Hjem » Tidslinje

Tag: Tidslinje

Albuquerque – og en ny guitar

This entry is part 10 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi kørte fra pladsen i Alamogordo og mod Santa Fe.  Vi regnede ikke med at nå frem på én dag. Heldigvis bød dagen på gode oplevelser – blandt andet en pistaciefarm.

Vi havde nogle problemer med lyset på vores RV. Det ene bliklys og bremselys var meget svagere end det andet bagpå. Så vi var på udkig efter en RV-repairman.

På vej ud af Alamogordo kørte vi ind til en mekaniker, men han kunne desværre ikke løse problemet. Han foreslog, at vi henvendte os til en Cruise Amerika, og sådan en var der i Albuquerque – kun en lille omvej på vej til Santa Fe.

Pistaciefarm

Da vi kørte ud af byen, var der en pistacienødfarm. Her kørte vi ind. Pistacienødderne hang i store klaser på træerne.

Der var også en lille butik. Der gik vi på opdagelse, og fik en god, lang snak med et par damer, der arbejdede i butikken.

Den ene var fra New Zealand. Hun fortalte, at alle troede. hun kom fra Danmark. Vi så også en lille film om farmen, som er New Mexicos første og største. Vi lod os lokke og købte forskellige slags nødder med hjem og også lidt vin. Det kan man jo – trods alt – aldrig rigtig få for meget  af.

Hen på eftermiddagen kom vi til et sted, hvor der ar masser af hvirvelvinde – støvstorme.  Vi stoppede naturligvis og både filmede og tog masser af billeder.

Albuquerque, repairman, skype og en ny guitar

Turen gik videre gennem Socorro, hvor vi fik lidt at spise. Vi ankom til Albuquerque ved 16-tiden (4PM for dem, der endnu ikke har lært det). Cruise America befandt sig ganske rigtigt på KOA-pladsen, men den var desværre lukket for i dag. Det lod vi os naturligvis ikke slå ud af, og fik aftenen til at gå med at grille og hygge på pladsen.

Dagen efter fandt vi ud af, at vi bare skulle ringe til Cruise Americas centrale kontor – det lokale kontor kunne ikke hjælpe. Efter 45 min. på Skype blev vi ledt til en repairman, og efter nogen besvær med manglende reservedele og andre småting, fik vi endelig ordnet vores baglygte.

Herefter gik jagten ind på en ny guitar – og vi fandt én, som var helt perfekt – Kim gik glad i seng den dag…

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Scary aliens – og sand i skoene

This entry is part 9 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Scary aliens – og sand i skoene

Denne dag skulle byde på scary aliens og masser af sand

Den oprindelige plan lød på Carlbad Caverns, men et kig på deres hjemmeside viste, at der for øjeblikket er reparationer i gang på deres elevatorer, så man skulle regne med ekstra tid.
Vi besluttede at droppe grotterne, da vi før har været i store grotter i Frankrig. Så i stedet indstillede vi GPS’en til Roswell …. and all the aliens….

Fint lille museum

Turen til Roswell gik uden problemer, og vi nåede dertil allerede lidt over middag.  Vi kørte gennem byen for lige at se lidt på omgivelserne. Vores indtryk var, at der ikke var det store at komme efter.
Vi handlede lidt ind til aftensmaden, og derefter brugte vi nogen tid på UFO-museet i byen. Det var mægtig spændende, og også børnene fik noget ud af det.

På museet er der en grundig gennemgang af de data, avisartikler, fotos og udtalelser, man har fra de dage i juli 1947, hvor der måske – måske ikke styrtede en ufo ned udenfor Roswell.
Museet giver ikke noget svar – man skal selv danne sig sin egen mening. Vi er stadig ikke sikre på hverken det ene eller det andet. Men spændende er det.

 

Efter museet gik vi en kort tur i byen, og fik derefter en spontan idé.

En tur i det hvide sand

Vi ville være blevet i Roswell en dags tid. Men efter museet synes vi egentlig, at vi havde set, hvad vi ville se i Roswell. I stedet besluttede vi os for en lille detour til White Sands National Monument.

Vi nåede frem ved 18-tiden, og kørte “the scenic loop”, ligesom børnene fik lov at boltre sig i de milevide bunker af hvidt sand.
Det skulle efter sigende være verdens største samling af hvidt sand, og samtidig fungerer stedet også som testområde for missiler. Heldigvis ikke mens vi var der!

Man kan på hjemmesiden tjekke, hvilke dage området er lukket.

 

Det var en god oplevelse, og bestemt værd at tage vejen forbi, hvis man er i området.
Det var også i White Sands, at vi for første gang fik brug for vores America The Beautiful – et årskort til alle USAs nationalparker. En god idé at købe, hvis man planlægger at besøge mange nationalparker på turen.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Don’t mess with Texas

This entry is part 8 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Efter nogle dage i de store byer i Texas, fortsatte vi turen. Denne gang ud på landet i Bandera – the cowboy capital of the world.
Vi havde reserveret et par dage på en ægte “dude ranch”, nemlig Twin Elm Guest Ranch. Efter et kort besøg i Bandera, fandt vi vores ranch.

Stedet har en hel nyåbnet RV park, og vi fik vores fine plads med eget bålsted.
Toiletterne var i sig selv noget at skrive hjem om. Alle var lavet som et badeværelse, som vi har det i vores huse. Flotte fliser, flot interiør og selvfølgelig airconditioned. Det er de flotteste campingtoiletter, jeg nogensinde har set – og jeg har efterhånden set en del.

Velkommen til Bandera og cowboyland

Ranchen osede af cowboyfilm. Stemningen blev yderligere forstærket af personalet, der var ægte cowboys med hat, støvler og alt for meget tøj til de 35 grader, som vi andre var ved at besvime i. Og det hele blev yderligere forstærket af, at hver gang vi mødte en cowboy, blev vi hilst med et Howdy – how are y’all doing? Og selvom vi var langt ude på landet, var der selvfølgelig full hookup, stor pool og gratis wifi.

Familien på hestetur

Efter en god nats søvn var vi klar til en ny dag med udfordringer.

Første udfordring var en tur på hesteryg. Ingen af os er øvede ryttere, og undertegnede har aldrig siddet på en hest ( hvis man altså ser bort fra ponyridning i Sommerland Syd i 1985). Vi fik vores helt egen cowboy – som i øvrigt hed Justin – som guide. Han sørgede for, at vi alle kom helskindede op på bæstet (hesten – ikke RV’en). Han havde nemlig en fin lille trappe til de af os, der var knapt så modige….

Vi fik en kort introduktion til, hvordan man styrede vores nye “køretøj”. Det viste sig, at vores meget godmodige heste var opdraget til at følge lige i halen på Justins hest. (Kald os bare vovehalse!).
Vi red en lille times tid rundt på ranchen og de omkringliggende arealer, og det lykkedes os også at komme helskindede ned af hesten igen.
Vi havde alle en rigtig god oplevelse med turen på hesteryg. Selv yngstemanden, der i starten var noget betuttet over situationen, følte sig til sidst som en ægte cowboy (passende iklædt sin Barcelona fodboldtrøje!)

 

Efter de hårde strabadser på prærien, slappede vi af i poolen hele eftermiddagen, inden vi gjorde os klar til aftenens udfordring.

Vaskeægte rodeo
En omgang texansk barbeque og efterfølgende rodeo. Barbeque’en var så som så – men nu kan vi sige been there, done that.
Rodeoet, derimod, var en rigtig sjov og autentisk oplevelse.

Autentisk oplevelse – Rodeo i Bandera

Det var næsten udelukkende lokale folk, der var mødt op til rodeoet, der startede som en lidt barsk omgang for en (stadig) lidt pyldret mor. Helt små børn – måske fra omkring 5 år, blev sat op på får, som så blev sluppet løs i arenaen. Og selvom man måske synes får er fredelige, så skulle jeg da lige hilse at sige, at det ikke var for tøse-cowboys.
Ærlig talt synes jeg faktisk, det var en smule uansvarligt….
Men heldigvis blev deltagerne hurtigt ældre, og der blev da også både kastet med lasso og redet på vilde tyre. Det hele var en meget autentisk oplevelse.

Se video fra rodeoet her

Det sjoveste var faktisk at se på de mennesker, der sad på tribunen – og nå ja, så var det da også en lidt spøjs oplevelse at se, da en hest blev sendt op af en rampe og lavede hovedspring fra fem meter. Direkte ned i et stort vandbassin (og det er ikke engang løgn!).

Øde – meget øde – sletter

Efter to herlige dage på Twin Elm Guest Ranch brød vi op og satte kursen mod New Mexico.

Vi har talt med mange, der har fortalt os om Texas’ øde sletter mod vest, men det overraskede os alligevel hvor øde det egentlig var. Vi kørte af lige vej kilometer efter kilometer uden at se andet end buske og træer – og en enkelt lastbil i ny og næ. Nogle af byerne, der var indtegnet på vores kort, var øde og forladte. Det var en lidt spooky oplevelse.


Nu er vi så kommet til Carlsbad i New Mexico, hvor vi vil en tur ned i Carlsbad Caverns, inden turen går til uhhhhhh Roswell…..

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Fodbold – The American Way

This entry is part 6 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Mens hele Danmark endnu var i fodboldmode, da de danske drenge kæmpede for æren i Ukraine, var vi sådan lidt væk fra hele fodboldfeberen. Men vi skulle da ikke helt snydes for fodbold.

Så vi tog en tur til fodbold – blot the american way.

Fodbold – the american way

Vi havde bestilt billetter på nettet hjemmefra til en kamp mellem Loiusiana Swashbucklers og Alabama Hammers. Kampen skulle foregå i Lake Charles, Louisiana, og mens vi nærmede os spilletidspunktet blev vi mere og mere spændte på, hvad der ventede.

Dels fordi, vores gps ikke kunne finde stedet, hvor den “store” kamp skulle spilles, og dels fordi alle vi fortalte om fodboldkampen så meget spørgende ud.
Ikke desto mindre lykkedes det os at finde stedet. Det viste sig, at kampen skulle spilles indendørs, og at der ikke var helt så mange tilskuere, som vi kunne have ønsket. Men spændende var det nu alligevel.

Skik følge eller land fly

Og hvis I en gang kommer forbi et footballgame, så kan I glemme alt om den ristede ringriderpølse, som ellers hører fodbold til. I Louisiana er det nachos med ost og chili con carne, der er hofret. Og som gode gæster lever vi selvfølgelig efter “skik følge eller land fly”.
Så der sad vi bænket med hænderne fulde af cola og nachos, helt klar til at nyde kampen….
Første nachos på vej til munden. Det skratter i højtaleren. “All rise for prayer”.  Nachos bugseres under sædet, så vi kan stå med bøjede hoveder og modtage velsignelse.
Ok, så er det nu. Frem med nachos, første nachos på vej….
“All rise for the National Anthem”. Nachos bugseres under sædet (igen), og vi rejser os for at høre nationalsangen, der denne aften synges af en vistnok berømt countrysanger, Jason Paisley.

Endelig lykkes det at få sat en ordenlig omgang nachos til livs, mens spillerne er i fuld gang på banen. Stemningen er overraskende høj, og selvom der ikke er så mange tilskuere er der god gang i arenaen.
Pauserne byder på både gratis merchandise, cheerleaders og konkurrencer.

Hometeam for the win

Selvom vi langt fra har helt styr på reglerne, bliver kampen faktisk ret spændende.
Det ender med at hjemmeholdet vinder 75-70 – men kun efter at Alabama Hammers har misset en touch-down, fordi bolden blev “interceptet” i hjemmeholdets zone 30 sekunder før tid.
Tag den, Alabama Hammers – og god tur hjem!

Denne nat overnatter vi for første gang i en såkaldt “State Park”.

Det er et fantastisk sted med masser af dyreliv, og vi får en plads helt ned et sumpområde, hvor vi bl.a. ser skildpadder, en vaskebjørn, flotte sommerfugle, frøer og en enkelt slange….

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner