Hjem » unik

Tag: unik

Oplev varmluftballoner i Cappadocia

This entry is part 4 of 6 in the series Kaukasus med tog

Magisk: Se varmluftballoner i Cappadocia

At opleve varmluftballoner i Cappadocia er uden tvivl noget helt særligt – selv for teenagere, der normalt er svære at begejstre.

Det her, det er en af mine top-fem morgener i mit liv!

Min 17-årige datter var ikke i tvivl den morgen, hvor vi slæbte os op af en meget stejl bakke for at opleve de mange varmluftballoner i Cappadocia. Stemningen var magisk, og det var tydeligt, at det var et tilløbsstykke. Og det kan man godt forstå!

varmluftballoner i Cappadocia
Så bliver det ikke mere magisk end dette. At opleve varmluftballoner i massevis er en af de mest fantastiske oplevelser, du kan give dig selv i Cappadocia. @komastaj.dk

Mange var stået tidligt op for at opleve de op mod 100 varmluftballoner svæve lydløst over det unikke landskab i Cappadocia. Det eneste, der brød stilheden var, når der skullefyldes ekstra luft i ballonerne.

Varmluftballoner i Cappadocial
Det var stille og fredfyldt, selvom mange var stået tidligt op for at opleve varmluftballonerne på nærmeste hold. @komastaj.dk

Sammen med os på en bakketop var mange andre, der også var stået tidligt op for at nyde det magiske syn, solopgangen og stilheden. Der var også et par brudepar, der benyttede den unikke kulisse til at få foreviget deres lykkelige stund.

Oplev varmluftballonerne i Cappadocia fra jorden

Det bedste af det hele er, at det er en gratis oplevelse. Jeg er ikke tvivl om, at det også er særligt at opleve det fra luften – ombord i en af de mange varmluftballoner. Men vælger man den løsning, skal man være villig til at betale op mod 1200-1500 kroner – alt efter, hvor mange, der er med i kurven.

mobiltelefon varmluftballoner
Husk kamera og mobil – du vil helt sikkert føle trang til at dele oplevelsen. @komastaj.dk

En tidlig start på dagen

Vi stod tidligt op – cirka kvart i fem – og gik op ad en lang, stejl bakke. Vi boede midt i området i byen Goreme. Jeg ved faktisk ikke, hvad vejen hed, men man kan næsten navigere efter det højeste sted. Og efterhånden som man kommer nærmere, kan man følge de andre, der er på vej til samme magiske oplevelse.

Vi så solen stå op, kiggede længe på de mange varmluftballoner, der svævede afsted omkring os, og det var en utrolig fredfyldt og magisk oplevelse.

Med højhastighedstog mellem Istanbul og Ankara

Jeg vil sige, at det at opleve varmluftballoner i Cappadocia næsten i sig selv opfylder målet med en rejse til området. Men der er masser af andre ting i Cappadocia, som er værd at rejse efter.

Når du er i Cappadocia kan du, udover de magiske luftballoner, glæde dig over det unikke landskab. Vi boede på et såkaldt “cave-hotel”, og vi var både på en dagstur rundt i området og på ATV-tur. Så der er masser af oplevelser, hvis du vælger at besøge Cappadocia.

Cappadocia
Varmluftballonerne kan ses overalt i byen tidligt om morgenen. @komastaj.dk

Hele året rundt

Man kan opleve de mange luftballoner i luften over Cappadocia hele året rundt. Hvis man laver en enkelt søgning på google, så kan man finde mange billeder, hvor ballonerne flyver, og der er sne i landskabet. Det tror jeg nok, jeg må sætte på min liste over ting, der skal opleves.

Så du kan faktisk rejse til Cappadocia og få denne oplevelse med hele året rundt. Der flyves naturligvis ikke med balloner, hvis der er lave skyer, eller hvis det blæser meget. Men hvis vejret er klart og vindstille, så vil du kunne opleve det magiske syn.

Da vi var i Cappadocia i sommerferien 2019 faldt vi i øvrigt over et bureau, som er ejet af Gönül, der er født i Tyrkiet, men har boet i Danmark i mange år. For en del år siden vendte hun retur til Tyrkiet, og startede K2Travel. Hun arrangerer masser af ture i området, og – som hun selv siger – med danske standarder. Og så kan hun tale dansk. Vi var på en rundtur i området og på en ATV-tur med K2Travel – og har kun godt at sige. Og de arrangerer også ture med varmluftballonerne. Vores ture fungerede perfekt, og jeg ville være helt tryg ved at bestille en tur med ballon hos hende.

Sådan kommer du til Cappadocia

Du kan let komme til Cappadocia fra Istanbul eller Ankara med bus. Fra Ankara tager det omkring fire timer med bus, og billetten koster under 100 kroner. Man kan også flyve til området via lufthavnen i Nevsehir.

Hvis man vælger at tage toget, er det lettest at rejse til byen Kayseri, og så videre med bus til for eksempel Goreme.

Fra Cappadocia rejste vi videre med nattog gennem Tyrkiet til Georgien og Azerbaijan. Du kan læse mere om planlægningen af vores rejse her.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Komastajs fem bud på fede oplevelser i USA

Komastajs fem bud på fede oplevelser i USA

Det er ikke let at give fem bud på fede oplevelser i USA. Det ville have været betydeligt lettere, hvis jeg skulle have givet 10, 15, 20 eller flere bud. Der er så mange muligheder for gode oplevelser i USA, hvis man kigger sig lidt omkring i det område man rejser i.

Det tror jeg for øvrigt gælder i alle egne af verdenen, at man skal have øjnene med sig og være åben overfor mennesker, omgivelser og muligheder.

Oplevelser i USA er ikke (altid) gratis

Når jeg rejser, sørger jeg for, at der i rejseprogrammet er plads til de fede oplevelser – og også råd. For tit er det – desværre – sådan, at nogle af disse oplevelser koster penge.

Der er mange fede gratis oplevelser også 

Der er masser af gratis glæder i USA også, men de fede oplevelser, jeg lister herunder, er ikke gratis. Så er det slået fast. Jeg mener dog, at når man har bestemt sig for at bruge mange penge på en mindeværdig ferie, så skal man også levne plads i feriebudgettet til at unde sig de unikke oplevelser – selvom de koster lidt ekstra.

Nå – nok snak. Nu til de fede oplevelser!

Overnatning hos indianerne i Monument Valley

Vores overnatning i en traditionel hogan  hos Navajo indianerne midt i Monument Valley må simpelhen være min nummer ét mest fantastiske, unikke og fede oplevelse i USA til dato.

Vi blev hentet af vores guide, der kørte os rundt i Monument Valley i en stor hummer. Han viste os lidt afsides steder, hvor turister ikke normalt kommer. På et tidspunkt skulle vi ud af hummeren, og vores guide sagde, vi skulle lukke øjnene. Herefter gav han sig til at synge en traditionel Navajo-sang. Det var en helt særlig stemning.

Herefter spiste vi sammen med nogle af indianerne, og de dansede og sang for os. Herefter fik vi redt op på gulvet i en hogan. Her sov vi natten over – med kig til stjernerne gennem et hul i hoganens loft.

Hogan Monument Valley
Hogan Monument Valley

Tidligt næste morgen op og ud for at se solopgangen blandt de karakteriske “mesaer” i Monument Valley.

Wow!

Du kan læse mere om oplevelsen her

Swamptour i airboat

Denne tur er også en, der har sat sig spor af den gode slags hos hele familien. Vi besøgte New Orleans, og havde besluttet, at vi ville ud og prøve en af de airboats, som vi kun før havde set i tv.

Det fortrød vi ikke.

Vi delte båden med en chauffør og en enkelt turist mere, og vi kom langt omkring i sumpene. Vi så alligatorer, men det var nærmest landskabet og oplevelsen af at sejle med båden, der var de største oplevelser. At vi så måtte afbryde turen lidt for tidligt på grund af et massivt uvejr, gjorde kun turen endnu mere mindeværdig.

Læs om vores tur i airboat her

Whale watching ved Stillehavet

Da vi kom til Stillehavet stod der en sejltur på programmet. Planen var, at vi skulle se pukkelhvaler og blåhvaler.

Turen gik ud fra Monterey, og det var koldt. Men vi var forberedte, og havde købt ekstra jakker. Vi havde også sørget for at tage nogle søsygetabletter inden afgang, og det var vi glade for.

Det var en lidt hård tur, men belønningen var, at vi fik set masser af legesyge pukkelhvaler og en også en blåhval eller to. Helt klart endnu et højdepunkt til oplevelseslisten, og helt klart anbefalelsesværdigt.

Læs om vores hval-tur her

Whale Watching tour Monterey

Hummertour i Moab

Denne tur i en ægte hummer op ad stejle bjergvægge i omegnen af Moab, er noget af det vildeste, jeg har prøvet til dato. Vores yngste søn – dengang ni år gammel – var ikke stolt af situationen, og det var faren sådan set heller ikke. Men vi overlevede alle, og var også efterfølgende enige om, at det var den vilde tur værd.

Hvis man ikke er lidt af en vovehals, skal man nok lige tænke sig om en ekstra gang, inden man booker en hummer-tour. Men er man lidt eventyrlysten, og kan man lide et lille adrenalin-kick er denne tur helt perfekt!

Hummer-tour Moab

Cykle over Golden Gate Bridge

Det er måske nok en klassiker, men ikke desto mindre, så er det en unik oplevelse at cykle over denne ikoniske bro.

Overraskende nok, så er store dele af San Francisco faktisk ret cykelvenlig, og vi fik det meste af en dag til at gå med at cykle rundt i de flade dele af byen, over broen til Sausalito og tilbage igen.

Man behøver ikke være i tiptop form for at nyde turen. Man kan tage den i små bidder, og man kan også vælge at tage færgen tilbage i stedet for at cykle begge veje over broen.

Læs om vores cykeltur her

Cycling Golden Gate

Jeg har samlet en del af de unikke oplevelser, vi har haft på vores ture i USA under et særligt punkt på bloggen.

Du kan springe til sektionen her

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Den vildeste luksus i Thailand

Den vildeste luksus i Thailand

I november 2017 havde jeg den fornøjelse at prøve den vildeste luksus i Thailand.

Det skete, da jeg overnattede på hotellet Banyan Tree Phuket i Thailand. Hotellet består udelukkende af private villaer, der alle har – mindst – en tilhørende, og altså også privat, pool.

Jeg skulle bo i den mindste af villaerne på hotellet. Villaen med tilhørende privat have og pool var på omkring 500 kvm., og var beregnet til et par.

[Disclaimer: Denne rejse var en presserejse, som jeg via mit daglige job som journalist hos JyskFynske Medier var inviteret på. Jeg var inviteret af Banyan Tree hotelgruppen i Laguna Phuket og Thai Airways. Indlægget afspejler dog fuldt og helt mine egne holdninger og meninger om stedet.]

Luksus i Thailand

Jeg må indrømme, at jeg aldrig før har prøvet noget så luksuøst. Og hånden på hjertet, så følte jeg af og til under mit ophold, at det blev lidt for meget at det gode med al den luksus.

Villaen var ikke mindre end fantastisk. Der var indgang/kontor med minibar, soveværelse med direkte udgang til poolen og haven, bruserum med et stort brusehoved, der er indbygget i loftet, his and hers garderobe og vask, toilet og et badekar – under åben himmel.

Her kan du få en lille rundtur i min “ydmyge” villa på Banyan Tree Phuket.

Med i pakken hørte to gange daglig rengøring. Derudover – når du skulle ud af din villa og op i receptionen, til det fælles poolområde, til stranden, til massage, på golfbanen eller til middag i en af resortets mange restauranter – var proceduren, at du ringede til receptionen. De sendte så en golfvogn med chauffør til din villa for at hente dig.

Maden var også luksus

På Banyan Tree Phuket kan du spise seafood, thai, japansk, europæisk – alt, hvad hjertet begærer uden overhovedet at bevæge dig ud af resortet. Der er fire restauranter og to mindre madsteder på resortet – herunder en restaurant, hvor hotellet ved lejlighed flyver en Michelin-kok ind for at overtage køkkenet.

Du kan spise virkelig high-end, eller nøjes med en lille ret i strandbaren eller i poolbaren.

Under mit besøg på Phuket, tog jeg også en endagstur til Phi Phi Islands. Det kan du læse om her.

Hvis det ikke tilfredsstiller, så kan du bestille “in-villa barbeque”, hvor der kommer en kok ud i din villa og sørger for, at du får fantastisk grillmad. Der bliver naturligvis ryddet op bagefter, så du får følelsen af at være på en restaurant – bare uden af forlade “hjemmets” fire vægge.

Morgenmaden er også et kapitel for sig. Hvis du vælger at indtage den i hotellets restaurant kan du vælge alt…. og jeg mener alt. Der er morgenmad, der passer til alle kontinenters smagsløg. Frisk frugt i lange baner, kager, sushi, brød, mælkeprodukter, cereals og en bar, hvor du kan gå hen og pege på, hvad du gerne vil have i din morgenmadsomelet.

Når du har sat dig med din morgenkaffe, kommer tjeneren forbi. Han sørger for, at du har fyldt op i juiceglasset og kaffekoppen, og spørger i forbifarten, om du kunne tænke dig et glas champagne.

Jo. Der mangler ikke noget….

Luksus i Thailand koster

Som du måske kan fornemme, så bliver der ikke sparet på noget. Og jeg har slet ikke en gang nævnt de andre – og større – villaer, som du kan blive indlogeret i. Nogle med ubegrænset adgang til massage i villaen, nogle med tilhørende butler, og nogle “bare” med en ekstra pool og udsigt over lagunaen.

Og hvad koster det så, tænker du nok.

Min “lille” villa har en startpris på 765 US dollars – eller hvad der svarer til lige under 5000 kr. for en overnatning. Så ja, det er lidt pebret, og især når man tænker på, at det er i Thailand.

Men på den anden side. Jeg kan ikke forestille mig noget mere luksuøst – jeg har i hvert fald ikke oplevet noget lignende før. Og det kommer jeg nok heller ikke til igen.

Så hvis man er til den slags, skal på bryllupsrejse, eller bare vil give den gas, så er Banyan Tree Phuket et godt bud.

Stranden fejlede heller ikke noget, skulle jeg hilse at sige…

Let at komme til

Banyan Tree Phuket ligger på den vestlige side af Phuket i Thailand. Hotellet ligger i området Laguna Phuket, som ligger små tre kvarters kørsel fra Phukets internationale lufthavn.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Phi Phi Islands: En dag i paradis

Phi Phi Islands: En dag i paradis

Under min tur til Phuket i Thailand havde jeg fornøjelsen af en heldagstur til Phi Phi Islands. Det var virkelig som at komme en tur til paradis.

Denne tur var min første til Asien, så jeg har ikke før stiftet bekendtskab med de fantastiske strande med endeløst hvidt sand og det krystalklare turkisblå vand. Det gjorde indtryk, og selvom øerne efterhånden er lidt overrendt af turister (som mig selv), så blev turen alligevel mindeværdig.

[Disclaimer: Denne rejse var en presserejse, som jeg via mit daglige job som journalist hos JyskFynske Medier var inviteret på. Jeg var inviteret af Banyan Tree hotelgruppen i Laguna Phuket og Thai Airways. Indlægget afspejler dog fuldt og helt mine egne holdninger og meninger om stedet.]

Jeg har skrevet om første del af min tur i Magasinet Rejser.

Læs om det her.

Turen var arrangeret af Laguna Tours, som denne dag hentede os på vores hotel i Laguna Phuket – Cassia.

Afsted mod Phi Phi Islands

Vi blev kørt til fra vestsiden af Phuket til østsiden, hvor vi steg på en motorbåd. Herefter sejlede omkring en time for fuld kraft mod først hovedøen Ko Phi Phi Don. Øen er den største af Phi Phi Islands, der i dag i øvrigt er en nationalpark.

Helt tæt på aberne

På øen lagde vi til på Monkey Beach, der, som navnet måske afslører, bød på et møde med frække aber, der jagtede de stakkels turisters ejendele. Et ungt par blev blandt andet frarøvet en mobiltelefon. Det lykkedes dog de lokale at få indfanget telefonen igen fra aberne.

Måske var det i virkeligheden et forsøg fra abernes side til at sætte sig lidt i respekt, og få turisterne til at slappe lidt af med selfie-stængerne. Ikke desto mindre var det et sjovt møde med de små, frække skabninger. Og stranden i sig selv fejlede heller ikke noget. Det var bare flot og fantastisk.

På jagt efter Nemo

Fra Monkey Beach gik turen videre til Bamboo Island, hvis snehvide strand og krystalklare vand dannede ramme om både middagen og en helt fantastisk oplevelse.

Vi kastede anker ud for øen, og fik her muligheden for at snorkle. Og lad det bare være sagt med det samme – jeg elsker at snorkle. Jeg havde kun prøvet det én enkelt gang før på en ferie på Korsika for en del år siden, men det var ligeså fantastisk, som jeg huskede det.

Det så helt sikkert ikke elegant ud, men jeg nød hvert et sekund af snorklingen. Og selvom der var masser af blegfede, gummibefængte turister i vandet, så var der masser af fisk at studere og forsøge at følge efter.

Vores guide fortalte, at man kunne være heldig at se klovnefisk. – de orange/hvid stribede fisk, som bedst er kendt fra børnefilmen Find Nemo. Og jeg gjorde virkelig mit bedste, og var også den, der tilbragte mest tid i vandet, men det lykkedes mig ikke at finde Nemo. Til gengæld stødte jeg på en fisk, der lignede Dory et par gange under vandet.

Jeg er med på, at dette ikke er en Dory-fisk. Men fisk er det – og jeg så mange….

Frokost på stranden

Efter en lille time med snokling, så gik vi i land på Bamboo Island for at indtage frokosten. Vi holdt picnic på stranden, og sad og nød det dejlige vejr og den flotte strand.

Efter en afslappende frokost gik turen videre. Vi sejlede forbi Viking Cave, der indeholder gamle tegninger af, hvad der ligner vikingeskibe. Man kan ikke længere få lov at gå indenfor i grotten. Grotten bebos af en særlig form for fugle, der bygger deres reder af deres eget spyt. Rederne bliver “høstet”, og solgt til brug i en kinesisk suppe. Rederne betragtes som en delikatesse, og de lokale, der høster rederne lever livet farligt, når de skal klatre rundt på grottens vægge for at få fat i delikatesserne.

På hovedet i det klare vand

Vi sejlede videre ind til en lille lagune på øen Phi Phi Ley, hvor vi fik lejlighed til at svømme igen i det lækre vand.

Her var dybt, så vi kunne fint springe i fra båden. “Her er ingen fisk, ingen brandmænd – bare lækkert vand”, lød det fra guiderne.

 

Efter den afkølende dukkert, sejlede vi videre til Maya Beach, der er kendt som den strand, der blev filmet på til filmen The Beach med Leonardo DiCaprio fra år 2000. Der var mange, der gerne ville se stranden – som i rigtig mange. Så vi nøjes med at kigge på stranden udefra havet.

“Der er en strand. Og det er det. Der er ikke andet at komme efter”, lød det fra guiderne, der blot sejlede os forbi, så vi kunne tage et billede i bedste “been there, done that-stil”.

Besøget ved Maya Beach var også afslutningen på turen, og vi satte kursen tilbage mod Phuket.

Det er bestemt værd at tage turen, hvis man er på de kanter, og har tiden og muligheden. Phi Phi Islands er utroligt smukke, og vandet og strandene er i en klasse for sig. Og ja – der er mange turister, men det var til at klare, og man kan ikke mere forvente at have de flotte steder for sig selv. (Andre) turister er efterhånden en del af pakken, når man rejser ud i verden.

 

Hvis du vil se, hvor jeg boede, da jeg var på Phuket, så kan du få en lille rundtur her.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

På tour til Tour de France

På tour til Tour de France

 

Vi er faktisk ikke specielt cykelinteresserede i vores familie. Mor og far ynder da at nyde en eftermiddagslur foran TV, når Tour de France løber over skærmen i juli, men derudover er det begrænset med interessen for den dopingplagede sport.

Alligevel har vi flere gange kørt Frankrig tyndt for at opleve en etape af det legendariske cykelløb.

 

 

Vi har nu været til seks forskellige etaper fordelt på seks år. Den allerførste var i 1994. Den gang det var Miguel Indurain, der sad øverst på cykeltronen. Pudsigt nok, så var det en upcoming, og nærmest ukendt, Lance Armstron, der vandt denne etape i Limoges.

En etape, hvor vi i øvrigt både fik vinket til Jørn Mader i målområdet, og jeg sikrede mig en autograf af Jørgen Leth.

Ak ja – det var stort. Jeg har faktisk foreviget mit og Jørgen Leths møde. Men det var jo dengang, hvor der var papirbilleder til, så I må tro mig, når jeg siger, at vi har billeder af både det, og en svedende Lance Armstrong på vej mod mål.

Børnene elsker det også

Siden har vi så haft ungerne med flere gange, og til forskellige typer af etaper. Vi har stået i vejkanten på flade stykker, på stigninger og på rundstrækningen på Champs Elysses i Paris.

Tour de France er én stor folkefest langs ruten, og menneskemylderet, samhørigheden i vejkanten, og karavanen, der passerer i høj fart, inden rytterne kommer er alt sammen med til at gøre det til en helt speciel oplevelse.

Men tro endelig ikke, at du kan følge med i, hvem der vinder. Rytterne er faktisk næsten det mest uinteressante ved at overvære en etape af Touren. Det sjoveste er helt klart indpakningen.

Børnene var naturligvis mest begejstrede for de ting, der røg ud fra karavanen, der passerede forbi på hele ruten inden feltet pisker forbi. Sortimentet er bredt, og omfatter blandt andet nøgleringe, pudseklude, flyers, små spegepølser, ost – og, hvis man er rigtig heldig, en cykeltrøje.

Fest med de lokale

Man skal komme i god tid, når man skal til etape i Tour de France. Heldigvis er der masser at fordrive tiden med, mens man venter i vejkanten.

Man kan kommunikere på tegnsprog med de andre, der har fundet en god plads i vejkanten ved siden af. Børnene kan lave bannere, der hepper på vores favoritter, eller måske kan man være heldig at blive fotograferet sammen med de glade og Tour de France-opstemte politifolk.

Der er også altid rig mulighed for at kigge på de mange motionister, der tager touren for at prøve at køre i de professionelles cykelspor, eller at bruge lommepengene på at købe udstyr ved de passerende merchandise-vogne.

For da slet ikke at tale om, når rytterne nærmer sig. At vinke til og betragte tv-helikopterne, se de akrobatiske kameramænd, der drøner forbi som passagerer på motorcykler, der kører alt for stærkt, og endelig – rytterne, der suser forbi, tæt fulgt af servicevognene med vand, ekstra hjul og en læge, hvis uheldet skulle være ude.

Og så er det med ét forbi. En lang dag med oplevelser er slut – men hvilken dag!
Alle er glade og trætte på den gode måde – og én ting er der enighed om på bagsædet – vi skal til Tour de France igen næste år…

Og så til det praktiske…

Selvom Tour de France foregår i Frankrig, der jo til tider kan virke lidt udfordret på orden og system, så synes der at være forbavsende godt styr på hele løbet og rammerne omkring det.

På hjemmesiden www.letour.fr er hver etape detaljeret beskrevet, og man kan i ro og mag inden ferien udvælge sig en etape, som passer til ens rejseplaner. På hjemmesiden kan man også i detaljer finde ud af, hvilke veje, der køres på, og et cirka-tidspunkt for, hvornår karavanen og rytterne forventes at komme forbi. Meget professionelt og let at gå til.

Køb et kort

En god idé er at anskaffe sig et detaljeret kort over Frankrig, så man kan finde den nøjagtige rute på kortet. Et sådant kort kan man købe til omkring 25-30 euro i de større supermarkeder overalt i Frankrig.

Etaper, hvor der er lidt bjerge, er oftest mest spændende, men man skal være opmærksom på, at på de meget populære, og på de kendte bjerge skal man være flere dage i forvejen for at få en plads i vejkanten. Vi har med succes valgt en af de mindre stigninger, hvor det så småt begynder at gå opad, men hvor man fortsat kan finde en parkeringsplads i vejkanten. Vælg et sted, hvor der er et langt lige stykke vej, så man kan se rytterne over en længere strækning, eller vælg et sted tæt på et sving, hvor rytterne skal ned i fart. For de cykler altså stærkt!

Hav bilen tæt på

Det er en stor fordel at have bilen tæt på. Den kan danne base og opbevaringssted for proviant, vådservietter, tidsfordriv til børnene og et par klapstole.

Husk rigeligt med mad, snacks og drikkevarer. Det er en lang dag, og det er som udgangspunkt ikke muligt at købe noget, når man først har fundet et sted på ruten. Tænk også på at få godt tisset af hjemmefra, eller vælg et sted, hvor der er lidt buske og træer, der kan agere ”læ-hegn” for tissetrængende.

For en stor del af oplevelsen er at være der i rigtig god tid. Dels er det her, man kommer tæt på tilskuerene, og dels er det en nødvendighed at være i god tid, da myndighederne naturligvis lukker vejene i god tid, før rytterne kommer.

Herefter er der kun én ting at sige…. ”allez, allez, allez”

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Cowboy Cookout i Yellowstone

I vores Yellowstone-dage på ferien havde vi hjemmefra besluttet os for at prøve en såkaldt “Cowboy cookout”.

Her skulle vi køre i prærievogne over prærien, få en omgang rigtig cowboymad, høre cowboymusik og nyde kaffen ved bålet på prærien.
Vi havde brugt lige rigeligt tid med at vente på Old Faithful. Det er jo ikke let at holde tidsplanen, når man er ved at være lidt gammel (altså gejseren- – ikke os, jo!). Så vi havde kun halvanden time til mødetid, og mødestedet var stik modsat i parken end Old Faithful. Og i Yellowstone er det altså rimelig langt…

Yiihaa – så gik det over stepperne, og vi nåede det selvfølgelig ikke, men….

Ud over prærien

Vi ankom en halv time for sent. Heldigvis var de åbenbart vant til at folk var på den sene kant, så der var indlagt tre kvarters buffer i planen, så vi nåede fint med alligevel – pyh….

Vi kørte hen over prærien, hvor kun heste med vogne kunne komme, og vores guide fortalte gode historier fra dette område i Yellowstone. Blandt andet var der interessante historier om Theodore Roosevelt, der jo var drivkraften bag oprettelsen af mange af USAs parker.

Vi så også bisoner, og det blev også til et glimt af en Black bear.
Vi ankom og fik serveret en rigtig cowboysteak, hvorefter der var bål og levende countrymusik.

Det at være helt ude på prærien – hvor ingen motoriserede køretøjer kommer, se solnedgangen med mæt mave, og lytte til gode historier og cowboymusik i bålets skær. Det var altså en rigtig god oplevelse.
Nogle gange skal man altså unde sig selv de særlige oplevelser – selvom det lige koster lidt ekstra på feriebudgettet. Det er de her helt unikke oplevelser, der gør, at turen bliver ekstra særlig – og også lidt anderledes end de fleste andres rejser.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Yeeeees – Yellowstone

This entry is part 6 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Lad det bare være sagt med det samme….

Jeg elsker Arches, Grand Canyon, Saguaro, Sequoia – og alle de andre fantastiske parker i USA – men Yellowstone er – efter min mening – bare lige en tik bedre end dem alle.

Yellowstone er fantastisk, og vi har bare set og oplevet så meget fedt!
Hvis du er på vej til parken, skal du først og fremmest glæde dig. Og når du er færdig med det, skal du sørge for, at du har tid til en tur i Walmart for at proviantere, inden du kører ind i parken. For man kan godt købe dagligvarer og andre fornødenheder i parken, men du kan være sikker på, at du også kommer til at betale godt for dem.

Reservér hjemmefra

Vi havde reserveret tre overnatninger på Canyon Village Campground, der ligger midt i det 8-tal, der udgør de vigtigste veje i parken. Vi havde bestilt pladsen hjemmefra  – og i rigtig god tid – fordi der er rift om at få lov at bo i parken i højsæsonen. Hvis man ikke får plads, skal man køre ind og ud af parken hver dag, og det er langt. Yellowstone er på størrelse med Sjælland, så man kan hurtigt  få kørt nogle kilometer.

‘Vi kørte ind i parken via East Entrance, og allerede kort tid efter, vi var kørt ind i parken ventede den første oplevelse.
Vi kørte forbi Mud Vulcano, der straks gav os en fornemmelse af, at Yellowstone er noget særligt – og har man aversioner mod rådne æg, så husk næseklemme, for der stinker af svovl og ja, rådne æg, rigtig mange steder i parken.


Vi kørte videre gennem Hayden Valley, og ramte en såkaldt “bear-jam”. Der var kø, fordi der i dalen var spottet en grizzly-bjørn med to unger. Vi fik et glimt – og et knapt så skarp billede – af bjørnen, og vi var helt høje af den oplevelse, da vi tjekkede ind på campingpladsen.

Sammenhængen mellem kloakvand og gaffatape….

Campingpladsen var uden hookup (altså hverken el, vand eller afløb), men bæstet er jo stort set selvforsynende, så det var ikke noget problem. Bortset fra, at vores black water (toiletvandet) var begyndt at lække…. knap så lækkert.
Men den slags småting slår ikke Skjønnemændene ud.

Første forsøg på at løse problemet var gaffa-tape, som vi naturligvis allerede havde anskaffet os i vores første tur i Walmart – bare sådan for alle tilfældes skyld.
Gaffa kunne dog ikke løse problemet, så vi gik over i “ignore-fasen”. Vi kunne jo ikke gøre noget ved det klokken seks om aftenen anyway.
Næste morgen kørte vi til RV-repairman, der skilte og samlede, og ikke rigtigt kunne gøre hverken fra eller til – men af en eller anden grund stoppede det med at dryppe….
Så var vi klar til de næste eventyr.

Besøg hos ‘Gamle Trofast’

Denne dag var planen Old Faithful, Yellowstones mest trofaste gejser, der troeligt “går i udbrud” med fast interval.
Vi tog plads på bænkene og ventede. Og ventede og ventede. Indtil en ranger kom forbi og fortalte, at der mindst var en time endnu, før der skete noget.
Heldigt, at rangeren kom forbi. Især for August, der på det tidspinkt allerede havde filmet i omkring 20 minutter med sin iPhone….

Vi gik en tur i området, og nåede tilbage i god tid til, at vi fik oplevet Old Faithful i al sin magt og vælde.
Men så var tiden også blevet knap.
Vi havde bestilt plads på en “cowboy cookout”, hvor vi skulle køre i prærievogne over prærien, få mad, høre cowboymusik og nyde kaffen ved bålet på prærien.
Vi havde halvanden time til mødetid, og mødestedet var stik modsat i parken end Old Faithful.

Yiihaa – så gik det over stepperne, og vi nåede det selvfølgelig ikke…..

Ud over prærien

Vi ankom en halv time for sent, men heldigvis var de åbenbart vant til at folk var på den sene kant, så der var indlagt tre kvarters buffer i planen, så vi nåede fint med alligevel – pyh….

Vi kørte hen over prærien, hvor kun heste med vogne kunne komme, og vores guide fortalte gode historier fra dette område i Yellowstone. Vi så også bisoner, og det blev også til et glimt af en Black bear.
Vi ankom og fik serveret en rigtig cowboysteak, hvorefter der var bål og levende countrymusik.
Det var en rigtig fin oplevelse, og vi var alle glade for, at vi – trods forsinkelse – fik lov at få den med.

Sidste hele dag i parken skulle bruges til at opleve de ting, vi var faldet over de øvrige dage, og det blev en dag, hvor vi blandt andet fik set Artist Paintpot og Grand Prismatic Spring. Derudover så vi også Old Failthful i udbrud en gang til, fordi vi lige lagde vejen forbi for at se det flotte træarbejde i Old Faithful Inn.

Bjørneoplevelse – igen!

På vejen hjem mod campingpladsen kørte vi igen igennem Hayden Valley, hvor vi første dag havde fået et glimt af grizzybjørnen med de to unger. Og minsandten, om der ikke ventede endnu en oplevelse med grizzlybjørne her.

Også denne gang en mor med to unger – måske  endda de samme bjørne?
Denne gang var vi ude af bilen med fotoapparat og kikkert, og vi stod i et kvarters tid og betragede bjørnene, der var i færd med at fortære en bison. Det hele skete kun ca. 120 meter fra os.

DET VAR STORT!!
Yellowstone byder i det hele taget på mange møder med vilde dyr, og vi så både bisoner, wapitier, ørne og bjørne i parken – selvom vi ikke var på lange hikes.

Jeg købte en t-shirt fra Yellowstone (jeg ved det, det er ret turist-kikset). På t-shirten står der Yellowstone – the oldest and the best – og jeg er parat til at være enig.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Redneck-rodeo i Texas

 

Redneck-rodeo i Texas

På vores tur i 2012 var vi blandt andet i Bandera, hvor vi i den grad kom til rodeo i Texas.

Byen kalder sig “the cowboy capital of the world”, og med tanke på byens størrelse, så er det måske alligevel at overdrive.

Men indrømmet – vi rendte på en god del cowboys og rednecks i Bandara og omegn.

Vi boede på en såkaldt “dude-ranch”, og udover en tur på hesteryg, så skulle vi naturligvis også opleve “rigtige” cowboys til et vaskeægte og autentisk rodeo.

Vildt… og autentisk

Rodeoet var da også noget at det mest autentisk amerikanske, jeg har oplevet til dato.
Det var næsten udelukkende lokale folk, der var mødt op til rodeoet. Det startede i øvrigt som en lidt barsk omgang for en (stadig) lidt pyldret mor.

Vi har også været til rodeo i Cody Wyoming. Læs om det lige her…

Helt små børn – måske fra omkring fem år, blev sat op på får, som så blev sluppet løs i arenaen. Og selvom man måske synes får er fredelige, så skulle jeg da lige hilse at sige, at det ikke var for tøse-cowboys.
Ærlig talt synes jeg faktisk, det var en smule uansvarligt….
Men heldigvis blev deltagerne hurtigt ældre, og der blev da også både kastet med lasso og redet på vilde tyre. Det hele var en meget autentisk oplevelse.

 

Det sjoveste var faktisk at se på de mennesker, der sad på tribunen – og nå ja, så var det da også en lidt spøjs oplevelse at se, da en hest blev sendt op af en rampe og lavede hovedspring fra fem meter – direkte ned i et stort vandbassin ( og det er ikke engang løgn!).

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

USS Alabama – og den Mexicanske Gulf

This entry is part 10 of 11 in the series Skjøntour 2013 USA

Turen gik videre mod Mobile i Alabama, hvor vi skulle i krig.

Eller i hvert fald skulle vi se nærmere på det store – nu dog pensionerede – krigsskib USS Alabama, der ligger i havnen, og nu er åbent for besøgende.

Skibet er kæmpe stort, og man får et godt indtryk af, hvordan det må være at skulle bo så mange mennesker på så lidt plads.

Når Skjønnemand bliver til Doe?

Vi fortsatte turen til grænsen mod Florida, hvor vi – igen – indlogerede os på en KOA. Ikke at det gik let denne gang, for computeren gjorde væsen af sig, og den kunne umuligt kapere et dansk navn som Skjønnemand med mærkværdige bogstaver. Den søde KOA-dame gjorde bestemt sit til, at vi nok skulle finde ud af det. Hun baksede tappert i 45 minutter med computeren, alt imens hun trofast og takfast hilste alle øvrige gæster, der kom ind i receptionen med et “Hallo Honey”. Meget venligt – og lidt mystisk.

Endelig fik vi lov at blive registreret – godt nok under navnet “Tina Joe” – men whatever gets the job done…. Herefter der kun én vej vist i det varme vejr – og det var oneway til poolen.

Dukkert og delfiner i den Mexicanske Gulf

Næste dag kører vi ind i Florida for at komme til en badevenlig strand. Det lykkes os at finde en helt kridhvid en af slagsen, og vi får badet. Det er næsten lige så sjovt, som dengang vi badede i Stillehavet. Bølgerne er lidt  de samme, så ungerne hygger sig vældigt.

LÆS OM DENGANG VI BADEDE I STILLEHAVET HER

Efter et par timer i det dejligt varme vand kører vi afsted for at nå vores næste punkt på dagens plan. Vi skal på sejltur for at se delfiner.

Først når vi dog forbi en fiskerestaurant, hvor vi får lidt godt at spise. Vi finder båden, og vi er alene med Kaptain Jim og kaptajnens kone, Cindy. Vi sejler ud i deres lille sejlbåd. Alle får lov at styre, så det er en rigtig god oplevelse. Delfiner ser vi – men ikke mange, men det kan ikke tage glæden fra os.

Flat tire – og vejhjælp i Florida

Da vi endelig kommer i land, er vi ved at være godt brugte hele bundtet efter en lang dag med masser af sol, vand og frisk luft. Vel tilbage ved bæstet opdager vi til vores rædsel, at vi er punkteret. IKKE GODT!

Jeg ringer til Cruise America fra en surfer-butik, der ligger tæt ved, og de lover, at der nok skal komme hjælp. Vi er lidt skeptiske, for mon de kan finde os? Det er efterhånden blevet mørkt, men vi sidder i camperen og prøver at bevare humøret oppe. Vi venter i tre kvarter, og går så ud for at se, om der mon snart kommer nogen og hjælper os. Og sørme – der dukker to fyre op, der i mørke får skiftet vores hjul. Da alt igen virker, så siger de farvel, og kører igen. Vi betaler ingenting – det ordner Cruise America.

Man undrer sig nogen gange – men systemet virker åbenbart. Vi har i hvert fald ikke noget at klage over…

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Happy 4th of July from The Music City

This entry is part 6 of 11 in the series Skjøntour 2013 USA

Det var med spænding vi og bæstet ankom til Nashville. Her skulle vi fejre 4th of July, og forventningerne var store.
Den by har bare noget særligt over sig, og vel installerede på KOA udenfor byen, var vi klar til at gå “downtown”. Heldigvis kørte der en shuttlebus hver time fra campingpladsen, så bæstet kunne blive hjemme og passe på vores ting, mens vi udforskede byen.

Downtown Nashville er et ret koncentreret område, og det hele ligger i gå afstand. Faktisk hørte vi, at der altid spiller 40 bands indenfor en radius af 300 meter – HVER dag – fra kl. 10 om morgenen. Det fede var, at det hele var ret børnevenligt. Ingen alkohol på gaden, og børn var velkomne på barer og spillesteder – i hvert fald indtil kl. 18, hvor de fleste barer kun var for voksne. Men der var stadig mange steder, hvor børnene var velkomne.

 

Så ungerne (og vi) fik live-musik for alle pengene. Og det var tilmed billigt på barerne. To øl og tre store sodavand for 100 kr. – stik den Danmark!.Vi spiste aftensmad i byen, og blev hentet af shuttlebussen igen ved kl. 20.30.

4th of July

Dagen efter var det 4. juli – USAs Uafhængighedsdag.
Vi havde hjemmefra researchet, at der skulle være aktiviteter og livemusik i parken ved floden hele dagen, og at Nashville efter sigende skulle være et af top 5 steder i USA at fejre 4. juli. Så vi var spændte.
Desværre stod vi op til, hvad der lignede hel-dags-regn.Vi hyggede lidt på campingpladsen, kørte ud og købte en bas til KIm (hvad man ikke gør, for at få tiden til at gå en regnvejrsdag) og tilbage på pladsen, hvor det stadig regnede.

Men nu var vi her jo, så opleves -det skulle det.Vi lavede regnfrakker af store, sorte plastiksække, og afsted med shuttlebus, det gik.Da vi ankom til downtown, var der rigtig mange mennesker.

Vi gik en lille tur, og besluttede at spise på B B. Kings Blues Club, hvor der var live-musik, og hvor børn var velkomne. Det er et sjovt koncept, for egentlig minder det mest om et sted, hvor man er til koncert.
Lydniveauet var i hvert fald så højt, at man ikke rigtig kunne snakke sammen over maden. Men det var sjovt – og ungerne fik lagt endnu en sten til deres “musik-opdragelse” med B B Kings Allstars Band.

Efter maden gik vi ned til floden, hvor der skulle være fyrværkeri. Der var vildt mange mennesker – jeg har hørt tale om 100.000 – men vi gik lidt længere væk, så det var knapt så overvældende.Og fyrværkeriet – det var i hvert fald det største, vi nogensinde har set. Det var helt overvældende. Det varede over 20 minutter, og det er altså ikke nogen små put-raketter, der bliver fyret af!

Det lykkedes os at komme med en godt fyldt shuttlebus retur til bæstet omkring kl. 23.30. Vi var godt brugte, men havde heldigvis været så smarte at rede senge, inden vi tog til byen…. zzzzzzzzz

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Bike, bears and a wild river

This entry is part 4 of 11 in the series Skjøntour 2013 USA

Vi fortsatte turen til Great Smokey Mountains National Park. Her indlogerede  vios på campingpladsen i parken, som vi havde bestilt hjemmefra. Det er altid en god idé at bestille hjemmefra og i god tid, hvis man vil bo inde i nationalparkerne.

Bike and bears

Dagen startede tidligt. Op for at leje cykler, så vi kunne komme på en 17 km lang tur rundt på en scenic drive. Vejen var spærret for motortrafik mellem 7 og 10, så det var bare med at komme afsted.
Vi kom da også kun lige forbi p-pladsen, før vi så rådyr meget tæt på. Det var en smuk morgen. Undervejs så vi mange rådyr, et par kalkuner, og sørme ikke, om vi også var så heldige at se en bjørn.

Faktisk var vi cyklet forbi – vi holder jo et rasende tempo. Men et par efter os gjorde os opmærksom på, at der havde været en bjørnemor i vejkanten med sine tre unger
Vi stillede cyklerne og gik ned af bakken. Og sørme nok – der i vejkanten stod de. Vi kunne komme helt tæt på – vel omkring 25 meter fra dem. Her stod vi så og beundrede i nogle minutter, inden vi fik besked på at gå videre. En ranger ville have bjørnen tilbage i skoven, så vejen igen kunne blive farbar for alle de cyklister, der ventede på den anden side.

Helt høje af oplevelsen overlevede vi også de sidste km – selvom det holdt hårdt, specielt for de voksne, der åbenbart er i ekstremt dårlig form….

Vi så også bjørne på vores tur i 2015

Tilbage på campingpladsen pakkede vi sammen, og kørte mod næste mål – river rafting på Pigion River.
Vi havde reserveret plads kl. 17, men vi fik plads noget før, og kom en fin tur ned af floden. Et par steder var ret vilde, men nu er vi jo så garvede i river rafting, at der skal en del til at imponere os.

Læs om vores første riverraftingtur her

Efter turen kørte vi mod Newport mod en KOA campingplads med både pool og wifi – til stor begejstring for hele familien.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

San Franciscos gader – på cykel

This entry is part 30 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

 

De sidste feriedage skulle fordrives med oplevelser i San Francisco. Vi brugte blandt andet noget af tiden på at lave vores egen “San Franciscos gader” – bare på cykel.

Vores udgangspunkt var hotellet Beresford Arms Hotel på Post Street, hvor vi oven i hatten var så heldige at få en opgradering. Thumbs up for Beresford Arms Hotel.

Måske var det fordi, vi kom anstigende med fem store kufferter, at alle børn havde hænderne fulde af rygsække, hatte og bamser, og at vi alle var våde af sved, da vi stod der i hotellobbyen og skulle tjekke ind.  “I har godt nok meget bagage”, sagde den flinke hoteldame (altså på engelsk…).
Jeg tror, hun fik lidt ondt at de stakkels børn, men i hvert fald gav hun os en opgradering fra et værelse med to senge og en opredning til en komplet hotellejlighed med to værelser, tre senge, fuldt udstyret køkken og badeværelse med boblebad – jow, jow.
Det var en helt i orden flink hoteldame.

Første indtryk af byen

Kabelsporvognene skulle vi selvfølgelig også prøve. Der var dog en del trængsel i vognene.Vores fine forhold hjalp lidt på humøret, som var dykket lidt, da vi skulle sige farvel til bæstet.
Da vi havde smidt kufferterne, skyndte vi os ud i de pulserende gader. Vi tog fra Union Square med en af de berømte kabelsporvogne til Fisherman’s Wharf.
Vi fik aftensmad på Rainforest Café – et sted, hvor man føler man har sat sig til bordet midt i junglen. Det var en sjov oplevelse, særligt for børnene.

Efter maden gik vi en tur ved vandet og fik det første indtryk af både fængslet Alcatraz og Golden Gate broen.

 

Golden Gate – henlagt i tåge

Vi valgte at gå hjem til hotellet, så vi fik set en del af de karakteristiske stejle gader i byen. Broen fortaber sig lidt i tågen. Det var sjovt at opleve, at selvom vi gik rundt i San Francisco i solskin og med blå himmel, så var broen – i hvert fald toppen af den – altid indhyllet i tåge eller havgus.

Næste morgen havde vi lejet cykler hos Bay City Bikes der er et af flere firmaer, der udlejer cykler nær Fisherman’s Wharf.

Det er populært at cykle i San Francisco på trods af de stejle gader.
Især turen over Golden Gate er populær, hvilket vi også fik at mærke, da vi selv tog turen.
Der var trængsel på broen, der var fyldt af både fodgængere og cyklister – og biler selvfølgelig, der dog holdt sig på kørebanen, der var fint adskilt fra de steder, hvor der var bløde trafikanter.

Vi cyklede over broen til Sausalito, hvor vi spiste middagsmad, inden turen gik samme vej tilbage over broen. Mange vælger at tage færgen tilbage, men da vi jo var i så god form (not!), besluttede vi os for at cykle tilbage.

Det gik fint, og selvom man ikke er den fødte cykelrytter, så kan det anbefales at tage turen. Også alle børnene klarede turen fint.
Man lejer cyklerne for op til 24 timer, så man har ikke noget tidspres og kan tage det stille og roligt og i eget tempo.

På Al Capones enemærker

Næste dag var afsat til en tur i fængsel. Vi skulle med færgen til Alcatraz, som er mest kendt som det fængsel, hvor Al Capone sad.
Turen med færgen tog kun 12 minutter, og det er en af de ting, som gjorde det ekstra hårdt at sidde på Alcatraz. Fangerne havde nærmest frit udsyn til herlige San Francisco, og hvis vinden var rigtig, så kunne fangerne tilmed høre larmen fra byen.
Hvis man vil en tur på Alcatraz (og det vil man), så skal man reservere billetterne hjemmefra.Der bliver hurtigt udsolgt, og da vi ankom til kajen var første ledige afgang 10 dage ud i fremtiden.
Billetter kan reserveres her.

Når man kommer til Alcatraz kan man gå til toppen, hvor bygningen med alle cellerne befinder sig. Her får man udleveret en mp3-afspiller, og så kan man vandre gennem fængslet med sin egen personlige guide i ørerne. Effektivt og smart. Dog findes der ingen audio-tours på dansk, så hvis man har mindre børn, skal man forklare lidt undervejs.
Det var både informativt og spændende at vandre rundt i fængslet og bl.a. høre om de spændende flugtforsøg – det mest berømte er filmatiseret med Clint Eastwood i hovedrollen. Filmen hedder Flugten fra Alcatraz.
Besøget på Alcatraz var sidste punkt på vores rejse. Nu var det tid til at pakke kufferterne og vende næsen hjemad efter otte fantastiske uger.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

A rough ride in Monterey Bay

This entry is part 27 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Dagens program bød på hvalsafari med Monterey Bay Whale Watch, der udmærker sig ved, at det er marinebiologer, der er ombord som guider.

Vejret var koldt og overskyet, da vi stod klar på kajen med rygsækken fyldt med madpakker og kamera. Den søde dame ved skranken forsikrede os om, at gråvejr sørme var rigtig godt hvalvejr. Det var vinden, man skulle bekymre sig om, og så længe, der var overskyet, så skulle det nok gå med vinden.

Vi havde inden turen forberedt os, og havde købt billige jakker på Fisherman’s Wharf (ja, de har også en i Monterey), og vi blev hurtigt glade for både jakkerne og de søsyge-piller, vi tilfældigvis havde med kufferten.

For lad det være sagt med det samme – en fire timer lang hvalsafari kræver både varme jakker og søsygepiller – i hvert fald på en dag, som den vi havde valgt.

A rough ride – men helt fantastisk

Ud gik turen af bugten ud til fodringsstederne for hvalerne. De hvaler, som vi håbede at få at se var pukkelhvaler og blåhvaler – verdens største dyr. Sejlturen ud til hvalområderne krævede sine første ofre, og bagenden af båden blev hurtigt fyldt op af blege mennesker, hvoraf et par stykker måtte overgive sig…. bogstaveligt talt. De havde vist glemt søsygepillerne!

Endelig spottede vi hvaler. De første (og de fleste) vi så var pukkelhvaler. De virker utroligt legesyge, og til tider så det ud som om, de lavede et show kun til ære for os. De klaskede deres finner i vandet, de dykkede med deres flotte V-formede haler øverst og de sprang op af vandet med store plask til følge. Enkelte gange de rigtig tæt på båden. Man kunne virkelig se dem godt.

 

Det virkede dog som om, at blåhvaler var den store attraktion, og efter lidt søgen lykkedes det også at spotte et par.

Blåhvaler er som sagt kæmpe dyr, og de kommer kun op til overfalden i kort tid af gangen, og da de kan holde vejret i op til 20 min., så er de ikke altid lige lette at få øje på. Men det var virkelig nogle kompetente guider ombord, og vi fik faktisk to ret sjældne oplevelser med blåhvalerne.

Dels så vi en blåhval med munden fuld af fisk tæt ved overfladen, og dels så vi også blåhvalens hale. Dette er ret sjældent, da halen kun kommer op af vandet, når blåhvalen skal dykke meget dybt.

Det var en stor oplevelse at se hvalerne boltre sig så tæt på – og så endda i deres naturlige element. Alle ungerne var også begejstrede, så en oplevelse, som man skal overveje, hvis man er på disse kanter.

HUSK blot – varme jakker og søsygepiller – blev der sagt!

Bestil overnatning hjemmefra

Monterey ligger på kysten mellem San Francisco og Los Angeles. Mange vælger at køre langs kysten på den berømte Highway 1, der smyger sig til kysten hele vejen. Vi kørte et stykke af Highway 1 ned til Big Sur. hvor vi fandt en campingplads. Vejen er barsk med masser af sving og ofte også dårligt vejr. Men det er fantastisk flot, og turen anbefales.

Og hvis I planlægger overnatninger i området omkring Big Sur i weekender i højsæsonen, så husk at bestille plads – vi kørte langt, og fik den allersidste plads på en campingplads omkring 50 km. fra, hvor vi oprindeligt havde planlagt at overnatte.

Selve Monterey er hyggelig med Fisherman’s Wharf, hvor der er en hyggelig stemning. Man kan også tage en anden mole, hvor man kan komme helt tæt på fiskerne, der lægger til kaj med dagens fangst. Her kan man også komme helt tæt på pelikanerne – og købe frisk fisk til  aftensmadden direkte på kajen. Monterey har også Cannery Road, som er den mest berømte gade i byen, og som også fortjener en lille tur.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Hold på hat og Hummer

This entry is part 16 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Sidste dag i Moab bød på en tur i en ægte hummer på ”slick-rocks” i området omkring Moab.

Vi havde booket turen hjemmefra ved Highpoint Hummer & ATV. Det viste sig at være et godt valg. Jeg skal da lige love for, at hele familien fik sig én på opleveren.

Det er utroligt, hvad sådan en bil kan. Turen gennem byen gav intet varsel om, hvad er ventede os. Vi havde en ung og vittig fyr som guide, og han styrede hummeren uden problemer. Da vi først kom ud i området var første forhindring en opstigning på en cirka 2 ½ m. bred klippe med en stigningsprocent på omkring de 30. Gisp – så var vi ligesom i gang.

 

Vores søde guide, Bryan, forsikrede os om, at sådan en Hummer kan klare stigninger (og nedkørsler) på 60 grader, og den kan hælde 40 grader til siderne uden af vælte….

Hånden på hjertet, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville være så vildt. Familiens yngstemand fik da også flyttet nogle grænser, mens resten af familien kunne nyde turen fuldt ud. Og vi fik os i den grad en god oplevelse at huske tilbage på.

Vildeste oplevelse til dato

Efter turen (der blandt andet også bød på kørsel baglæns op af den vildeste, stejle klippe) var hele familien enige om, at denne Hummertour med Highpoint Hummer & ATV ryger direkte i kategorien ”vildeste og sjoveste oplevelse indtil nu”.

Selv yngstemanden var vidst lidt stolt over at kunne sætte hummertour på CV’et.Så endnu en ting, som bare skal opleves, hvis muligheden byder sig. Den scorer toppoint på oplevelsesskalaen.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

En nat i en helt anden verden

This entry is part 17 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi havde hjemmefra besluttet, at vi skulle have en lille smagsprøve på, hvordan Navajo-indianerne lever. Det blev til en nat i en helt anden verden.


Vi havde booket en guided aftenstur i Monument Valley med efterfølgende mad, underholdning ved lejrbålet og overnatning i en traditionel indiansk hogan. Vi var noget spændte, da vi mødte op i Monument Valley godt belæssede med soveposer og børnenes sovedyr.

Vi havde booket overnatningen via Simpson’s Trailhandler Tours, som har flere forskellige pakker at vælge imellem, hvis man ikke lige er til overnatning i en hogan.

Goddag til en ægte Navajo-indianer

Vi blev mødt af guiden Richard, der selv var Navajo-indianer.
Monument Valley er en del af “Navajo Nation” eller Navajo reservatet, og det var Navajo indianerne, vi skulle være gæster ved denne nat.
Første stop var en rundtur i Monument Valley blandt de fantastiske klippeformationer, som vi har set i så mange film – bl.a. er “Once upon a time in the West” og “Back to the Future III”.

Faktisk fortalte Richard, at det er hans onkel, der spiller den unge Charles Bronson i netop “Once upon a time…”
Efter den første rundtur gik turen til en lille lejrplads midt i Monument Valley – i backcountry – dvs. udenfor de veje, hvor turister må færdes på egen hånd.
Her fik vi først noget at spise – et fried bread med salat, bønner og en steak.
Jeg tror nok, de havde tilpasset menuen en anelse til kræse turister, men maden smagte fortrinligt.

Indiansk kultur – med sang og dans

Herefter fortalte vores indianske venner om deres kultur og traditioner, ligesom de sange traditionelle sange og spillede på fløjte.
Og der blev også danset. Først traditionel Navajo-dans, og senere blev vi turister sluppet løs på “dansegulvet”.

En helt igennem hyggelig aften.

Her er en lille smagsprøve på traditionel Navajo-dans.

Da mørket havde sænket sig blev vi kørt til vores “hotel” for natten. Vi skulle overnatte på jorden i en traditionel hogan.

En hogan er i bund og grund en rund hytte, der er bygget af jord over et træskelet med et hul i toppen, så røgen kan komme ud.
Det var virkelig en meget autentisk oplevelse, og det er da ikke hver dag, man kan prale med, at man har overnattet i Monument Valley som gæst ved ægte indianere!


Næste morgen blev vi vækket tidligt af Richard, der igen kørte os en tur i de smukke omgivelser, så vi kunne tage billeder af solopgangen.
En fuldendt oplevelse, der kan anbefales, og som giver et helt unik indblik i Navajo-indianernes kultur og traditioner.

Man kan også vælge at opleve Monument Valley på egen hånd.
Det bliver dog frarådet at køre “the scenic loop” i parken med en RV. Vi kiggede lidt på vejen fra Visitor Centeret, og synes egentlig det var noget pjat. Men tag mig på ordet – du vil IKKE tage din RV ned på den vej. Hvis du kører i en robust personbil kan du godt køre turen – ellers lyder anbefalingen herfra: book en guided tur.

 

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner