Hjem » Texas

Tag: Texas

Possum Kingdom State Park

Fra storby til state park

This entry is part 3 of 4 in the series Skjøntour 2017 USA

Efter et par dage i Dallas og Fort Worth ventede vores første oplevelse med en state park på denne tur.

Vi er kæmpe fans af state parks. Det er smuk natur, der er alle fornødenheder, og hvis man camperer får man som regel store pladser midt i naturen.

Denne gang var den første, hvor vi ikke havde en camper med, men på denne tur havde vi reserveret hytter hjemmefra i en række state parks. Denne første state park på turen var Possum Kingdom State Park små 200 km. fra Dallas.

Midt i naturen – state parks er en god løsning

Og som med de gange, vi har haft camper med, så blev vi heller ikke denne gang skuffede over niveauet på deres hytter. Vi blev indlogeret i en hytte med fuldt udstyret køkken og to senge og eget bad. Der manglede intet. Det mindede lidt om en lejrskole, men for 75 dollars pr. overnatning havde vi intet at indvende.

Vi har før overnattet i state parks – flere gange. Læs blandt andet her

Vi boede midt i parken, tæt på en lille kiosk og tæt på søen, hvor vi kunne bade.

Vi havde brug for et par slappe-dage, hvor ungerne fik fiske og svømmet i søen. Vi benyttede os af, at vi havde en ovn, så vi fik både pommes frites fra ovnen og nybagte croissanter.

Vi tog også nogle få køreture, og der var ikke meget at komme efter i forhold til underholdning. Men købe ind kan man jo altid få lidt tid til at gå med. Godt nok var vi endt i et county, hvor man ikke kunne købe vin i supermarkederne, så vi måtte undvære vinen til maden.

Men – good news – vi overlevede!

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Tilbageblik: Mit rejseår 2017 – første del

Her ved nytårstid er det tid til at kaste et blik tilbage på mit rejseår 2017.

For mit vedkommende blev det et forrygende rejseår. Jeg fik mulighed for at rejse med både familie, venner og – som noget nyt – i forbindelse med mit arbejde som journalist på Jysk Fynske Medier.

Det blev til til alt syv rejser til seks forskellige lande. Et nyt land – nemlig Thailand – blev føjet til listen over nye lande. Og det er en trend, jeg vil forsøge at fortsætte. Mit nytårsforsæt må være, at jeg skal besøge mindst ét nyt land hvert år.

I anden halvdel af 2017 gik turen til London, Sverige, Tyskland og Thailand

Læs anden del af mit fantastiske rejseår 2017 her

Rejseår 2017: Cinque Terre

Første rejse gik til Cinque Terre i Italien sammen med min 15-årige datter. Vi rejste i midten af april, og det var et fint tidspunkt. Vejret var godt, og det var endnu ikke så overrendt af turister.

Det var min datter, der havde valgt rejsemålet udfra billeder på Instragram. Og jeg må sige, vi blev ikke skuffede.

Cinque Terre er fem små landsbyer, der ligger op ad kysten i det nordlige Italien. Stedet er en nationalpark, og er noget af det mest fotogene, jeg har oplevet. Mange besøger byerne for at vandre mellem dem, og vi fik også prøvet det på en lille tur.

Vi boede med en fantastisk udsigt fra vores terrasse højt hævet over byen Riomaggiore.

Du kan læse mere om vores tur til Cinque Terre her

Rejseår 2017: London – part 1

Næste rejse var i juni, hvor jeg havde et par dage i London med min veninde. Anledningen var, at min yngste søn havde fået en rejse til kanaløen Alderney i konfirmationsgave, og da han var for ung til at rejse alene med flyet til London, måtte jeg jo ofre mig og rejse med.

Og når jeg nu var i London, måtte jeg da også bruge et par dage. Alt andet ville da være et spild.

London er altid fantastisk og byder på masser af ting at give sig til, så man løber aldrig tør for idéer. Og et par dage går hurtigt.

Desværre har jeg endnu ikke fået mig snøvlet færdig til et indlæg om London – men det kommer.

London

London

 

Rejseår 2017: Roadtrip USA – Texas, Mississippi

Sommerferien blev tilbragt i USA med et roadtrip med familien. Tre uger i primært Texas og Mississippi, hvor vi fik lejlighed til at gense nogle ting fra tidligere roadtrips, men fik også oplevet mange nye ting.

Texas har en særlig atmosfære, som vi er vilde med, og staten er knap så overrendt af turister. Mississippi vendte vi tilbage til på grund af vores kærlighed til bluesmusikken, som ofte har spillet en rolle på vores roadtrips i USA. Det blev blandt andet til et gensyn med Memphis og ikke mindst Clarksdale, hvor vi fik genset Ground Zero Blues Club og fik lejlighed til at bo i en af de mest fantastiske lejligheder.

Læs om Clarksdale her

Vi besøgte også Texas på vores første roadtrip i USA i 2012. Læs mere her

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Fort Worth – og et fedt hotel

This entry is part 2 of 4 in the series Skjøntour 2017 USA

Fort Worth – og et fedt hotel

Vi vågnede ret tidligt på grund af jetlag, og var klar til den første rigtige dag på vores roadtrip. Dagen skulle byde på gode oplevelser i Fort Worth Stockyards og senere på et fedt hotel i Dallas.

Vi havde overnattet på Hampton Inn & Suites Fort Worth Fossil Creek, og det var såmænd et helt ok hotel. Hvad der skulle vise sig at være ret så fantastisk var deres morgenmad. Der var alt, hvad et dansk hjerte kunne begære, og det var en af de allerbedste morgenmadsbuffetter, vi har oplevet i USA.

At jeg så flere gange gjorde mig uheldig bemærket – blandt andet ved af – med vold – presse en bagel ned i en toaster og ved at hælde vaffeldej ud over det hele…. ja det skal ikke forplumre det gode indtryk.

Vi tjekkede ud og satte kursen mod Fort Worth Stockyards, der er et hyggeligt – og lidt turistet – område nord for selve Fort Worth.

Vi havde en fin formiddag, hvor vi mødte ægte longhorn cowboys og fik vores live-musik debut med en sej cowboy.

 

Vi besøgte også Billy Bob’s, der er den største såkaldte “honky-tonk” i verden. Et sted, hvor der er både indendørs rodeo, livemusik, spillemaskiner og barer under tag.

Vi har været til rodeo to gange – læs mere her og her

Masser af dollars

Efter en hyggelig formiddag i Fort Worth Stockyards gik turen videre til U.S. Bureau of Engraving and Printing. Et af de to steder i USA, hvor man printer dollarsedlerne.

Der var – naturligt nok  – ret store sikkerhedsforanstaltninger, så vi måtte hverken have kamera eller mobil med indenfor. Men vi fik en god rundtur, og det er en smule tankevækkende, hvordan man kan være få meter fra flere PALLER af dollar-sedler, og stadig tage det helt roligt. Det kunne ellers blive noget at en ferie, hvis man bare kunne tage en enkelt palle med sig bag i bilen 😉

Videre – og et fedt hotel i Dallas

Vi kørte videre mod Dallas, hvor jeg havde været heldig at booke et ret sejt hotel for ok billige penge. Vi skulle bo på Hyatt Recency Dallas. Man ved jo aldrig rigtig, hvad man har bestilt, før man kommer, men da vi ankom skulle vi valet-parkere – altså overlade bilen til en “tjener”, der parkerede bilen for os, og så kunne vi bare ringe, når vi skulle bruge den.

Om som man siger i staterne – “Thers’s a first for everything” – og det her var så vores første valet-parkering.

Inde i receptionen følte jeg mig en anelse malplaceret med mine ferieshorts og lidt forsvedte t-shirt – men hey! Jeg havde jo også betalt for at være der….

Vi fik et fantastisk hotelværelse med noget af en udsigt….

Vi havde lige et par timer til at slappe af i, inden vi skulle til en koncert i byen, så alle slappede af og nød den gode udsigt. Jeg tog elevatoren ned i receptionen, og tog – ved et tilfælde – den elevator, der lå på den modsatte side af den, vi havde kørt op med – og det skulle vise sig at være en god idé.

Efter at have været i receptionen, kommanderede jeg hele familien op fra deres afslapning, og ud og køre en tur i elevator…. det var ret vildt….

Efter den ret vilde elevatortur tog vi en Uber til vores koncert – super effektivt og nemt. Vores bil var der i løbet af tre minutter, og vi fik lov at blive transporteret i en fed Dogde-sportsvogn.

John F. Kennedy – og historiens vingesus

Fra hotelværelset fandt vi ud af, at der ikke bare var udsigt til en fantastisk skyline, men også direkte til Sixth Floor Museum og til det sted, hvor John F. Kennedy blev skudt 22. november 1963. Det var lidt vildt at stå der på X’et, og for alvor føle historiens vingesus.

Sixth Floor Museum var spændende og bestemt et besøg værd. Og så må man jo gøre op med sin egen overbevisning, hvad der egentlig skete den fatale dag i november….

Spændende var det i hvert fald!
Træk i slideren – og se udsigten på forskellige tidpunkter af døgnet…

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Afgang og ankomst til Dallas

This entry is part 1 of 4 in the series Skjøntour 2017 USA

Tidligt torsdag morgen i starten af juli var der afgang fra OJ Big City. Det var dagen for afgang og ankomst til Dallas – årets roadtrip skulle begynde, og vi var spændte.

Vi stod op omkring 02.30 for at køre til lufthavnen i Hamborg, som vi altid flyver fra. Det er noget længere end når vi kan flyve fra Billund – men det er til gengæld ret meget billigere, så vi ender altid med at købe billetter fra Hamborg.

Således også denne gang. Jeg havde fundet returbilletter til og fra Dallas i Texas med et enkelt skift i London. Billetterne blev købt hos British Airways, og jeg sparede cirka 2000 kr., fordi jeg kunne bruge vores point fra vores rejse med British Airways sidste år. Så jo – det kan betale sig at samle point ved nogle selskaber.

Alt i alt betalte vi lige under 16.000 kr. for fire returbilletter. En ret fin pris, taget i betragtning, at vores ferie var midt i højsæsonen.

Læs her, hvordan du finder den perfekte flybillet

Sent afsted – lidt presset på tid

Af en eller anden grund, så lykkedes det os at komme lidt sent afsted hjemmefra, så selvom turen til lufthavnen gik fint, så var vi først i lufthavnen kl. 06, og flyet mod London havde afgang 07.05.

Der var kø ved check-in skranken, og vi havde af en eller anden grund ikke kunnet tjekke ind hjemmefra. Der var nogen problemer på hjemmesiden.

Vi var lidt frække, og gik blot hen til damen ved skranken ved siden af – den, der var beregnet til bagdrop.

Lidt efter devisen at det var lidt spild af alles tid, at hun bare sad der, og lavede ingenting, mens køen voksede ved check-in. Så jeg spillede lidt dum, og spurgte om vi mon kunne tjekke ind ved hende. Hun sagde ok – selvom hun ikke undlod at bemærke, at nu var alle i den anden lange kø nok ret sure på os.

Behøver jeg at sige, at det var vi ret ligeglade med lige i det øjeblik…

Vi skyndte os videre gennem security, og herfra gik det smertefrit, og vi nåede fint flyet til London.

Ventetid i London

Som det så ofte er med rejser, så veksler det hurtigt fra det ene til det andet.

Fra at være noget presset på tid og en anelse stresset, så gik vi helt i vente-mode, da vi kom til London. Her havde vi nemlig hele fem timers ventetid, inden vi skulle videre til Dallas. Ventetiden blev brugt til at spise, læse, hvile og få opladet mobiltelefoner.

Som vanligt når man skal flyve til USA, så var der lidt ekstra spørgsmål, inden vi kunne få lov at boarde, men alt forløb planmæssigt.

Herefter i flyet – som blev fløjet af British Airways’ samarbejdspartner  American Airlines. Flyrejsen var begivenhedsløs og skulle bare overståes.

Dog var der én ting, der var anderledes, end de øvrige gange, vi er fløjet over Atlanten. Vi skulle ikke udfylde tolddokumenter. Hvorfor blev jeg aldrig helt klog på, men dejligt ikke at behøve at tænke på det.

Her kan du læse beretninger fra vores USA-tur i 2012

Thunderstorm i Dallas

Da vi nærmede os Dallas skete der alligevel  noget uventet.

Der var et uvejr over byen, og lufthavnen var midlertidigt lukket ned. Det betød, at vi måtte cirkle i luften over Dallas i næsten halvanden time, inden vi endelig kunne få lov at lande. Det gik dog stile og roligt, og der var på intet tidspunkt usikkerhed eller tegn på panik.

Ankomst til Dallas – selvbetjening i lufthavnen

I lufthavnen var der selvbetjeningsskranke, hvor vi skulle tjekkes, tages billeder af og aflevere fingeraftryk. Herefter fik vi hver udskrevet et stykke papir. Nogle havde et stort X på – andre ikke.

Lige efter selvbetjeningen blev dem med X (min mand og min datter) vinket i en retning – de skulle videre til personligt interview. Jeg og sønnen kunne gå direkte igennem immigrationen herfra.

Det var lidt nervepirrende at stå og vente. Som altid havde jeg stået for planlægningen af turen, og jeg nåede ærligt talt at blive lidt nervøs for, om min mand nu kunne svare tilfredsstillende på de uddybende spørgsmål. Han følger jo som regel bare med efter mine anvisninger….

Men et par minutter senere blev vi genforening, og vi kunne finde vores kufferter. Herefter skulle vi med bus ud efter vores lejebil.

For første gang skulle vi prøve at have en personbil til vores roadtrip, så det var første gang, vi stiftede bekendtskab med personalet hos udlejningsfirmaerne.

Bil eller autocamper? Læs om vores erfaringer

Vi havde reserveret hos Budget, og selvom sælgeren forsøgte at overbevise mig om, at vi IKKE havde nogen forsikring, og at vi var MEGET uansvarlige, stod jeg fast (trods træthed og tvivl) og sagde pænt nej tak til alle tillægsforsikringerne.

Har du råd til at tage familien med på roadtrip?

Her ser du, hvad tre ugers roadtrip koster

Herefter skulle vi blot til hotellet, have noget at spise og så få sovet. Vi havde dog lidt småproblemer med at finde ud af at åbne bagagerummet på vores Chervolet Tahoo. Så store problemer, at vi måtte have assistance. Og lige da hjælperen kom ud, åbnede bagagerummet sig, og vi kunne få kufferterne ind.

Det gik dog yderligere en dags tid, inden vi helt gennemskuede, hvordan mekanismen virkede….

Standard-udstyret var der styr på på vores hotelværelse – så kunne vi roligt gå til ro….
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Redneck-rodeo i Texas

 

Redneck-rodeo i Texas

På vores tur i 2012 var vi blandt andet i Bandera, hvor vi i den grad kom til rodeo i Texas.

Byen kalder sig “the cowboy capital of the world”, og med tanke på byens størrelse, så er det måske alligevel at overdrive.

Men indrømmet – vi rendte på en god del cowboys og rednecks i Bandara og omegn.

Vi boede på en såkaldt “dude-ranch”, og udover en tur på hesteryg, så skulle vi naturligvis også opleve “rigtige” cowboys til et vaskeægte og autentisk rodeo.

Vildt… og autentisk

Rodeoet var da også noget at det mest autentisk amerikanske, jeg har oplevet til dato.
Det var næsten udelukkende lokale folk, der var mødt op til rodeoet. Det startede i øvrigt som en lidt barsk omgang for en (stadig) lidt pyldret mor.

Vi har også været til rodeo i Cody Wyoming. Læs om det lige her…

Helt små børn – måske fra omkring fem år, blev sat op på får, som så blev sluppet løs i arenaen. Og selvom man måske synes får er fredelige, så skulle jeg da lige hilse at sige, at det ikke var for tøse-cowboys.
Ærlig talt synes jeg faktisk, det var en smule uansvarligt….
Men heldigvis blev deltagerne hurtigt ældre, og der blev da også både kastet med lasso og redet på vilde tyre. Det hele var en meget autentisk oplevelse.

 

Det sjoveste var faktisk at se på de mennesker, der sad på tribunen – og nå ja, så var det da også en lidt spøjs oplevelse at se, da en hest blev sendt op af en rampe og lavede hovedspring fra fem meter – direkte ned i et stort vandbassin ( og det er ikke engang løgn!).

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Don’t mess with Texas

This entry is part 8 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Efter nogle dage i de store byer i Texas, fortsatte vi turen. Denne gang ud på landet i Bandera – the cowboy capital of the world.
Vi havde reserveret et par dage på en ægte “dude ranch”, nemlig Twin Elm Guest Ranch. Efter et kort besøg i Bandera, fandt vi vores ranch.

Stedet har en hel nyåbnet RV park, og vi fik vores fine plads med eget bålsted.
Toiletterne var i sig selv noget at skrive hjem om. Alle var lavet som et badeværelse, som vi har det i vores huse. Flotte fliser, flot interiør og selvfølgelig airconditioned. Det er de flotteste campingtoiletter, jeg nogensinde har set – og jeg har efterhånden set en del.

Velkommen til Bandera og cowboyland

Ranchen osede af cowboyfilm. Stemningen blev yderligere forstærket af personalet, der var ægte cowboys med hat, støvler og alt for meget tøj til de 35 grader, som vi andre var ved at besvime i. Og det hele blev yderligere forstærket af, at hver gang vi mødte en cowboy, blev vi hilst med et Howdy – how are y’all doing? Og selvom vi var langt ude på landet, var der selvfølgelig full hookup, stor pool og gratis wifi.

Familien på hestetur

Efter en god nats søvn var vi klar til en ny dag med udfordringer.

Første udfordring var en tur på hesteryg. Ingen af os er øvede ryttere, og undertegnede har aldrig siddet på en hest ( hvis man altså ser bort fra ponyridning i Sommerland Syd i 1985). Vi fik vores helt egen cowboy – som i øvrigt hed Justin – som guide. Han sørgede for, at vi alle kom helskindede op på bæstet (hesten – ikke RV’en). Han havde nemlig en fin lille trappe til de af os, der var knapt så modige….

Vi fik en kort introduktion til, hvordan man styrede vores nye “køretøj”. Det viste sig, at vores meget godmodige heste var opdraget til at følge lige i halen på Justins hest. (Kald os bare vovehalse!).
Vi red en lille times tid rundt på ranchen og de omkringliggende arealer, og det lykkedes os også at komme helskindede ned af hesten igen.
Vi havde alle en rigtig god oplevelse med turen på hesteryg. Selv yngstemanden, der i starten var noget betuttet over situationen, følte sig til sidst som en ægte cowboy (passende iklædt sin Barcelona fodboldtrøje!)

 

Efter de hårde strabadser på prærien, slappede vi af i poolen hele eftermiddagen, inden vi gjorde os klar til aftenens udfordring.

Vaskeægte rodeo
En omgang texansk barbeque og efterfølgende rodeo. Barbeque’en var så som så – men nu kan vi sige been there, done that.
Rodeoet, derimod, var en rigtig sjov og autentisk oplevelse.

Autentisk oplevelse – Rodeo i Bandera

Det var næsten udelukkende lokale folk, der var mødt op til rodeoet, der startede som en lidt barsk omgang for en (stadig) lidt pyldret mor. Helt små børn – måske fra omkring 5 år, blev sat op på får, som så blev sluppet løs i arenaen. Og selvom man måske synes får er fredelige, så skulle jeg da lige hilse at sige, at det ikke var for tøse-cowboys.
Ærlig talt synes jeg faktisk, det var en smule uansvarligt….
Men heldigvis blev deltagerne hurtigt ældre, og der blev da også både kastet med lasso og redet på vilde tyre. Det hele var en meget autentisk oplevelse.

Se video fra rodeoet her

Det sjoveste var faktisk at se på de mennesker, der sad på tribunen – og nå ja, så var det da også en lidt spøjs oplevelse at se, da en hest blev sendt op af en rampe og lavede hovedspring fra fem meter. Direkte ned i et stort vandbassin (og det er ikke engang løgn!).

Øde – meget øde – sletter

Efter to herlige dage på Twin Elm Guest Ranch brød vi op og satte kursen mod New Mexico.

Vi har talt med mange, der har fortalt os om Texas’ øde sletter mod vest, men det overraskede os alligevel hvor øde det egentlig var. Vi kørte af lige vej kilometer efter kilometer uden at se andet end buske og træer – og en enkelt lastbil i ny og næ. Nogle af byerne, der var indtegnet på vores kort, var øde og forladte. Det var en lidt spooky oplevelse.


Nu er vi så kommet til Carlsbad i New Mexico, hvor vi vil en tur ned i Carlsbad Caverns, inden turen går til uhhhhhh Roswell…..

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Keep Austin weird – and San Antonio old

This entry is part 7 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Så er vi tilbage i Texas.

Selvom man måske har en opfattelse af, at det er ægte redneck-country, så er der også en anden historie om Texas.
Vi har nu besøgt både Austin og San Antonio, og de er begge hippe på hver sin måde.

Overnatning blandt kryp i state park

Første  stop på ruten i Texas var Austin. Vi kørte efter McKinney Falls State Park, hvor vi lige nåede at tjekke ind, inden kontoret lukkede.
Det var på mange måder et fantastisk sted. Alene på vores begrænsede tid i parken så vi både en kæmpe edderkop (7 cm i diameter – og det er stort efter vores målestok), masser af vandrende pinde, egern og en skorpion.

Der er masser af naturoplevelser at hente i State Parks, og samtidig er det forholdsvist billigt at campere. Og selvom det er ude i naturen, er der naturligvis stadig mulighed for hook-up med vand og el.

Til downtown med bussen

En anden fordel ved McKinney Falls var, at vi kunne køre små 10 km, parkere RV’en ved et supermarked, og så tage bussen til Downtown Austin.
Det kostede syv dollars for hele familien for et dagskort, hvor vi så kunne benytte busserne ubegrænset. Det er da billigt.
Faktisk kunne vi ikke selv have kørt derind billigere, da bæstet kun køre små fire km på literen.

På alle busser er der desuden mulighed for at have sin cykel med.
Alle busser har en cykelholder på forenden, og de bruger den faktisk. Det var lidt overraskende, men nok også et tegn på, at vi var kommet til storbyen. Austin er vist, som amerikanske storbyer er flest.
Det kan være lidt svært at få øje på butikkerne, der ligger lidt skjult i gaderne.
Vi fandt dog nogle, og også et par, som vi brugte lidt tid i. Bl.a. nogle forretninger, hvor der var masser af ting, der havde med musik at gøre.
Og det er der jo en god grund til. For Austin er også kendt som “The capital of live music”.

Vi brugte også tid på at besøge den store park ved floden, hvor vi selvfølgelig slog et slag forbi statuen af Stevie Ray Vaughn, der er en af vores favoritmusikere. Han døde desværre alt for ung i et helikopterstyrt.

Vi fik også besøgt Allens Boots, en butik fyldt med cowboystøvler. Efter en dag i Austin gik turen videre til San Antonio.
Undervejs kom vi forbi Texas’ største outlet, som ligger ved San Marcos. Det kostede os fem timer og en hel del dollars for det bekendtskab.

Tilbage til civilisationen på KOA-camping

Efter et par dage i skoven, havde vi brug for netforbindelse og muligheden for at tage et brusebad uden at være bange for at dele kabine med en skorpion, så vi tjekkede ind på San Antonio KOA.

Her kunne man stige på bussen til Downtown lige uden for porten, og igen var det utroligt billigt at køre med bus – det kunne vi lære lidt af i DK.

San Antonio er en hyggelig by – lidt efter europæisk koncept.
Deres berømte riverwalk – en lang gade langs floden, er fyldt med liv, restauranter, souvenirbutikker og hyggelig stemning. Vi tog en tur med en flodbåd, og guiden fortalte lidt om byen. Det var tydeligt at mærke, at indbyggerne var stolte af deres by.
Guiden gjorde meget ud af at fortælle, at de jo ikke rev huse ned i byen, men bevarede dem.
“Dette hus har f.eks. stået her siden 1916!”.
Man kan som dansker ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af den kommentar, men det var altså noget helt særligt for dem.

Vi var selvfølgelig også forbi The Alamo  – den vigtigste bygning i San Antonio. Faktisk er der en lov, der siger, at ingen bygning i midtbyen må kaste skygge på The Alamo.
Og så et lille tip: Hvis du som herre trænger til en klipning eller en barbering, kan du med fordel tage familien med til Roosters Barbershop.
Her er der nemlig fri øl til klipningen – og sodavand til børnene.

Så i stedet for at sidde ned og få lidt koldt at drikke på en bar, kan afslapningen henlægges til Barbershoppen – og dermed kan man få en klipning med i købet!

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Welcome to our home!

This entry is part 3 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Så fik vi hentet Bæstet. 9,14 meter camper med plads til hele familien. Familien Skjønnemands helt eget amerikanske home – i hvert fald for de næste seks-syv uger.

Den ansatte hos Cruise America, hvor vi havde lejet camperen, gav os en gennemgang af de mest basale ting ved camperen.

Det gik heller ikke heeeelt glat i 2013 med at hente camperen…

Det var med at holde ørene stive, og – hånden på hjertet – var det nok kun cirka halvdelen af alle oplysninger, der fandt en plads i hukommelsen.
Vi blev dog udstyret med en manual, hvor det hele stod beskrevet, og var klar til afgang…..

Første problem: hvordan får man bæstet til at køre?

Tryk på bremsen, hvis du vil køre

RV’en er udstyret med automatgear, hvilket er helt fremmed for os. Vi kunne simpelthen ikke flytte gearstangen fra P (park) til D (drive). Den sad bare fast! Og det er jo ikke lige det, man styrter ind og spørger om. Det må da være lige til, eller hvad….?

Nogle minutter senere – og mange mærkelige forsøg med både knapper og håndtag, rokkede gearstangen sig endelig. Første aha-oplevelse: man skal træde på bremsen for at flytte gearstangen til D!


Det er noget af en stor vogn at manøvrere, men faktisk vænner man sig hurtigt til det. Man skal dog tage noget større sving.

Her kan du finde den ultimative guide til at køre i autocamper i USA

Automatgear er i øvrigt en fantastisk oplevelse, der gør kørsel langt lettere. Man skal for eksempel ikke bekymre sig om at gå i stå, når man skal i gang ved et lyskryds, eller når man holder op af en bakke. Man træder simpelthen bare på speederen, og så klarer bæstet selv resten.
Man skal dog huske at parkere sit venstre ben sikkert i gulvet, når man starter med at køre. Man bruger kun højre ben til henholdsvis at speede op og til at bremse.

Ting, man skal købe…

Vi havde købt et såkaldt vehicle-kit, hvor der er potter og pander, tallerkener, bestik og lignende. Alligevel undgår man dog ikke helt at skulle i supermarkedet og købe lidt ekstra ting. Der er for eksempel ingen øl-oplukker, ostehøvl, saks, brødkniv, proptrækker og termokande.

Der er også nogle ting, man undrer sig over.

For eksempel. når man skal tanke. På bilen står der “unleaded fuel only” – og når du kommer til tankstationen, er der ikke noget, der hedder “unleaded”. Alt benzin i dag er unleaded, men man skal så vide, at det er 87-regular, der skal i tanken. Man undrer sig over, hvorfor de så ikke bare skriver det på bilen?
Desuden følger der kun én nøgle med bilen. Så man bliver lidt svedt ved tanken om, at den kan forsvinde i rodet i camperen. Så en god idé er, at man fra starten aftaler et sted til nøglen OG så husker ALTID at lægge den der!

Men ellers er vi glade for Bæstet. Det kræver nogen disciplin at holde orden, når så mange mennesker skal leve på så begrænset plads, og der er brug for mindst to daglige oprydninger. Men hvor er RVs da en fantastisk opfindelse.

Man kører ind på campingpladsen, tilslutter el og vand (hvis man har hook-up), og så er man kørende. Ikke noget med luftmadrasser, der skal pumpes,eller telt, der skal slås op.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Rejsen og de første oplevelser i Texas

This entry is part 1 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Så oprandt dagen endelig. Tiden var inde til familien Skjønnemands længe ventede roadtrip i USA med start i Texas.

Vi tog til Billund Lufthavn kl. 8, og fik sagt farvel til familien, der var kommet med for at vinke. Vi havde checket ind hjemmefra, og skulle blot aflevere bagagen, inden vi kunne gå videre gennem security. Alt gik efter planen.

Welcome to Houston, Texas

Første tur var til Frankfurt, hvor vi havde fem kvarter til at skifte fly. Også her gik alt efter planen, og kl. 18 lokal tid landede vi i Houston, Texas.

Det gik som smurt gennem immigrationen, så vi kom rimelig hurtigt videre til den SuperShuttle, vi havde bestilt hjemmefra.
Den tog os videre til vores venner i byen Friendswood, lidt syd for Houston. Vi fik en blød start hos vennerne, der ventede med pool i haven og kolde øl. Lige hvad vi og ungerne trængte til efter +10 timer i fly.

Vi gik i seng ved 22-tiden, og sov nogenlunde. Vi vågnede dog tidligt – sikkert på grund af lidt jetlag.

Det er meget varmt i Texas – ca. 35 grader, så næste dag bød igen på flere ture i poolen, som børnene straks vænnede sig til… Det bliver noget af en omvæltning, når vi først skal ud på de amerikanske landeveje og stifte bekendtskab med nogle af de primitive campingpladser.

På tur i supermarkedet

Dagen bød på den første oplevelse med de amerikanske supermarkeder, der byder på RIGTIG mange muligheder på alle hylder.

Find en indkøbsliste til din første tur i Walmart her

Heldigvis kunne vores amerikanske venner guide os lidt og give os gode tips til hvilke varer, der var værd at købe, og hvilke man gjorde klogest i at gå udenom. På den måde beriget med gode råd om god kaffe, søsygetabletter og brød var vi klar til næste oplevelse.

Kemah Boardwalk

Om eftermiddagen tog vi en tur til Kemah Boardwalk – en slags tivolipark, der ligger helt ned til Den Mexicanske Golf.

Her tilbragte vi eftermiddagen med at prøve forlystelserne, og ved aftensmadtid valgte vi at spise på restauranten Saltgrass- en typisk Texansk restaurant med masser for både øjet i form at sjov udsmykning og for maven i form af den dejlige mad.
Efter oplevelserne på Kemah Boardwalk gik turen retur til Friendswood, hvor børnene lige nåede en tur i poolen, inden vi gik i seng.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner