Hjem » Tallinn

Tag: Tallinn

Gå på opdagelse i det gamle Tallinn

Jeg har altid rejst mest i den vestlige del af Europa, men jeg har dog haft mulighed for at besøge Estlands hovedstad Tallinn en enkelt gang.

Selvom det kun var et par dage, så gav det et fint indtryk af byen, der ligger ud til Den Finske bugt på den nordlige kyst i Estland – faktisk stik syd for Helsinki.

Hyggelig gammel bydel

Omdrejningspunktet i Tallinn er byens gamle bydel. Dette er en af de bedst bevarede byer fra middelalderen, og bydelen er da også endt på UNESCOs verdensarvsliste.

Byen er omkranset af en bymur, og det er spændende at gå på opdagelse i de smalle, brostensbelagte gader.

Tallinn blev indtaget af danskerne og proklameret dansk i 1219. Byen var under dansk herredømme indtil 1346, hvor vi solgte byen til tyskerne. Heldigvis betyder det jo ikke, at Tallinn er tabt for danskerne for evigt – jeg er sikker på, at vi er mere end velkomne som turister.

Ferie: Planlægning er den halve fornøjelse

Jeg besøgte byen i november, og selvom man godt kunne mærke, at vinteren var på vej, så var der masser af liv og ting at tage sig til.

Vi holdt varmen med glögg, gik på opdagelse i den billige og gode mad, og gik masser af ture i den gamle bydel.

Et lille glas glögg til at holder varmen – så er man godt kørende…

Her kunne man – på trods af årstiden – stadig kunne gå på opdagelse i hyggelige boder med striktrøjer og hjemmesko. I samme boder kunne man også sørge for, at man fik handlet ind til den kommende vinter af halstørklæder, huer og handsker.

 

Tallinn – her faldt Dannebrog – vistnok – ned fra himlen

I Tallinn kan man besøge det sted, hvor Dannebrog siges at være faldet ned fra himlen.

Det skulle være sket under Valdemar Sejrs slag mod esterne  i 1219. I dag kan man i Den danske konges have se en mindesten, som markerer denne begivenhed.

Jeg tænker, det må være et “must-see” for danske turister….

Man kan jo også tage på storbyferie i Lissabon – læs her

Gå på opdagelse i det estiske sprog

En af de pudsige ting ved Estland er sproget.

For mig at se – og det har jeg ikke tjekket nogle steder – så er det en herlig blanding af dansk og så tilsat en tendens fra det finske sprog. De har det nemlig med at skulle bruge så mange bogstaver som muligt i ordene.

Vi havde vældig fornøjelse med at gå på opdagelse i det estiske sprog.  Simpelthen at forsøge at gætte, hvad de forskellige ord betød. Og oftere end man måske lige regner med, så kan man faktisk godt gætte betydningen.

Her er lidt eksempler:

Lad dig ikke snyde

Vi fløj fra København til Tallinn med Estonian Air. Så snart du lander i Tallinns lufthavn bliver du mødt at store skilte, der fortæller, at en taxa koster mellem syv og ti euro ind til Tallinn by.

Gode (hvem sagde naive) turister som vi er, hoppede vi glad og gerne i den første den bedste taxa. Og endte med at betale 20 euro for turen (!).

Hvem sagde god start?

Jeg vil nok foreslå, at man lige aftaler prisen, inden man hopper i taxaen….

Man kan eventuelt drukne skuffelsen fra at være blevet snydt med en enkelt øl…..

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner