen

Når du har dit på “ryggen”, så kan du komme helt ud og bo i naturen.

USA er fyldt af de såkaldte State Parks, der næsten altid ligger i naturskønne områder. Pladserne er som regel også store, rummelige og ligger tit i forbindelse med en sø, flod eller andet natur, der er både lækkert og seværdigt.

Hvis man vil have plads på de ligeså naturskønne campingpladser i nationalparkerne, skal man dog være opmærksom på, at man skal bestille i god tid hjemmefra for at være sikker på at få plads. Hvis du skal rejse i højsæsonen, skal du altid bestille i god tid – både, hvis du vil overnatte i nationalparkerne eller i de større byer.

Lav selv mad

Det er en lidt overset ting ved en autocamper. Det lyder måske både besværligt og ret så lidt ferie-agtigt at skulle lave sin egen mad. Men tre uger på burgere, pommes frites og en evig jagt på en passende restaurant til det næste måltid, kan gøre selv den usleste sammenkogte ret til et festmåltid.

Vi køber en grill en af de første dage på turen, og så køber vi ind i supermarkederne. Om aftenen griller vi foran camperen på vores – ofte naturskønne – campingplads.

Også i forhold til morgenmad, så er camperen dejlig at have. Brød, frugt, yoghurt, pandekager, æg og bacon – valget er frit, og man kan variere i ét væk uden at skulle forlade ens hjem.

Man kan så gemme besøgene på restauranterne til særlige lejligheder, eller til når man er på tur i de store byer, hvor det måske er oplagt at spise aftensmaden på udflugtsmålet.

At lave sin egen mad undervejs er både hyggeligt og langt mere økonomisk end at skulle spise ude hele familien tre gange om dagen hele ferien.

Kom helt tæt på lokalbefolkningen

Når du parkerer din camper i en state park eller på en campingplads, så er du sikker på at komme i snak med naboerne. Og går du udenom de mest kommercielle pladser, så er der rigtig gode odds på, at naboen er amerikaner.

Vi har haft nogle af de mest herlige og autentiske oplevelser af amerikanerne på campingpladserne rundt omkring.

Det giver lidt ekstra krydderi på rejsen at blive kaldt “Honey” af den midaldrende nabo eller blive mødt med et “howdy y’all” af campingværten.

Læs om dengang vi boede ved Rio Grande – og mødte campingværten Michael,

der var gammel Vietnam-veteran

Mere fleksibilitet på din rute

Når du rejser i autocamper, behøver du sjældent planlægge din rute i mindste detalje.

Der er rigtig mange overnatningsmuligheder i USA – både campingpladser og parker, og skulle det gå helt galt, så er der også supermarkeder og tankstationer, der tillader overnatning i RV på deres parkeringspladser.

Tag på tur – selv når vejret er dårligt

Nu er det – hånden på hjertet – ret så sjældent, at vejret er rigtig skidt i USA. Men hvis man skulle løbe ind i lidt regn, så behøver det ikke afholde en fra at tage på tur. Man kan jo bare parkere RV’en på parkeringspladsen, og nyde kaffen, kagen eller frokosten, mens man venter.

Man har altid kolde og varme drikke ved hånden, og toiletterne er rene – i hvert fald så rene, som man nu selv holder dem undervejs på ferien.

Det er ikke billigere

Man skal ikke vælge en RV til sin roadtrip for at spare penge.

Et godt gæt er, at det koster omkring det samme for at leje en RV og overnatte i parker og på campingpladser, som det gør at leje en bil og bo på hoteller.

Dette indlæg er lagt på i juni 2017

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Hold på hat og Hummer

This entry is part 16 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Sidste dag i Moab bød på en tur i en ægte hummer på ”slick-rocks” i området omkring Moab.

Vi havde booket turen hjemmefra ved Highpoint Hummer & ATV. Det viste sig at være et godt valg. Jeg skal da lige love for, at hele familien fik sig én på opleveren.

Det er utroligt, hvad sådan en bil kan. Turen gennem byen gav intet varsel om, hvad er ventede os. Vi havde en ung og vittig fyr som guide, og han styrede hummeren uden problemer. Da vi først kom ud i området var første forhindring en opstigning på en cirka 2 ½ m. bred klippe med en stigningsprocent på omkring de 30. Gisp – så var vi ligesom i gang.

 

Vores søde guide, Bryan, forsikrede os om, at sådan en Hummer kan klare stigninger (og nedkørsler) på 60 grader, og den kan hælde 40 grader til siderne uden af vælte….

Hånden på hjertet, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville være så vildt. Familiens yngstemand fik da også flyttet nogle grænser, mens resten af familien kunne nyde turen fuldt ud. Og vi fik os i den grad en god oplevelse at huske tilbage på.

Vildeste oplevelse til dato

Efter turen (der blandt andet også bød på kørsel baglæns op af den vildeste, stejle klippe) var hele familien enige om, at denne Hummertour med Highpoint Hummer & ATV ryger direkte i kategorien ”vildeste og sjoveste oplevelse indtil nu”.

Selv yngstemanden var vidst lidt stolt over at kunne sætte hummertour på CV’et.Så endnu en ting, som bare skal opleves, hvis muligheden byder sig. Den scorer toppoint på oplevelsesskalaen.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Meget mere mageløst i Moab

This entry is part 15 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi stod op til regn denne dag i Moab.
Vi havde planer om at besøge Dead Horses Point State Park og Canyonlands National Park denne dag. De ligger i tæt køreafstand fra Moab.

Og de planer havde vi ikke tænkt, at en smule regnvejr skulle lave om på.
Vi kørte mod Dead Horses State Park lidt før middag, og der var stadig helt overskyet.
Da vi ankom til Visitor Center stod det bogstaveligt talt ned i stænger. Den ”smule” regn, som vi havde forventet så ud til at blive lidt mere omfattende end først antaget.

På date med Johnny Depp

Men det gode ved at være afsted i RV er jo, at du har dit hus med dig. Og om vi skulle hygge i vognen på campingpladsen eller i Dead Horses State Park gjorde jo ingen forskel. Så vi installerede os på den (ret tomme) parkeringsplads. Vi vovede os ud i det skyede landskab, og fik talt med en ranger fra parken.
Han kunne fortælle, at Dead Horses Point i øjeblikket er location for en film med blandt andet Johnny Depp.

 

Så om et års tid eller noget i den stil, skal vi i hvert fald et smut omkring videobutikken og leje ny-indspilningen af ”The Lone Ranger”…..

Rangeren (altså den rigtige – ikke ham fra filmen) fortalte, at de faktisk skulle have filmet denne dag, men at vejret havde sat en stopper for de planer. Tænk at en smule regnvejr kan stoppe en helt filmprodution, når den ikke stopper ”familien på farten”…

Opklaring og Canyonslands

Det klarede lidt op, og vi fik nogle ok billeder og en god fornemmelse af det fantastiske udsyn, der er fra parken. Vi havde planlagt aftensmad i Bar M Chuckwagon. Tidsplanen var ved at skride lidt, så vi talte om, om vi måske skulle droppe Canyonlands.

Men da vores aftensplaner lå tæt ved Canyonlands, og da vi jo havde alt, hvad vi behøvede til at smukkesere os lidt i bilen, besluttede vi alligevel at køre derud.
Hurra for den beslutning.

 

Nu går der nok lidt inflation i ordet ”fantastisk” – men den udsigt slår alt, hvad vi hidtil har set på vores tur. Det var virkelig FANTASTISK!

Vi brugte vel omkring en time på ”kanten” ved ”The Grand View”, og billederne kan simpelthen ikke gengive, hvor flot det var. Vi diskuterer stadig, om det dog kan være muligt, at Grand Canyon er endnu mere fantastisk end dette.

Kan du ikke vente? Læs her, om udsigten virkelig var bedre i Grand Canyon….

Til fest med de ‘ægte’ cowboys i Moab

Glade og mætte af denne storslåede oplevelse fortsatte vi vores tur til aftensarrangementet i Bar M Chuckwagon. 
Det foregik i et par huse, der var bygget i ægte cowboystil, og hele arrangementet bestod af en lille skudduel, mad på ægte cowboymaner på metaltallerkener og til slut ægte live cowboymusik.

Det var en stille torsdag aften (de fleste havde jo fejret dagen før), men det var en rigtig sjov oplevelse, og kan bestemt anbefales – måske især til børnefamilier.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

I hiked The Delicate Arch!

This entry is part 14 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Stort klap på skulderen til mig! Jeg præsterede at gå hele vejen op til The Delicate Arch i Arches National Park i Moab.
Hele 4,8 km. I alt frem og tilbage…


Det var en fantastisk tur, og Arches National Park er et must, hvis I er på de kanter.
Vi havde booket en campingplads hjemmefra i Moab, Utah.

Dels fordi vi vidste, at vi skulle blive der nogle dage, fordi området har masser at byde på. Men også fordi 4. juli var på trapperne, og Uafhængighedsdagen er virkelig noget, der kan få amerikanerne på vejene med deres campingudstyr.

På gå-ben mod Delicate Arch

Første stop i Moab var altså Arches National Park, der er berømt for sine mange ”buer”, der er skabt af naturen.
Første stop var som altid Visitor Center i parken, og herfra gik turen gennem parken op til udgangspunktet for den mest berømte gåtur.


Gåturen op til den nok mest berømte bue (eller arch), nemlig The Delicate Arch. Du har set den… det er nemlig den, der er symbolet på hele staten Utah.

Det var en varm dag (som det jo oftest er på de kanter), så vi tog rigeligt med vand med. Så meget, at min bedre halvdel synes, det måske var lidt overdrevet.
Men efter knap fem kilometer på en noget krævende rute ( i hvert fald på min skala), så var samtlige seks liter vand forsvundet.

Varm tur med – lidt – sure børn

Og vi kunne godt drikke lidt mere, da vi kom tilbage til RV’en.
Alle tre børn klarede også turen. Der var en smule brok undervejs, men da vi først nåede op, så var alle strabadserne glemt. Det var fantastisk.

Der var ikke så mange mennesker, som man kunne have frygtet, og det lykkedes os da både at få taget et billede af Delicate Arch uden mennesker på, og få taget billeder med kun os og Delicate Arch.

Vel nede igen – og efter en god spegepølsemad, gik turen videre til den noget nemmere gåtur til den næsten lige så berømte Landscape Arch.

Denne tur er meget nemmere end turen til Delicate Arch, så hvis man er lidt dårligt gående eller har helt små børn med, så kan man med fordel vælge denne. Delicate Arch kan man nemlig også se fra lettere tilgængelige ”viewpoints” i parken.

Men uanset hvad – så skal Arches National Park på listen over ”must-sees”.


I øvrigt mødte vi de første danskere på vores tur denne dag i Arches. Nu er vi på vej til de mere kendte destinationer for danskere, så det bliver nok ikke de sidste. Selvom vi var godt brugte efter dagens strabadser, så skulle vi naturligvis opleve 4. juli i byen.
Vi fandt en lille diner, hvor vi fik lidt at spise, inden det store fyrværkeri gik i gang.
Det var imponerende flot, men alligevel var det lidt overraskende hvor lidt, der egentlig skete på denne ”store dag” i Amerika.

Men måske er Moab bare ikke det helt rigtige sted, hvis man for alvor skal fejre.
Det passede dog fint til vores ambitionsniveau, og vi fik en fin aften ud af det.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

En nat i en helt anden verden

This entry is part 17 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi havde hjemmefra besluttet, at vi skulle have en lille smagsprøve på, hvordan Navajo-indianerne lever. Det blev til en nat i en helt anden verden.


Vi havde booket en guided aftenstur i Monument Valley med efterfølgende mad, underholdning ved lejrbålet og overnatning i en traditionel indiansk hogan. Vi var noget spændte, da vi mødte op i Monument Valley godt belæssede med soveposer og børnenes sovedyr.

Vi havde booket overnatningen via Simpson’s Trailhandler Tours, som har flere forskellige pakker at vælge imellem, hvis man ikke lige er til overnatning i en hogan.

Goddag til en ægte Navajo-indianer

Vi blev mødt af guiden Richard, der selv var Navajo-indianer.
Monument Valley er en del af “Navajo Nation” eller Navajo reservatet, og det var Navajo indianerne, vi skulle være gæster ved denne nat.
Første stop var en rundtur i Monument Valley blandt de fantastiske klippeformationer, som vi har set i så mange film – bl.a. er “Once upon a time in the West” og “Back to the Future III”.

Faktisk fortalte Richard, at det er hans onkel, der spiller den unge Charles Bronson i netop “Once upon a time…”
Efter den første rundtur gik turen til en lille lejrplads midt i Monument Valley – i backcountry – dvs. udenfor de veje, hvor turister må færdes på egen hånd.
Her fik vi først noget at spise – et fried bread med salat, bønner og en steak.
Jeg tror nok, de havde tilpasset menuen en anelse til kræse turister, men maden smagte fortrinligt.

Indiansk kultur – med sang og dans

Herefter fortalte vores indianske venner om deres kultur og traditioner, ligesom de sange traditionelle sange og spillede på fløjte.
Og der blev også danset. Først traditionel Navajo-dans, og senere blev vi turister sluppet løs på “dansegulvet”.

En helt igennem hyggelig aften.

Her er en lille smagsprøve på traditionel Navajo-dans.

Da mørket havde sænket sig blev vi kørt til vores “hotel” for natten. Vi skulle overnatte på jorden i en traditionel hogan.

En hogan er i bund og grund en rund hytte, der er bygget af jord over et træskelet med et hul i toppen, så røgen kan komme ud.
Det var virkelig en meget autentisk oplevelse, og det er da ikke hver dag, man kan prale med, at man har overnattet i Monument Valley som gæst ved ægte indianere!


Næste morgen blev vi vækket tidligt af Richard, der igen kørte os en tur i de smukke omgivelser, så vi kunne tage billeder af solopgangen.
En fuldendt oplevelse, der kan anbefales, og som giver et helt unik indblik i Navajo-indianernes kultur og traditioner.

Man kan også vælge at opleve Monument Valley på egen hånd.
Det bliver dog frarådet at køre “the scenic loop” i parken med en RV. Vi kiggede lidt på vejen fra Visitor Centeret, og synes egentlig det var noget pjat. Men tag mig på ordet – du vil IKKE tage din RV ned på den vej. Hvis du kører i en robust personbil kan du godt køre turen – ellers lyder anbefalingen herfra: book en guided tur.

 

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Fantastisk indianer-byggekunst

This entry is part 13 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Næste stop var Mesa Verde National Park med den fantastiske indianer-byggekunst på de stejle klippevægge.

Vi havde hørt om, at man kunne komme på tur ud til nogle af de gamle, indianske huse, der er bygget direkte ind i klippevæggene. Vi kørte op til Visitor Centeret, og fik købt billetter til en guidet tour.
Turen skulle starte et par timer senere, så vi var i god tid. Vi kørte lidt rundt i parken og kiggede på den imponerende byggekunst. Det var virkelig imponerende.

Squeeeeeezzzzeeee

Den guidede tur op til indianer-landsbyen var rigtig fin – også for mindstemanden, der ellers var noget betænkelig i starten. Hånden på hjertet – det var jeg faktisk også.

Ikke så meget fordi vi skulle klatre op ad en 10 meter høj stige med en dyb kløft under os, men mest af alt fordi, vi skulle forcere en smal tunnel, hvor man jo – omfanget af min korpus taget i betragtning – jo godt kunne sidde fast. Det gjorde jeg dog ikke – og som den søde ranger så klogt bemærkede: “what needs to squeeze – squeezes”.

Efter turen fandt vi vores campingplads, der lå i selve nationalparken, og som vi heldigvis havde booket hjemmefra. Hvis man vil bo i nationalparkerne, så skal man reservere hjemmefra. Der bliver hurtigt fyldt op.

Vi handlede lidt i kiosken på pladsen, og købte blandt andet elg-pølser.

Der var lidt bøvl med kloakken og vandet på vores plads, men en venlig camp-medarbejder hjalp os til rette.

Elg-pølserne var ganske gode, selv datteren kunne lide dem.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Colorado er ikke for tøsedrenge

This entry is part 12 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Næste stop på vores tur var Colorado.

Nærmere betegnet Durango (som vi har hørt om i en Bob Dylan sang) og den gamle sølvmineby Silverton. Med Colorado kom også de store bjerge og et totalt forbud mod åben ild. De mange skovbrande i staten havde sat staten i alarmberedskab.

Vi havde valgt Durango KOA som base. Denne KOA er kåret til Årets KOA 2012, og der var da også en masse aktiviteter. Blandt andet kunne man få frisklavet pizza bragt ud til sin plads, hvilket jo var meget passende, når vi nu ikke kunne grille på grund af forbuddet mod åben ild.

Vi bestilte pizza til hele familien – en “meatlover” til far og store sønnen. Og jeg skal da lige love for, at vi fik pizza. Da pizzaerne blev leveret på vores plads, blev det leveret med et stort smil og et “you must be hungry”.

Behøver jeg sige, at vi havde pizza til de næste par dage….

På pladsen var der desuden  film hver aften i fælleshuset, minigolf og selvfølgelig pool. En af ulemperne ved den fine plads var så, at den selvfølgelig var fyldt op. Men det var nu alligevel en ok plads.

Vi tog først et nærmere kig på Durango, som da var en fin lille by. Vi bruger dog stadig kræfter på at vænne os til de amerikanske byer. Gågader er vi  slet ikke støt på endnu, så det er svært at få sig et overblik over byen.
Men der var masser af butikker med t-shirts, indianske smykker, restauranter og så videre i den dur. En typisk by under indflydelse af de mange turister, der besøger byen.
Det hele sat i scene i nogle gamle historiske bygninger.

En tur i Colorados høje bjerge – uden autoværn

Herefter gik turen til Silverton. Og her begyndte det sjove for alvor. Silverton er en gammel sølvmineby (som de engelskkyndige måske havde gættet), som ligger oppe i de høje bjerge. Regionen er kendt for den jernbane, der kører mellem Durango og Silverton.

Turen skulle efter sigende være utrolig flot, men vi valgte at køre selv. Dels kostede turen ret meget, og desuden tog det omkring fire timer at køre derop med toget. En lidt for stor prøvelse for vores tålmodighed – flotte bjerge eller ej. Så vi tunede bæstet og satte kursen mod Silverton. Og de er nogle hårde hunde, dem i Colorado.

Turen til Silverton er i hvert fald ikke for tøsedrenge, og da slet ikke, hvis disse sidder i en 10 meter lang RV! Turen til Silverton byder nemlig på ægte bjergkørsel. Ikke at det skræmmer os. Vi har før kørt i høje bjerge i både Alperne og Pyrenæerne, og man kan sige meget om franskmænd – men de udstyrer da trods alt deres bjergveje med autoværn – i hvert fald de fleste af dem. Det gør de så ikke i Colorado!

 

Hånden på hjertet var turen til Silverton af og til en lidt skræmmende oplevelse. Jeg tror, man klarer sådan en tur bedst, hvis man SLET IKKE tænker over, at man kunne være uheldig at punktere, at de andre trafikanter måske ikke bliver i deres side af vejen og lignende scenarier….. og nej, vi har ikke billeder fra turen. Denne tur krævede, at chaufføren havde begge hænder på rattet, og vi andre magtede ikke at håndtere kameraet med lukkede øjne og krydsede fingre.

Når det så er sagt, så er Silverton et besøg værd. Byen har to gader – en med asfalt og en uden. Den virker (trods en masse t-shirt butikker) meget autentisk, og med de høje bjerge omkring byen, ligger den utrolig flot.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

We love Rio Grande!

This entry is part 11 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

 

Efter at have fået tømt skoene for sand, og efter at have haft et par stille dage i Albuquerque, kørte vi videre til Santa Fe og Taos – og ikke mindst Rio Grande.

Her skulle vi tilbringe et par dage med blandt andet en tur i gummibåd ned af floden… og det var i sandhed grande…..

Lidt udenfor Taos fandt vi Rio Grande Visitor Center.
Vi valgte at gå ind for at orientere os lidt om området, og vores erfaring hidtil er, at det altid er en god idé at lægge vejen forbi de visitor centers, der er nærmest overalt, hvor der er bare lidt af interesse for turister.

I Rio Grande Visitor Center spurgte vi til lidt camping, og den venlige dame gav os kort og forklaring på, hvor vi kunne campere i det nærliggende “recreational area”.

Der var to campingpladser med el og vand, og et par stykker andre langs floden, som var uden hookups.

Vi gik på jagt efter en campingplads. Meningen var, at vi ville have hook-up, men der var faktisk fyldt godt op, så vi tog en tur længere ned af floden til de andre campingpladser uden el.

Vi havde god tid, så vi tjekkede de fleste ud, og fandt til sidst en fantastisk lille plet.

Lige ned til Rio Grande, hvor børnene kunne boltre sig. Til pladsen hørte et lille shelter med bord/bænkesæt, vand på pladsen og toiletter. Selvom der ikke var pool, er det faktisk en af børnenes favoritsteder indtil nu…. Og så kostede det 7 dollars for en overnatning!

Hvis I er på de kanter, så kan pladsen varmt anbefales, hvis I er til fred og ro og familiehygge. Pladsen hedder Taos Junction Campground, og ligger på vejen langs Rio Grande, til højre i byen Pilar, hvis I kommer fra Taos…. You can’t miss it!

Fantastisk plads og vært

Campingpladsen havde naturligvis en vært – Michael – en gammel Vietnam-veteran, der bor på pladsen syv måneder om året. Han var vældig flink og hjælpsom – og meget snakkesaglig.

Faktisk var Michael skyld i, at vi næsten kom for sent til ét af de højdepunkter på vores tur, som vi havde set allermest frem til hjemmefra.
Vi havde booket en riverrafting-tur på Rio Grande ved firmaet Los Rios River Runners. Der er mange firmaer, der arrangerer riverrafting-ture, men dette firma virkede yderst professionelt og pålideligt.
De arrangerer mange forskellige ture, også andet end riverrafting. I kan tjekke firmaet ud på deres hjemmeside.

Nå, men heldigvis nåede vi det. Vi skulle mødes ved Rio Grande Visitor Center, hvor vi alle blev sat på en bus og kørt ud til floden, hvorfra turen skulle starte.

Riverrafting på Rio Grande

Godt smurt ind i solcreme ( i hvert fald de fleste af os!), fik vi udstyret på. Redningsvest, padel, og børnene fik hjelme, og herefter fik vi så sikkerhedsinstrukser.
Vi fik at vide, hvad vi skulle gøre, hvis vi faldt af båden, hvordan vi skulle adlyde vores guide, og endelig fik vi formaninger om, at HVIS vi så en klapperslange…. skulle vi endelig skynde os at sige det til instruktøren. Han havde nemlig kun set to i hans 20 år på floden – og den ene var i øvrigt død. Men spøg til side, så gjaldt det blot om at lade dem i fred – hvis man altså var så (u)heldig at se én.

Godt pakket ind i udstyr og godt informeret gik turen afsted.
Der var lange stille passager, hvor vi kunne nyde landskabet, og hvor ungerne kunne hoppe i floden og få sig en dukkert.

Den sjoveste del var dog de steder, hvor der var strøm, og vi skulle udenom sten i passager, hvor der var masser af strøm.
Det var vildt sjovt! Både for voksne og børn…. Selvom vandstanden i år i Rio Grande er den laveste i mange år, så var det stadig en rigtig sjov oplevelse.

Vores guide var meget opmærksom på, at vi fik en god tur.

Blandt andet indlagde han en lille ekstra tur, hvor han fik bugseret båden sådan på plads, at yngstemanden fik “kongepladsen” i midten af et brusende vandfald ind i båden. Til stor morskab for både ham og os andre…

Dyre – men uundværlige fotos

Vi blev fotograferet inden turen, og også på et af de “vilde” stykker, hvor vi var i fuld gang med at padle.

Disse fotos kan vi så købe… de var dog lidt dyre – men vi er glade for dem….

Vi har – af gode (og våde grunde) – ingen mulighed for selv at tage billeder fra turen.

Alt i alt – et fantastisk sted og en fantastisk tur…
Så I må tage os på ordet, når vi råber i kor: “We love Rio Grande!”.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Lidt om camping i USA

USA er et rigtig godt land at campere i.
Du kan få nærmest lige, hvad du ønsker. Fra fuld luksus til naturskønne, primitive pladser – og rigtig ofte udelukker det ene ikke det andet.

Et andet plus er, at det er billigt at campere i USA, og så har du samtidig mulighed for at spare lidt på madbudgettet, fordi du selv kan lave maden – enten ved at grille eller over bål.

Forskellige typer af campingpladser

Her ridser jeg de mest almindelige campingmuligheder op.

LUKSUS-UDGAVEN: Når du lejer en RV hos Cruise America får du et rabatkort til de mange KOA (Kampgrounds of America) samt en oversigt over de mange KOA’er i landet. KOA har pool, full-hook up, gratis internet, vaskeri, en lille butik, mulighed for at fylde gas på RV’en (ikke benzin), og er i det hele taget i toppen på udstyr. De ligger centralt, men også ofte op mod befærdede indfaldsveje. Vi har boet på nogle stykker, og har ikke været generet af støj fra vejen. De ligger i et prisleje lige omkring de 50 dollars for to voksne og tre børn – alt efter, om du er ude på landet eller tæt ved en større by.
DEN ALMINDELIGE: Der er mange andre private campingpladser i USA. Det har endnu ikke været noget problem at finde et sted at sove. På de “normale” campingpladser er det også full hookups, vaskeri, internet etc. men ikke altid pool. De ligger i et prisleje lige under KOA.

 STATEPARKS: USA er fyldt med stateparks. Her er der masser af campingmuligheder, men det er lidt mere primitivt. Toiletforholdene bærer præg af, at det er “ude i naturen”, men der er næsten altid mulighed for vand, strøm og et brusebad. Det gode ved disse pladser er, at du ligger midt i den flotte natur – (0g ikke op ad en befærdet hovedvej). Prisleje afhænger af placeringen. Hvis du er tæt på en storby omkring de 30-35 dollars. Ellers under 30. På disse pladser kan det være nødvendigt at komme tidligt på dagen eller reservere hjemmefra i højsæsonen.

Du kan finde State Parks og reservere via dette link

NATIONAL PARKS: Lidt på linje med State Parks – også rimelig billigt – men MEGET populært. Her skal du være tidligt ude, hvis du skal have plads.

Du kan reservere via dette link

RECREATIONAL SITES: Man kan finde masser af campingmuligheder i de mange naturområder i USA. Nogen gange hedder det bare recreational sites – vi fandt en, hvor det kostede 7 dollars for en overnatning. Der var godt nok ikke strøm, med pladsen havde ok toiletter – og så lå den ude i Guds frie natur – lige ned til Rio Grande. Det var fantastisk!

Så mulighederne er mange med hensyn til camping. Vi har søgt efter en bog med oversigt over campingpladser, men har endnu ikke fundet en.

Hvis I har spørgsmål til noget, inden I tager afsted, er I velkomne til at skrive i kommentarfeltet.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Huskeliste til supermarkedet

Hvis du er blandt de heldige, der nu ser frem til sommerferie i en RV i USA, kan du måske få nogle tips og tricks til dine første indkøb i supermarkedet.
Når du har afhentet din RV hos udlejeren, er første stop – det har det i hvert fald været for os – en Walmart!

Indkøbsliste til første tur i supermarkedet…

Jeg har lavet en lille huskeliste over ting, som er gode at købe ved første indkøb (vælg f.eks. et Walmart Supercenter).

GPS (uundværlig, hvis du spørger mig!) – Man kan også vælge at bruge sin telefon – hvis man enten har en navigationsapp, der ikke bruger data – eller man har mulighed for at bruge data i USA til en rimelig pris….
Tabs til RV’ens toilet
Specielt  toiletpapir til RV
Håndsæbe
Karklude
Viskestykker
Opvaskebørste
Mad
Vand
Øvrige drikkevarer
Lighter
Dug til det bord/bænkesæt, som nærmest er standard ved alle RV-pladser
Engangshandsker til brug, når du skal håndtere RV’ens kloakvand
Grill (de fleste pladser har grill, men det er nu rarest med sin egen)
Grillkul
TændvæskeKøkkenrulle
(salt, kaffe, kaffefiltre – og en tragt…., hvis du kan finde en)
Skrællekniv

Gode idéer, der gør campinglivet lettere

Vi har desuden fundet nogle ting, som vi synes er rigtig gode at have:-
en toaster eller toasterovn  – (De er altså ikke rigtig gode til det der med brød.. det hjælper med lidt ristning)

en køletaske – især, hvis I er mange afsted.
Vi har tasken til drikkevarer, så vi ikke hele tiden skal åbne køleskabet. Du kan købe is til køletasken nærmest alle steder til 2-4 dollars pr. pose

et stativ til opvasken (meget lettere. Så er der kun én, der skal vaske op) 

Hvis du skal ud på en længere tur, og I er mange i RV’en, kan det være en god idé at købe en knage, der kan hænges over brusedøren – det kan knibe med plads til at hænge håndklæder, jakker og lignende i sådan en “lille” vogn.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Gem dine ting online

Inden du rejser, kan du med fordel fotografere alle dine kreditkort, pas, kørekort og andre personlige papirer og lægge dem online i “skyen”, så du altid har en kopi ved hånden, hvis du skulle miste dem undervejs.

Der er forskellige gratis tjenester, hvor du kan uploade dine filer. Herefter have adgang til dem uanset, hvor du er i verden – forudsat selvfølgelig, at du har netforbindelse.
Der er der dog rigtig mange steder i USA, så det bliver ikke et problem.

Gem dine vigtige ting “i skyen”

Hvis du i forvejen har en gmail hos google har du også automatisk Google Drev, hvor du kan lagre dine filer.
Ellers kan du for eksempel benytte Dropbox, som også giver gratis online lagerplads.

Her kan du med fordel gemme en kopi eller et foto af dit pas, dine betalingskort, dine reservationer, dit sygesikringsbevis og andre relevante papirer.

“Skyen” er også rigtig smart til at lave back-up af dine feriebilleder. Hvis du vil dele dine billeder med familie og venner undervejs på turen, kan du uploade dem undervejs til Picasa eller Photos, som også er  google-drevne tjenester. Du kan også uploade dine fotos til dit Google Drev, og så dele med dem, du mener vil sætte pris på det. Det har samtidig den fordel, at du nu har en back-up af dine feriefotos i skyen. Så hvis der skulle ske noget med dit kamera, så er billederne stadig sikre.

Ring hjem uden at blive blanket af

Hvis du ikke allerede har en Skype-konto, er det en god idé at oprette en. Hvis du putter lidt penge på din Skype-konto, kan du ringe til billige penge – også til almindelige telefoner og mobiltelefoner.
Det er langt billigere end at ringe på din mobil.

Vi fik ekstra glæde af vores skype-konto, da vi på et tidspunkt skulle ringe til Cruise Americas Travel Assistance, fordi vi havde en baglygte, der ikke fungerede. 45 stive minutter tog det at komme igennem. Jeg bliver helt svedt ved tanken om, hvad det ville have kostet på en dansk mobiltelefon. På Skype var prisen 0 (nul) kr.

Hvis du selv eller dine børn vil “video-snakke” kan Skype også bruges. Men det samme kan Apples Facetime eller Facebook.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Albuquerque – og en ny guitar

This entry is part 10 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi kørte fra pladsen i Alamogordo og mod Santa Fe.  Vi regnede ikke med at nå frem på én dag. Heldigvis bød dagen på gode oplevelser – blandt andet en pistaciefarm.

Vi havde nogle problemer med lyset på vores RV. Det ene bliklys og bremselys var meget svagere end det andet bagpå. Så vi var på udkig efter en RV-repairman.

På vej ud af Alamogordo kørte vi ind til en mekaniker, men han kunne desværre ikke løse problemet. Han foreslog, at vi henvendte os til en Cruise Amerika, og sådan en var der i Albuquerque – kun en lille omvej på vej til Santa Fe.

Pistaciefarm

Da vi kørte ud af byen, var der en pistacienødfarm. Her kørte vi ind. Pistacienødderne hang i store klaser på træerne.

Der var også en lille butik. Der gik vi på opdagelse, og fik en god, lang snak med et par damer, der arbejdede i butikken.

Den ene var fra New Zealand. Hun fortalte, at alle troede. hun kom fra Danmark. Vi så også en lille film om farmen, som er New Mexicos første og største. Vi lod os lokke og købte forskellige slags nødder med hjem og også lidt vin. Det kan man jo – trods alt – aldrig rigtig få for meget  af.

Hen på eftermiddagen kom vi til et sted, hvor der ar masser af hvirvelvinde – støvstorme.  Vi stoppede naturligvis og både filmede og tog masser af billeder.

Albuquerque, repairman, skype og en ny guitar

Turen gik videre gennem Socorro, hvor vi fik lidt at spise. Vi ankom til Albuquerque ved 16-tiden (4PM for dem, der endnu ikke har lært det). Cruise America befandt sig ganske rigtigt på KOA-pladsen, men den var desværre lukket for i dag. Det lod vi os naturligvis ikke slå ud af, og fik aftenen til at gå med at grille og hygge på pladsen.

Dagen efter fandt vi ud af, at vi bare skulle ringe til Cruise Americas centrale kontor – det lokale kontor kunne ikke hjælpe. Efter 45 min. på Skype blev vi ledt til en repairman, og efter nogen besvær med manglende reservedele og andre småting, fik vi endelig ordnet vores baglygte.

Herefter gik jagten ind på en ny guitar – og vi fandt én, som var helt perfekt – Kim gik glad i seng den dag…

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Scary aliens – og sand i skoene

This entry is part 9 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Denne dag skulle byde på scary aliens og masser af sand

Den oprindelige plan lød på Carlbad Caverns, men et kig på deres hjemmeside viste, at der for øjeblikket er reparationer i gang på deres elevatorer, så man skulle regne med ekstra tid.
Vi besluttede at droppe grotterne, da vi før har været i store grotter i Frankrig. Så i stedet indstillede vi GPS’en til Roswell …. and all the aliens….

Fint lille museum

Turen til Roswell gik uden problemer, og vi nåede dertil allerede lidt over middag.  Vi kørte gennem byen for lige at se lidt på omgivelserne. Vores indtryk var, at der ikke var det store at komme efter.
Vi handlede lidt ind til aftensmaden, og derefter brugte vi nogen tid på UFO-museet i byen. Det var mægtig spændende, og også børnene fik noget ud af det.

På museet er der en grundig gennemgang af de data, avisartikler, fotos og udtalelser, man har fra de dage i juli 1947, hvor der måske – måske ikke styrtede en ufo ned udenfor Roswell.
Museet giver ikke noget svar – man skal selv danne sig sin egen mening. Vi er stadig ikke sikre på hverken det ene eller det andet. Men spændende er det.

 

Efter museet gik vi en kort tur i byen, og fik derefter en spontan idé.

En tur i det hvide sand

Vi ville være blevet i Roswell en dags tid. Men efter museet synes vi egentlig, at vi havde set, hvad vi ville se i Roswell. I stedet besluttede vi os for en lille detour til White Sands National Monument.

Vi nåede frem ved 18-tiden, og kørte “the scenic loop”, ligesom børnene fik lov at boltre sig i de milevide bunker af hvidt sand.
Det skulle efter sigende være verdens største samling af hvidt sand, og samtidig fungerer stedet også som testområde for missiler. Heldigvis ikke mens vi var der!

Man kan på hjemmesiden tjekke, hvilke dage området er lukket.

 

Det var en god oplevelse, og bestemt værd at tage vejen forbi, hvis man er i området.
Det var også i White Sands, at vi for første gang fik brug for vores America The Beautiful – et årskort til alle USAs nationalparker. En god idé at købe, hvis man planlægger at besøge mange nationalparker på turen.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Don’t mess with Texas

This entry is part 8 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Efter nogle dage i de store byer i Texas, fortsatte vi turen. Denne gang ud på landet i Bandera – the cowboy capital of the world.
Vi havde reserveret et par dage på en ægte “dude ranch”, nemlig Twin Elm Guest Ranch. Efter et kort besøg i Bandera, fandt vi vores ranch.

Stedet har en hel nyåbnet RV park, og vi fik vores fine plads med eget bålsted.
Toiletterne var i sig selv noget at skrive hjem om. Alle var lavet som et badeværelse, som vi har det i vores huse. Flotte fliser, flot interiør og selvfølgelig airconditioned. Det er de flotteste campingtoiletter, jeg nogensinde har set – og jeg har efterhånden set en del.

Velkommen til Bandera og cowboyland

Ranchen osede af cowboyfilm. Stemningen blev yderligere forstærket af personalet, der var ægte cowboys med hat, støvler og alt for meget tøj til de 35 grader, som vi andre var ved at besvime i. Og det hele blev yderligere forstærket af, at hver gang vi mødte en cowboy, blev vi hilst med et Howdy – how are y’all doing? Og selvom vi var langt ude på landet, var der selvfølgelig full hookup, stor pool og gratis wifi.

Familien på hestetur

Efter en god nats søvn var vi klar til en ny dag med udfordringer.

Første udfordring var en tur på hesteryg. Ingen af os er øvede ryttere, og undertegnede har aldrig siddet på en hest ( hvis man altså ser bort fra ponyridning i Sommerland Syd i 1985). Vi fik vores helt egen cowboy – som i øvrigt hed Justin – som guide. Han sørgede for, at vi alle kom helskindede op på bæstet (hesten – ikke RV’en). Han havde nemlig en fin lille trappe til de af os, der var knapt så modige….

Vi fik en kort introduktion til, hvordan man styrede vores nye “køretøj”. Det viste sig, at vores meget godmodige heste var opdraget til at følge lige i halen på Justins hest. (Kald os bare vovehalse!).
Vi red en lille times tid rundt på ranchen og de omkringliggende arealer, og det lykkedes os også at komme helskindede ned af hesten igen.
Vi havde alle en rigtig god oplevelse med turen på hesteryg. Selv yngstemanden, der i starten var noget betuttet over situationen, følte sig til sidst som en ægte cowboy (passende iklædt sin Barcelona fodboldtrøje!)

 

Efter de hårde strabadser på prærien, slappede vi af i poolen hele eftermiddagen, inden vi gjorde os klar til aftenens udfordring.

Vaskeægte rodeo
En omgang texansk barbeque og efterfølgende rodeo. Barbeque’en var så som så – men nu kan vi sige been there, done that.
Rodeoet, derimod, var en rigtig sjov og autentisk oplevelse.

Autentisk oplevelse – Rodeo i Bandera

Det var næsten udelukkende lokale folk, der var mødt op til rodeoet, der startede som en lidt barsk omgang for en (stadig) lidt pyldret mor. Helt små børn – måske fra omkring 5 år, blev sat op på får, som så blev sluppet løs i arenaen. Og selvom man måske synes får er fredelige, så skulle jeg da lige hilse at sige, at det ikke var for tøse-cowboys.
Ærlig talt synes jeg faktisk, det var en smule uansvarligt….
Men heldigvis blev deltagerne hurtigt ældre, og der blev da også både kastet med lasso og redet på vilde tyre. Det hele var en meget autentisk oplevelse.

Se video fra rodeoet her

Det sjoveste var faktisk at se på de mennesker, der sad på tribunen – og nå ja, så var det da også en lidt spøjs oplevelse at se, da en hest blev sendt op af en rampe og lavede hovedspring fra fem meter. Direkte ned i et stort vandbassin (og det er ikke engang løgn!).

Øde – meget øde – sletter

Efter to herlige dage på Twin Elm Guest Ranch brød vi op og satte kursen mod New Mexico.

Vi har talt med mange, der har fortalt os om Texas’ øde sletter mod vest, men det overraskede os alligevel hvor øde det egentlig var. Vi kørte af lige vej kilometer efter kilometer uden at se andet end buske og træer – og en enkelt lastbil i ny og næ. Nogle af byerne, der var indtegnet på vores kort, var øde og forladte. Det var en lidt spooky oplevelse.


Nu er vi så kommet til Carlsbad i New Mexico, hvor vi vil en tur ned i Carlsbad Caverns, inden turen går til uhhhhhh Roswell…..

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Keep Austin weird – and San Antonio old

This entry is part 7 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Så er vi tilbage i Texas.

Selvom man måske har en opfattelse af, at det er ægte redneck-country, så er der også en anden historie om Texas.
Vi har nu besøgt både Austin og San Antonio, og de er begge hippe på hver sin måde.

Overnatning blandt kryp i state park

Første  stop på ruten i Texas var Austin. Vi kørte efter McKinney Falls State Park, hvor vi lige nåede at tjekke ind, inden kontoret lukkede.
Det var på mange måder et fantastisk sted. Alene på vores begrænsede tid i parken så vi både en kæmpe edderkop (7 cm i diameter – og det er stort efter vores målestok), masser af vandrende pinde, egern og en skorpion.

Der er masser af naturoplevelser at hente i State Parks, og samtidig er det forholdsvist billigt at campere. Og selvom det er ude i naturen, er der naturligvis stadig mulighed for hook-up med vand og el.

Til downtown med bussen

En anden fordel ved McKinney Falls var, at vi kunne køre små 10 km, parkere RV’en ved et supermarked, og så tage bussen til Downtown Austin.
Det kostede syv dollars for hele familien for et dagskort, hvor vi så kunne benytte busserne ubegrænset. Det er da billigt.
Faktisk kunne vi ikke selv have kørt derind billigere, da bæstet kun køre små fire km på literen.

På alle busser er der desuden mulighed for at have sin cykel med.
Alle busser har en cykelholder på forenden, og de bruger den faktisk. Det var lidt overraskende, men nok også et tegn på, at vi var kommet til storbyen. Austin er vist, som amerikanske storbyer er flest.
Det kan være lidt svært at få øje på butikkerne, der ligger lidt skjult i gaderne.
Vi fandt dog nogle, og også et par, som vi brugte lidt tid i. Bl.a. nogle forretninger, hvor der var masser af ting, der havde med musik at gøre.
Og det er der jo en god grund til. For Austin er også kendt som “The capital of live music”.

Vi brugte også tid på at besøge den store park ved floden, hvor vi selvfølgelig slog et slag forbi statuen af Stevie Ray Vaughn, der er en af vores favoritmusikere. Han døde desværre alt for ung i et helikopterstyrt.

Vi fik også besøgt Allens Boots, en butik fyldt med cowboystøvler. Efter en dag i Austin gik turen videre til San Antonio.
Undervejs kom vi forbi Texas’ største outlet, som ligger ved San Marcos. Det kostede os fem timer og en hel del dollars for det bekendtskab.

Tilbage til civilisationen på KOA-camping

Efter et par dage i skoven, havde vi brug for netforbindelse og muligheden for at tage et brusebad uden at være bange for at dele kabine med en skorpion, så vi tjekkede ind på San Antonio KOA.

Her kunne man stige på bussen til Downtown lige uden for porten, og igen var det utroligt billigt at køre med bus – det kunne vi lære lidt af i DK.

San Antonio er en hyggelig by – lidt efter europæisk koncept.
Deres berømte riverwalk – en lang gade langs floden, er fyldt med liv, restauranter, souvenirbutikker og hyggelig stemning. Vi tog en tur med en flodbåd, og guiden fortalte lidt om byen. Det var tydeligt at mærke, at indbyggerne var stolte af deres by.
Guiden gjorde meget ud af at fortælle, at de jo ikke rev huse ned i byen, men bevarede dem.
“Dette hus har f.eks. stået her siden 1916!”.
Man kan som dansker ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af den kommentar, men det var altså noget helt særligt for dem.

Vi var selvfølgelig også forbi The Alamo  – den vigtigste bygning i San Antonio. Faktisk er der en lov, der siger, at ingen bygning i midtbyen må kaste skygge på The Alamo.
Og så et lille tip: Hvis du som herre trænger til en klipning eller en barbering, kan du med fordel tage familien med til Roosters Barbershop.
Her er der nemlig fri øl til klipningen – og sodavand til børnene.

Så i stedet for at sidde ned og få lidt koldt at drikke på en bar, kan afslapningen henlægges til Barbershoppen – og dermed kan man få en klipning med i købet!

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner