Hjem » San Francisco

Tag: San Francisco

San Franciscos gader – på cykel

This entry is part 30 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

 

De sidste feriedage skulle fordrives med oplevelser i San Francisco. Vi brugte blandt andet noget af tiden på at lave vores egen “San Franciscos gader” – bare på cykel.

Vores udgangspunkt var hotellet Beresford Arms Hotel på Post Street, hvor vi oven i hatten var så heldige at få en opgradering. Thumbs up for Beresford Arms Hotel.

Måske var det fordi, vi kom anstigende med fem store kufferter, at alle børn havde hænderne fulde af rygsække, hatte og bamser, og at vi alle var våde af sved, da vi stod der i hotellobbyen og skulle tjekke ind.  “I har godt nok meget bagage”, sagde den flinke hoteldame (altså på engelsk…).
Jeg tror, hun fik lidt ondt at de stakkels børn, men i hvert fald gav hun os en opgradering fra et værelse med to senge og en opredning til en komplet hotellejlighed med to værelser, tre senge, fuldt udstyret køkken og badeværelse med boblebad – jow, jow.
Det var en helt i orden flink hoteldame.

Første indtryk af byen

Kabelsporvognene skulle vi selvfølgelig også prøve. Der var dog en del trængsel i vognene.Vores fine forhold hjalp lidt på humøret, som var dykket lidt, da vi skulle sige farvel til bæstet.
Da vi havde smidt kufferterne, skyndte vi os ud i de pulserende gader. Vi tog fra Union Square med en af de berømte kabelsporvogne til Fisherman’s Wharf.
Vi fik aftensmad på Rainforest Café – et sted, hvor man føler man har sat sig til bordet midt i junglen. Det var en sjov oplevelse, særligt for børnene.

Efter maden gik vi en tur ved vandet og fik det første indtryk af både fængslet Alcatraz og Golden Gate broen.

 

Golden Gate – henlagt i tåge

Vi valgte at gå hjem til hotellet, så vi fik set en del af de karakteristiske stejle gader i byen. Broen fortaber sig lidt i tågen. Det var sjovt at opleve, at selvom vi gik rundt i San Francisco i solskin og med blå himmel, så var broen – i hvert fald toppen af den – altid indhyllet i tåge eller havgus.

Næste morgen havde vi lejet cykler hos Bay City Bikes der er et af flere firmaer, der udlejer cykler nær Fisherman’s Wharf.

Det er populært at cykle i San Francisco på trods af de stejle gader.
Især turen over Golden Gate er populær, hvilket vi også fik at mærke, da vi selv tog turen.
Der var trængsel på broen, der var fyldt af både fodgængere og cyklister – og biler selvfølgelig, der dog holdt sig på kørebanen, der var fint adskilt fra de steder, hvor der var bløde trafikanter.

Vi cyklede over broen til Sausalito, hvor vi spiste middagsmad, inden turen gik samme vej tilbage over broen. Mange vælger at tage færgen tilbage, men da vi jo var i så god form (not!), besluttede vi os for at cykle tilbage.

Det gik fint, og selvom man ikke er den fødte cykelrytter, så kan det anbefales at tage turen. Også alle børnene klarede turen fint.
Man lejer cyklerne for op til 24 timer, så man har ikke noget tidspres og kan tage det stille og roligt og i eget tempo.

På Al Capones enemærker

Næste dag var afsat til en tur i fængsel. Vi skulle med færgen til Alcatraz, som er mest kendt som det fængsel, hvor Al Capone sad.
Turen med færgen tog kun 12 minutter, og det er en af de ting, som gjorde det ekstra hårdt at sidde på Alcatraz. Fangerne havde nærmest frit udsyn til herlige San Francisco, og hvis vinden var rigtig, så kunne fangerne tilmed høre larmen fra byen.
Hvis man vil en tur på Alcatraz (og det vil man), så skal man reservere billetterne hjemmefra.Der bliver hurtigt udsolgt, og da vi ankom til kajen var første ledige afgang 10 dage ud i fremtiden.
Billetter kan reserveres her.

Når man kommer til Alcatraz kan man gå til toppen, hvor bygningen med alle cellerne befinder sig. Her får man udleveret en mp3-afspiller, og så kan man vandre gennem fængslet med sin egen personlige guide i ørerne. Effektivt og smart. Dog findes der ingen audio-tours på dansk, så hvis man har mindre børn, skal man forklare lidt undervejs.
Det var både informativt og spændende at vandre rundt i fængslet og bl.a. høre om de spændende flugtforsøg – det mest berømte er filmatiseret med Clint Eastwood i hovedrollen. Filmen hedder Flugten fra Alcatraz.
Besøget på Alcatraz var sidste punkt på vores rejse. Nu var det tid til at pakke kufferterne og vende næsen hjemad efter otte fantastiske uger.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Sidste nat i bæstet

This entry is part 29 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Efter en god nats søvn ser alting lysere ud. Selvom vi nu kunne frygte melankolien, der garanteret ville følge med den sidste nat i bæstet.
Vi vågnede i bedre humør, og begyndte så småt mentalt at indstille os på den sidste nat i bæstet.Vi vidste – i modsætning til i går – hvor vi skulle tilbringe den kommende nat, og vi tog det stille og roligt.  Vi fik morgenmad og begyndte så småt at sortere og gøre lidt rent i camperen.
Der skulle også fyldes gas på, og man kan få gas på alle KOA pladser, så det fik vi hjælp til.  Herefter gik turen til den reserverede campingplads i en park udenfor Oakland.
Det var en rigtig hyggeligt sted, og vi fik lidt ro på efter vores ret så kaotiske dag i går. Vi fik ryddet ud i skabene, og gik i gang med at spise resterne fra skabene, og så gik der ellers rengøring i den. Da mørket faldt på var det tid til sidste nat i bæstet.
Lidt vemodigt at tænke på, men vi prøvede at huske os selv på den fantastiske rejse, vi havde bag os, og at vi ville kunne leve længe på de gode oplevelser.

Stadig tid til flere oplevelser

Samtidig havde vi jo stadig tre dage tilbage, som vi skulle tilbringe på hotel i San Franciscos centrum. Næste morgen gjorde vi det sidste rent, og satte herefter retningen mod Cruise America.  På vejen skulle vi lige forbi WalMart for at købe en ekstra taske (!), og så skulle bæstet tankes op.

Alt gik som planlagt, og pludselig var det så vidt.
Vi skulle sige farvel til bæstet. Trist, trist, trist – men den havde gjort det godt!
Det er i hvert fald ikke utænkeligt, at vi igen en gang vil stifte bekendtskab med sådan et bæst!

Styr på procedurerne

Det var tydeligt, at der var styr på procedurerne hos Cruise America.

San Francisco er en stor destination, og det var tydeligt at mange ture enten begyndte eller sluttede her i SF.  De ting, som man ikke kunne have med hjem, kunne man efterlade hos Cruise America, så andre der var på vej kunne få glæde af dem.
Således håber vi nu, at der er nogle, der hygger sig med vores surfboard, vores toaster, vores køletaske, termokande…..

Norma Ray tog jeg dog med i tasken.
Efter papirarbejdet var overstået, og camperen tømt slæbte vi os med al bagagen til et par taxaer, der kørte os til nærmeste metro station.
Herfra gik den til San Francisco Downtown, hvor vi skulle bo på Beresford Arms Hotel tæt på Union Square i tre dage.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

San Franciscos forstæder

This entry is part 28 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Næste stop var turens sidste destination – San Francisco. Det blev dog til en – ufrivillig – rundtur i San Franciscos forstæder inden da.
Vi var en dag forud for planen, men tog fortrøstningsfulde afsted til storbyen. Og lad det være sagt med det samme – det ikke ligefrem vrimler med RV-parks i San Francisco og omegn.

San Franciscos – øhhh – forstæder?

Vi havde hjemmefra booket en overnatning i en park tæt på Oakland, så vi ikke var alt for langt fra det sted, hvor vi skulle aflevere bæstet (snøft!). Vi skulle aflevere senest kl. 11 om formiddagen, og hvis vi også lige skulle have skik på bæstet, så den så lidt præsentabel ud, så ville vi helst ikke have for lang vej at køre.
Og det faktum, at vi ligefrem havde indhentet en dag gjorde, at vi følte vi havde rigtig god tid. Vi kørte mod parken fortrøstningsfulde omkring at vi da selvfølgelig kunne få en plads, selvom vi først havde en reservation til dagen efter.
Men det kom ikke til at gå helt efter planen. Først og fremmest viste parken sig at være enorm, og på vores reservation havde vi ikke den fuldstændige adresse på campingpladsen. Norma Ray (vores GPS) førte os godt nok til indgangen af parken, men vi kunne så læse på oversigtskortet, at campingpladsen var helt i den anden ende af parken. Afsted det gik over stok og sten.
Det var den mest snoede vej vi endnu har oplevet, så kilometerne føltes lange.
Især også fordi, at vores hvalsafari havde tæret lidt på kræfterne, og vi ville egentlig bare helst flade ud og fordøje dagens indtryk i en fart.
Vel fremme ved den rette indgang mødte den nedslående besked os “Campground full”!

Norma Ray havde ikke rigtig nogle gode forslag til RV parks i omegnen, så vi måtte kigge på kortet, og besluttede at køre mod en anden park et stykke vej derfra.   Afsted det gik i den modsatte retning på de snoede veje. Da vi endelig ankom til parken var den lukket – kun åben til kl. 20.
Nu begyndte mismodigheden for alvor at melde sig, og hvad der startede som en fantastisk dag var nu mest af alt bare en dag, som man ville have til at ende i en fart.

På hotel – og så alligevel ikke

Vi kørte lidt videre på må og få – til sidst besluttede vi os for at finde et hotel.
Godt nok rigtig træls, når man nu har en RV til rådighed, og at der oveni købet ikke var mange dage til vi skulle sige farvel til den, gjorde ikke beslutningen nemmere…
Vi indstillede Norma Ray, og kørte igen afsted.
Vel fremme – og nu var det altså blevet mørkt – var beskeden på det hotel, vi havde udset os, at der kun var ryger-værelser tilbage.
Det var ikke lige, hvad vi havde lyst til. Nu var vi ikke længere kræsne. Vi tjekkede samtlige hoteller i omegnen ud – alle var booket!

En sød receptionist googlede en RV park for os, men det var med bange anelser, vi kørte efter anvisningerne.
Og ganske rigtigt.  Denne RV park var ikke for gæster som os, men derimod et kvarter, hvor der bor folk hele året i husvogne. Et fænomen, der er rimeligt udbredt i USA. Nu nærmede klokken sig 21.30, og vi var trætte!
Nu var tiden kommet til at satse på det sikre. Frem med oversigtsbogen over KOA-campingpladserne. Den nærmeste var 86km. væk, men der vidste vi i det mindste, at der var en plads.

Hurra for KOA

Det var lidt uhyggeligt at køre afsted på vejene i mørket. Vi blev oveni købet ledt lidt på afveje undervejs, så vi måtte bakke et stykke tilbage på en grusvej.
Vi anede overhovedet ikke, hvor vi var, så stor var lettelsen, da det gule KOA-skilt tonede frem.Vi gik direkte i seng.
Glade over at have fundet et sted at parkere bæstet og meget klogere på, at man altså ikke altid kan være sikker på at få en plads uden reservation. I hvert fald ikke, hvis du er i Californien i højsæsonen, og kalenderen derudover også siger lørdag….

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner