Hjem » USA

Tag: USA

Pyrenæerne

Tilbageblik: Mit rejseår 2018

Tilbageblik: Mit rejseår 2018

Så er champagnen drukket, det nye år er godt i gang, og det er tid til et lille tilbageblik på mit rejseår 2018.

Som rejseåret 2017 bød 2018 på en masse fantastiske rejser. Det blev til seks rejser til seks lande. Heraf ét nyt land (Litauen) og to nye “territorier”. Azorerne, som hører til Portugal, og Skotland, som er en del af Storbritannien.

Derudover blev det til endnu et besøg i USA, et gensyn med mit elskede Frankrig og en tur til Milano.

Milano
Hello Milan! @komastaj.dk

New York, New York – og en lille roadtrip

Rejseår 2018s første rejse var i april. Rejsen var en efteruddannelsestur til New York, som jeg kombinerede med en lille roadtrip sammen med min søster.

Vi nåede at se lidt nærmere på den store storby, og fik krydset syv stater af på lidt over en uge. USA er de seneste år blevet ét af mine absolut favorit rejselande, og det er altid en fornøjelse at komme tilbage dertil. Særligt roadtrip er ikke mindre end fantastisk i Guds eget land, og de seneste år har jeg været så heldig at tage på roadtrip i USA en del gange. Både i bil, men særligt roadtrip i autocamper tiltaler mig helt vildt.

Det kan du læse meget mere om i roadtrip-sektionen. Men pas på! Du bliver bidt af det.

Top of the Rock
Udsigten fra Top of the Rock i New York fejler ikke noget. @komastaj.dk

 

New York - Times square
Times square i New York – fortravlet – og lidt fascinerende. @komstaj.dk

 

Roadtrip usa
Syv stater på lidt over en uge – vi nåede en del. @komastaj.dk

Med familien til Frankrig – og Pyrenæerne

Frankrig står både mit og hele familiens hjerter særlig nært. Min mand og jeg har boet et halvt år i landet for mange herrens år siden, og siden da har vi rejst mere end 25 gange til dette helt vidunderlige land.

På turen i år kom vi godt rundt. Først ud til vestkysten, siden et gensyn med vores allerbedste sted i landet – bjergkæden Pyrenæerne, og siden en uge i Jura-bjergene mod øst.

Særligt Pyrenæerne byder på helt særlige oplevelser, og vi er vilde med de bjerge. Det ses tydeligt på bloggen, hvor du blandt andet kan læse om en dejlig tur til en bjergtop, en tur på kanten af bjergene og en vandretur i en unik og (næsten) uopdaget slugt.

Jeg kunne skrive side op og side ned om Frankrig, og hvorfor, det land bare er noget helt særligt. Så skal du rejse i Frankrig og mangler indputs, så skriv endelig.

Gorges de Kakuetta
Billeder kan ikke gengive den skønhed, der venter i Gorges de Kakuetta.
@komastaj.dk

 

Husk at tage madpakken med. Bjergluften og den storslåede udsigt kan få selv det tørreste baguette til at smage som en drøm.
@komastaj.dk

 

Train d'Artouste
Det lille tog kører vitterligt på kanten af bjergene. @komastaj.dk

Rejseår 2018s positive overraskelse: Azorerne

I slutningen af august var jeg et par dage i Milano sammen med mine håndboldkammerater. 18 “piger” i alderen 40 til 69 år. Behøver jeg at sige, at det altid er en fest? Jeg har ikke skrevet om Milano på bloggen, men turen bød – traditionen tro – på en guidet cykeltur, som altid er en god idé, når man besøger en storby.

I september var jeg så heldig at blive inviteret på en pressetur af Bravo Tours til Azorerne. Det var et nyt bekendtskab for mig, og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Azorerne ligger langt ude i Atlanterhavet, og har den smukkeste natur. Jeg blev forelsket i den lille samling af øer, som har så meget at byde på.

Jeg har skrevet et indlæg om besøget her på bloggen, og også i JyskFynske Mediers Magasinet Rejser, hvor du kan læse med, hvis du er abonnement.

@komastaj.dk

 

Azorerne
Regeringsbygningen i Ponta Delgada på Sao Miquel, der er hovedøen af de i alt ni vulkanøer, der ligger langt ude i Atlanterhavet. @komastaj
Azorerne
@komastaj.dk

Edinburgh – og Harry Potter

I oktober var jeg igen på efteruddannelse. Denne gang i Skotland og primært Edinburgh. Det er også en rigtig, rigtig fin by.

Her gik jeg i hælene på Harry Potter, hvis “mor”, JK Rowling, boede i byen en del af tiden, mens hun skrev bøgerne, og der er en masse referencer, som fans kan have glæde af.

Er man ikke Harry Potter fans fortjener byen alligevel et besøg, og det er et af de steder, hvor vi danskere hurtigt og billigt kan rejse til.

j k rowling handprints
J K Rowling satte sine håndaftryk i 2008 i Edinburgh. @komastaj.dk

 

Pub Edinburgh
Edinburgh er naturligvis fyldt med hyggelig pubber. @komastaj.dk

Vilnius – billigt og hyggeligt

Rejseår 2018 blev rundet af sidst i november, hvor turen gik et par dage til Litauens hovedstad, Vilnius, med min bedre halvdel.

Flybilletten var nærmest uhørt billig – to direkte flybilletter fra Billund til 450 kr. Den mulighed er svær at forpasse.

Byen er hyggelig, og det er billigt at besøge Vilnius. Vi har før besøgt Tallinn i Estland, og måske derfor var Vilnius lidt skuffende. Når man sammenligner de to baltiske hovedstæder, vil jeg til hver en tid vælge at anbefale en tur til Tallinn, der har en mere charmerende gammel bydel.

Når det så er sagt, så er Vilnius ikke et dårligt sted at tilbringe et par dage. Du spiser godt, du drikker godt, alt er billigt, og byen er bestemt et besøg værd.

Vilnius
Vilnius har også sin egen “kærlighedsbro”, hvor hængelåse vidner om ubrydelig kærlighed. @komastaj.dk

 

Vilnius
Der er masser af hyggelige gader i den gamle bydel i Vilnius. @komastaj.dk

Rejseår 2019 – kom an!

Jeg tænker konstant på rejser. Nogle gange bliver jeg helt i tvivl om, det mon er gået hen og blevet en besættelse….

Om det er helt så galt, ved jeg ikke. Men det betyder i hvert fald, at jeg sjældent har mindre end to-fire rejser i gang, og lige nu er ingen undtagelse.

Derfor er der allerede nu, her en uge inde i 2019, allerede fire rejser i kalenderen for 2019.

Februar byder på et par dage i Budapest, marts en lille uge i Marokko, april en efteruddannelsestur til Iran, og sommerferien går i år til Polen og Slovakiet, hvor vi blandt andet skal besøge Krakow og Tatrabjergene.

Derudover er vi så småt begyndt at tænke i sommerferieplaner for 2020. For USA trækker igen. Det er bare så pokkers dyrt.… Men hvor der er vilje, er der vej, så hvem ved, om ikke sommerferien 2020 igen går til Guds eget land?

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Komastajs fem bud på fede oplevelser i USA

Komastajs fem bud på fede oplevelser i USA

Det er ikke let at give fem bud på fede oplevelser i USA. Det ville have været betydeligt lettere, hvis jeg skulle have givet 10, 15, 20 eller flere bud. Der er så mange muligheder for gode oplevelser i USA, hvis man kigger sig lidt omkring i det område man rejser i.

Det tror jeg for øvrigt gælder i alle egne af verdenen, at man skal have øjnene med sig og være åben overfor mennesker, omgivelser og muligheder.

Oplevelser i USA er ikke (altid) gratis

Når jeg rejser, sørger jeg for, at der i rejseprogrammet er plads til de fede oplevelser – og også råd. For tit er det – desværre – sådan, at nogle af disse oplevelser koster penge.

Der er mange fede gratis oplevelser også 

Der er masser af gratis glæder i USA også, men de fede oplevelser, jeg lister herunder, er ikke gratis. Så er det slået fast. Jeg mener dog, at når man har bestemt sig for at bruge mange penge på en mindeværdig ferie, så skal man også levne plads i feriebudgettet til at unde sig de unikke oplevelser – selvom de koster lidt ekstra.

Nå – nok snak. Nu til de fede oplevelser!

Overnatning hos indianerne i Monument Valley

Vores overnatning i en traditionel hogan  hos Navajo indianerne midt i Monument Valley må simpelhen være min nummer ét mest fantastiske, unikke og fede oplevelse i USA til dato.

Vi blev hentet af vores guide, der kørte os rundt i Monument Valley i en stor hummer. Han viste os lidt afsides steder, hvor turister ikke normalt kommer. På et tidspunkt skulle vi ud af hummeren, og vores guide sagde, vi skulle lukke øjnene. Herefter gav han sig til at synge en traditionel Navajo-sang. Det var en helt særlig stemning.

Herefter spiste vi sammen med nogle af indianerne, og de dansede og sang for os. Herefter fik vi redt op på gulvet i en hogan. Her sov vi natten over – med kig til stjernerne gennem et hul i hoganens loft.

Hogan Monument Valley
Hogan Monument Valley

Tidligt næste morgen op og ud for at se solopgangen blandt de karakteriske “mesaer” i Monument Valley.

Wow!

Du kan læse mere om oplevelsen her

Swamptour i airboat

Denne tur er også en, der har sat sig spor af den gode slags hos hele familien. Vi besøgte New Orleans, og havde besluttet, at vi ville ud og prøve en af de airboats, som vi kun før havde set i tv.

Det fortrød vi ikke.

Vi delte båden med en chauffør og en enkelt turist mere, og vi kom langt omkring i sumpene. Vi så alligatorer, men det var nærmest landskabet og oplevelsen af at sejle med båden, der var de største oplevelser. At vi så måtte afbryde turen lidt for tidligt på grund af et massivt uvejr, gjorde kun turen endnu mere mindeværdig.

Læs om vores tur i airboat her

Whale watching ved Stillehavet

Da vi kom til Stillehavet stod der en sejltur på programmet. Planen var, at vi skulle se pukkelhvaler og blåhvaler.

Turen gik ud fra Monterey, og det var koldt. Men vi var forberedte, og havde købt ekstra jakker. Vi havde også sørget for at tage nogle søsygetabletter inden afgang, og det var vi glade for.

Det var en lidt hård tur, men belønningen var, at vi fik set masser af legesyge pukkelhvaler og en også en blåhval eller to. Helt klart endnu et højdepunkt til oplevelseslisten, og helt klart anbefalelsesværdigt.

Læs om vores hval-tur her

Whale Watching tour Monterey

Hummertour i Moab

Denne tur i en ægte hummer op ad stejle bjergvægge i omegnen af Moab, er noget af det vildeste, jeg har prøvet til dato. Vores yngste søn – dengang ni år gammel – var ikke stolt af situationen, og det var faren sådan set heller ikke. Men vi overlevede alle, og var også efterfølgende enige om, at det var den vilde tur værd.

Hvis man ikke er lidt af en vovehals, skal man nok lige tænke sig om en ekstra gang, inden man booker en hummer-tour. Men er man lidt eventyrlysten, og kan man lide et lille adrenalin-kick er denne tur helt perfekt!

Hummer-tour Moab

Cykle over Golden Gate Bridge

Det er måske nok en klassiker, men ikke desto mindre, så er det en unik oplevelse at cykle over denne ikoniske bro.

Overraskende nok, så er store dele af San Francisco faktisk ret cykelvenlig, og vi fik det meste af en dag til at gå med at cykle rundt i de flade dele af byen, over broen til Sausalito og tilbage igen.

Man behøver ikke være i tiptop form for at nyde turen. Man kan tage den i små bidder, og man kan også vælge at tage færgen tilbage i stedet for at cykle begge veje over broen.

Læs om vores cykeltur her

Cycling Golden Gate

Jeg har samlet en del af de unikke oplevelser, vi har haft på vores ture i USA under et særligt punkt på bloggen.

Du kan springe til sektionen her

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner
Devils Tower

Roadtrip i USA: Derfor skal du tage afsted

Roadtrip i USA: Derfor skal du tage afsted

Der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor du skal se at lette rumpetten og komme på roadtrip i USA.

Listen af gode ting ved netop en roadtrip i USA er alen-lang, men herunder har jeg listet de fem bedste grunde, som jeg ser dem.

1. Den ultimative følelse af frihed

Først og fremmest er roadtrip i USA den ferie, hvor du får den mest gennemførte følelse af at være fri og uafhængig.

The long open road…

Der er ikke meget, der kan hamle op med den følelse, når du cruiser ud af den lange, øde landevej med funky arm-i-karm musik på anlægget. Ud af det åbne vindue kan du betragte det flotte og varierede landskab.  Og du bestemmer, om du vil køre ligeud, dreje, overnatte eller holde ind til en bid mad.

Det bliver altså ikke meget bedre. Men et lille forsigtigt ord til advarsel. Roadtrip i USA er voldsomt vanedannende, og kan godt gå hen og blive en dyr fornøjelse, hvis du “kommer” til at gentage successen med jævne mellemrum.

2. USA er let både at overnatte og rejse i

USA er mulighedernes land. Også når det kommer til at finde steder at overnatte, når du er på roadtrip.

Der er nærmest tapetseret med hoteller langs indfaldsvejene til byerne, og også i byerne er det som regel intet problem at finde et hotel til rimelige penge.

Vi har rejst en del med autocamper – eller RV, som amerikanerne kalder den, og derfor har vi benyttet os af campingpladser.

Dels har vi brugt de kommercielle campingpladser – som for eksempel kæden Kampgrounds of America  eller KOA. De har alle faciliteter, og findes spredt ud over hele landet.

Du kan læse mere om overnatning her

Men vi har også i stigende grad benyttet os af de campingpladser, som findes i de mange state parks i USA. De er billige, de ligger naturskønt, og de har næsten alle de faciliteter, som vi efterspørger. Vand, el, dumpstation – og fred og ro.

Custer State Park
Den hyggelige Custer State Park

På vores roadtrip i USA i 2017 lejede vi en almindelig bil i stedet for en RV. Men også her benyttede vi parkerne til nogle af vores overnatninger. Mange af parkerne har nemlig også fuldt udstyrede hytter, som man kan leje billigt.

Så hver gang vi har muligheden, og det passer i programmet – så vælger vi at overnatte i parkerne.

En af hytterne, vi overnattede i på vores tur i 2017.

3. USA har en fantastisk og alsidig natur

USAs har utroligt mange nationalparker, state parks og andre statslige og lokale parker og naturområder. Det er én af grundene til, at så meget af den unikke og fantastiske natur er bevaret.

Men der er også andre gode grunde. Der er også bare så meget af den.

Du kan finde alt i USA. Sump, bjerge, dale, vulkaner, kæmpe skove, vandfald, floder, søer, ørkener… Hvis du skal afsted på din første tur, vil jeg anbefale at starte ud i det vestlige USA. Her er naturen utrolig forskellig fra den danske, og du vil opleve landskaber, som du før kun har set på tv.

White Sands National Monument

Og får du nok af den flotte og barske natur, så finder du nok en by for enden af vejen, hvis du søger lidt adspredelse. Og det er byer i alle størrelser.

Grand Canyon National Park – den nordlige side.

4. Amerikanerne er meget venlige

USA er et utroligt let land at rejse i, fordi man føler sig velkommen. Amerikanerne er hjælpsomme, talende, imødekommende og smilende. De er utrolig lette at komme i snak med, de er umiddelbare, og der er rigtig langt mellem amerikanere, der ikke har et smil til overs, hvis du hilser på.

For os “vi er os selv nok-danskere” kan det faktisk virke lidt grænseoverskridende at blive rost for sine flotte sko i elevatoren. Eller få at vide, at man har valgt den helt rigtige farve t-shirt af kassedamen i Walmart.

Min mand taler også stadig om, den gang han mødte den storsmilende “Honey” ved poolen i New Orleans, der uden af tøve fortalte det meste af sin livshistorie, og jeg husker også selv, at det var lidt anderledes at blive kaldt “love” af campingdamen i kiosken…

Men de mener det venligt, og det er jo også en del af charmen.

Man skal nok holde lidt igen med at begynde at diskuttere politik, religion, våbenlov eller miljø på en bar i Texas, men hvis man bruger sin sunde fornuft, så får man kun venlighed igen.

5. Det er billigt…

Njaa – den holder så nok ikke helt.

Der er mega-dyrt at holde tage på roadtrip i USA.

Hvor dyrt kan du læse om her og her

Men det er pengene værd. Og for at retfærdiggøre min overskrift, så er det i hvert fald blevet en del billigere, end det var for et par årtier siden.

Dels er flybilletterne til og fra USA blevet meget billigere. I højsæsonen kan du flyve til de fleste destinationer i USA for omkring 5000 kr. for en returbillet, hvis du er lidt fleksibel og ude i god tid. Uden for sæsonen er det billigere, og jeg har selv lige set returbilletter til New York for 2000 kr. i april. Så det er altså til at komme i nærheden af, hvis man sparer lidt op.

Der skal gang i sparegrisen

Dollaren er også på et fornuftigt niveau. Her i marts 2018 ligger den lidt over de seks kroner – i 2017 var den lige under syv kroner. Historisk set har dollaren haft store udsving, så man kan nok ikke planlægge alt for meget efter dollarkursen.

Roadtrip i USA: Det kan kun gå for langsomt

Så altså fem gode grunde til, hvorfor det er om at få pakket kufferten og booket billetterne.

Og nå ja. Lige en ekstra god grund her på falderebet.

Du kommer hjem med kufferten fyldt op med billigt mærketøj og sko, hvis du lægger vejen forbi et outlet undervejs. Og hvad der er sparet er som bekendt tjent – det kan du så bruge på din næste roadtrip i USA….

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Tilbageblik: Mit rejseår 2017 – første del

Her ved nytårstid er det tid til at kaste et blik tilbage på mit rejseår 2017.

For mit vedkommende blev det et forrygende rejseår. Jeg fik mulighed for at rejse med både familie, venner og – som noget nyt – i forbindelse med mit arbejde som journalist på Jysk Fynske Medier.

Det blev til til alt syv rejser til seks forskellige lande. Et nyt land – nemlig Thailand – blev føjet til listen over nye lande. Og det er en trend, jeg vil forsøge at fortsætte. Mit nytårsforsæt må være, at jeg skal besøge mindst ét nyt land hvert år.

I anden halvdel af 2017 gik turen til London, Sverige, Tyskland og Thailand

Læs anden del af mit fantastiske rejseår 2017 her

Rejseår 2017: Cinque Terre

Første rejse gik til Cinque Terre i Italien sammen med min 15-årige datter. Vi rejste i midten af april, og det var et fint tidspunkt. Vejret var godt, og det var endnu ikke så overrendt af turister.

Det var min datter, der havde valgt rejsemålet udfra billeder på Instragram. Og jeg må sige, vi blev ikke skuffede.

Cinque Terre er fem små landsbyer, der ligger op ad kysten i det nordlige Italien. Stedet er en nationalpark, og er noget af det mest fotogene, jeg har oplevet. Mange besøger byerne for at vandre mellem dem, og vi fik også prøvet det på en lille tur.

Vi boede med en fantastisk udsigt fra vores terrasse højt hævet over byen Riomaggiore.

Du kan læse mere om vores tur til Cinque Terre her

Rejseår 2017: London – part 1

Næste rejse var i juni, hvor jeg havde et par dage i London med min veninde. Anledningen var, at min yngste søn havde fået en rejse til kanaløen Alderney i konfirmationsgave, og da han var for ung til at rejse alene med flyet til London, måtte jeg jo ofre mig og rejse med.

Og når jeg nu var i London, måtte jeg da også bruge et par dage. Alt andet ville da være et spild.

London er altid fantastisk og byder på masser af ting at give sig til, så man løber aldrig tør for idéer. Og et par dage går hurtigt.

Desværre har jeg endnu ikke fået mig snøvlet færdig til et indlæg om London – men det kommer.

London

London

 

Rejseår 2017: Roadtrip USA – Texas, Mississippi

Sommerferien blev tilbragt i USA med et roadtrip med familien. Tre uger i primært Texas og Mississippi, hvor vi fik lejlighed til at gense nogle ting fra tidligere roadtrips, men fik også oplevet mange nye ting.

Texas har en særlig atmosfære, som vi er vilde med, og staten er knap så overrendt af turister. Mississippi vendte vi tilbage til på grund af vores kærlighed til bluesmusikken, som ofte har spillet en rolle på vores roadtrips i USA. Det blev blandt andet til et gensyn med Memphis og ikke mindst Clarksdale, hvor vi fik genset Ground Zero Blues Club og fik lejlighed til at bo i en af de mest fantastiske lejligheder.

Læs om Clarksdale her

Vi besøgte også Texas på vores første roadtrip i USA i 2012. Læs mere her

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Horror-dag og shopping

This entry is part 8 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Som de fleste (kvinder) ved, så er der ikke den ting, som shopping ikke kan kurere….

Denne dag på turen skulle vise sig at blive et glimrende bevis på netop den påstand.

Efter overnatning på KOA pladsen i Spokane, Washington, gik turen videre mod Portland. En tur på næsten 700 km, som vi havde afsat to dage til.
Men som det ofte sker, når vi kommer i gang i bilen, blev vi hurtigt hooked på at køre hele strækningen på en dag. Dermed kunne vi vinde lidt tid, og måske nå i det outlet, der lå lidt syd for Portland.
Vi blev enige om, at der da sikkert var plads på den campingplads, vi havde reserveret, selvom vi kom en dag for tidligt. Men nej – sådan skulle det så ikke gå.

Da vi endelig – efter mange, mange timer i bilen og masser af kø på vejene omkring Portland, ankom til campingpladsen var den fuldt booket. Vi fandt en anden tæt ved – fuldt booket.

Så måtte vi køre sydover efter en statepark, som vi kunne se på kortet. Vi fandt på vejen hertil endnu en kommerciel campingplads, der var fyldt med suspekte personer og i øvrigt lå klistret op ad motorvejen.

Men nu vidste vi i det mindste, hvor der var plads. Forhåbningsfulde kørte vi de omkring 10 km til den statepark, vi havde udset os. Og det så rigtig godt ud. Hyggelige veje ud på landet forbi bugnende pluk-selv blåbærmarker, og vi fandt parken….Campground full.
Nedtrykte kørte vi til vores horror-campinglads, hvor vi fik en plads nær poolen, som ungerne godt turde hoppe i. Vi voksne holdt os klogeligt på tør grund, da poolen ikke så helt fancy ud.

Vi fik lavet noget mad, og der var wifi og en vistnok døgnåben tankstation, hvor man kunne købe næsten alt, hvad hjertet kunne begære.
Det er som om hver ferie skal have sådan en horror-dag. Sjovt nok, så er det jo netop den slags dage, man tit kommer til at snakke om efterfølgende.

Og hvis man skal finde noget positivt ved denne “horror-dag”, så er det, at ingen kom til skade – hverken mennesker eller køretøjer….

Læs her om vores “horror-dag” på turen i 2012

Shopping-medicin

Efter en god nats søvn var vi klar til vores “slappe-dag”, der kun skulle indeholde lidt shopping i outlet, inden vi ville køre retur til Portland til den campingplads, som vi jo havde reserveret hjemmefra.
Og som bekendt kan en god shoppetur reparere på det meste, og outlettet i Woodburn gjorde da også underværker for humøret.

Vi fik shoppet igennem, handlet i Walmart (vi var også lige ved at få abstinenser efter et par dage uden W). Vi fandt tilbage til campingpladsen i Portland uden de store problemer, selvom der igen var kø på vejene.

Spøjst nok, så har vi ingen fotos…. det er som om, horrordage bare ikke gør sig godt på fotos??

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

På sporet af Hiawatha

This entry is part 7 of 9 in the series Skjøntour 2015 USA

Dagens plan var at køre til grænsen mellem Montana og Idaho, hvor vi ville cykle Hiawatha Trail.
Vi fandt stedet – Lookout Pass, der om vinteren vistnok er et semi-berømt skisted. Vi fik lejet cykler, hjelme og lys i receptionsbygningen, der spøjst nok lå delt mellem Montana og Idaho. Det havde den konsekvens, at den ene ende af bygningen kørte på Idaho-tid, mens den anden ende kørte på Montana-tid – en forskel på en time.

Der kan være rigtig meget i en RV

Vi fik med lidt besvær læsset de fem lejecykler ombord i RVen, da Cruise America af en eller anden grund havde sat lås på trækket.

Det endte med, at vi måtte læsse fire cykler indenfor i camperen, mens Augusts cykel kunne være i bagagerummet. Der kan være meget i en RV, hvis man sætter sig det for.

Der kan være mange cykler i en RV Mens cyklerne blev klar og læsset, så vi en elg gå oppe på bjerget. Så fik vi krydset endnu et dyr af ønskelisten.

Moose  Idaho Montana

Vi skulle køre omkring 10 km ud til starten af Hiawatha Trail. Vi fandt stedet, og første udfordring var at køre gennem en gammel jernbanetunnel på 3,5 km. Den var mørk, skulle jeg da lige hilse at sige. Så kom lygterne på cyklerne virkelig til sin ret.

På sporet – men ikke af Hiawatha

Herefter gik det langs et gammelt jernbanespor 25 km. over broer og gennem tunneler. I bedste amerikanerstil var der naturligvis sørget for, at hele turen foregik ned ad bakke. Jow, jow – alle skal jo have en chance for at cykle med. Kim og jeg havde klogeligt valgt at ofre de omkring seks ekstra dollars på en “comfort-bike”, mens børnene blev spist af med en standard. Mit råd er, at med mindre vi taler unge, atletiske børn som Rasmus, så er comfortbikes af foretrække. Sadlen er noget mere behagelig at befinde sig på i længere tid.

Hiawatha trail Idaho-Montana Hiawatha trail

Efter en flot tur nåede vi slutningen af sporet (i øvrigt uden at være stødt på Lille Hiawatha), og her kørte vi med shuttlebus tilbage til starten af sporet. Her skulle vi så igen cykle de 3,5 km gennem den mørke af de mørkeste tunneler.

Derfor skal du vælge at cykle på din ferie

Det var en fin oplevelse, og selvom jeg var ved at falde og fik et par blå mærker med derfra som souvenir, så er turen virkelig for alle. Den kan anbefales, da den foregår gennem noget fantastisk natur.

Hiawatha trail

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Afgang og ankomst til Dallas

This entry is part 1 of 4 in the series Skjøntour 2017 USA

Tidligt torsdag morgen i starten af juli var der afgang fra OJ Big City. Det var dagen for afgang og ankomst til Dallas – årets roadtrip skulle begynde, og vi var spændte.

Vi stod op omkring 02.30 for at køre til lufthavnen i Hamborg, som vi altid flyver fra. Det er noget længere end når vi kan flyve fra Billund – men det er til gengæld ret meget billigere, så vi ender altid med at købe billetter fra Hamborg.

Således også denne gang. Jeg havde fundet returbilletter til og fra Dallas i Texas med et enkelt skift i London. Billetterne blev købt hos British Airways, og jeg sparede cirka 2000 kr., fordi jeg kunne bruge vores point fra vores rejse med British Airways sidste år. Så jo – det kan betale sig at samle point ved nogle selskaber.

Alt i alt betalte vi lige under 16.000 kr. for fire returbilletter. En ret fin pris, taget i betragtning, at vores ferie var midt i højsæsonen.

Læs her, hvordan du finder den perfekte flybillet

Sent afsted – lidt presset på tid

Af en eller anden grund, så lykkedes det os at komme lidt sent afsted hjemmefra, så selvom turen til lufthavnen gik fint, så var vi først i lufthavnen kl. 06, og flyet mod London havde afgang 07.05.

Der var kø ved check-in skranken, og vi havde af en eller anden grund ikke kunnet tjekke ind hjemmefra. Der var nogen problemer på hjemmesiden.

Vi var lidt frække, og gik blot hen til damen ved skranken ved siden af – den, der var beregnet til bagdrop.

Lidt efter devisen at det var lidt spild af alles tid, at hun bare sad der, og lavede ingenting, mens køen voksede ved check-in. Så jeg spillede lidt dum, og spurgte om vi mon kunne tjekke ind ved hende. Hun sagde ok – selvom hun ikke undlod at bemærke, at nu var alle i den anden lange kø nok ret sure på os.

Behøver jeg at sige, at det var vi ret ligeglade med lige i det øjeblik…

Vi skyndte os videre gennem security, og herfra gik det smertefrit, og vi nåede fint flyet til London.

Ventetid i London

Som det så ofte er med rejser, så veksler det hurtigt fra det ene til det andet.

Fra at være noget presset på tid og en anelse stresset, så gik vi helt i vente-mode, da vi kom til London. Her havde vi nemlig hele fem timers ventetid, inden vi skulle videre til Dallas. Ventetiden blev brugt til at spise, læse, hvile og få opladet mobiltelefoner.

Som vanligt når man skal flyve til USA, så var der lidt ekstra spørgsmål, inden vi kunne få lov at boarde, men alt forløb planmæssigt.

Herefter i flyet – som blev fløjet af British Airways’ samarbejdspartner  American Airlines. Flyrejsen var begivenhedsløs og skulle bare overståes.

Dog var der én ting, der var anderledes, end de øvrige gange, vi er fløjet over Atlanten. Vi skulle ikke udfylde tolddokumenter. Hvorfor blev jeg aldrig helt klog på, men dejligt ikke at behøve at tænke på det.

Her kan du læse beretninger fra vores USA-tur i 2012

Thunderstorm i Dallas

Da vi nærmede os Dallas skete der alligevel  noget uventet.

Der var et uvejr over byen, og lufthavnen var midlertidigt lukket ned. Det betød, at vi måtte cirkle i luften over Dallas i næsten halvanden time, inden vi endelig kunne få lov at lande. Det gik dog stile og roligt, og der var på intet tidspunkt usikkerhed eller tegn på panik.

Ankomst til Dallas – selvbetjening i lufthavnen

I lufthavnen var der selvbetjeningsskranke, hvor vi skulle tjekkes, tages billeder af og aflevere fingeraftryk. Herefter fik vi hver udskrevet et stykke papir. Nogle havde et stort X på – andre ikke.

Lige efter selvbetjeningen blev dem med X (min mand og min datter) vinket i en retning – de skulle videre til personligt interview. Jeg og sønnen kunne gå direkte igennem immigrationen herfra.

Det var lidt nervepirrende at stå og vente. Som altid havde jeg stået for planlægningen af turen, og jeg nåede ærligt talt at blive lidt nervøs for, om min mand nu kunne svare tilfredsstillende på de uddybende spørgsmål. Han følger jo som regel bare med efter mine anvisninger….

Men et par minutter senere blev vi genforening, og vi kunne finde vores kufferter. Herefter skulle vi med bus ud efter vores lejebil.

For første gang skulle vi prøve at have en personbil til vores roadtrip, så det var første gang, vi stiftede bekendtskab med personalet hos udlejningsfirmaerne.

Bil eller autocamper? Læs om vores erfaringer

Vi havde reserveret hos Budget, og selvom sælgeren forsøgte at overbevise mig om, at vi IKKE havde nogen forsikring, og at vi var MEGET uansvarlige, stod jeg fast (trods træthed og tvivl) og sagde pænt nej tak til alle tillægsforsikringerne.

Har du råd til at tage familien med på roadtrip?

Her ser du, hvad tre ugers roadtrip koster

Herefter skulle vi blot til hotellet, have noget at spise og så få sovet. Vi havde dog lidt småproblemer med at finde ud af at åbne bagagerummet på vores Chervolet Tahoo. Så store problemer, at vi måtte have assistance. Og lige da hjælperen kom ud, åbnede bagagerummet sig, og vi kunne få kufferterne ind.

Det gik dog yderligere en dags tid, inden vi helt gennemskuede, hvordan mekanismen virkede….

Standard-udstyret var der styr på på vores hotelværelse – så kunne vi roligt gå til ro….
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

2017: Det koster tre ugers roadtrip i USA

Så er pengene talt op, kvitteringerne talt sammen og regningen gjort op. I dette indlæg kan du blive klogere. Det koster tre ugers roadtrip med familien i USA.

Denne sommer var vi fire mand afsted på tre ugers roadtrip i Texas, Oklahoma, Mississippi og Tenneesee. To voksne og to teenagere i en SUV med overnatning på skiftevis hoteller, AirBnB og hytter i stateparks.

Jeg brugte en af mine yndlings-apps – Trabee Pocket – til at holde styr på udgifterne undervejs, og mit budget holdt. Alt i alt en pris på knap 78.000 kr. Mange penge vil de fleste nok mene, men hver en øre værd, hvis du spørger mig.

Dyrest er overnatning og flybilletter

Størst er posterne flybilletter og overnatning på henholdsvis 15.300 kr. og 17.455 kr. men vi er også virkelig fan af Walmart, så posten med indkøb i supermarkeder fylder også ret meget i vores regnskab (10.800 kr.). Hertil skal så siges, at vi har lavet de fleste aftensmåltider selv, og at vi også har købt en del tøj og campinggrej i Walmart.

Benzin kostede knap 2900 kr. – og vi kørte ret meget. Vi glemte selvfølgelig at aflæse kilometertælleren, da vi afleverede bilen.

Posten “ect” dækker primært over billeje (7500 kr.).

Så ja.

Knap 80.000 kr. er mange penge. Det er rigtig mange penge. Og ja. Man kunne have fået meget andet godt for de penge. Et nyt køkken. En ny sofa og et nyt tv. Eller man kunne have malet vinduerne derhjemme. Men jeg er nu glad for, at jeg valgte at bruge pengene på en ferie.

For som en klog mand en gang sagde….

“I’d rather have a passport full of stamps than a house full of things”.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Roadtrip – pas på! Stærkt vanedannende….

Jeg ved ikke lige, hvad det er, der gør det. Men roadtrip er på en eller anden måde stærkt vanedannende.

I hvert fald har jeg oplevet en sær form for rastløshed og modløshed, hver gang jeg er kommet hjem fra en roadtrip. Det er på en eller anden mystisk måde stærkt vanedannende. Det må være følelsen af frihed, af at være (næsten) helt uden snærende begrænsninger af tid, muligheder og penge… nå ja, måske ikke helt det sidste, men i nuet, på vejen, så kan det føles sådan.

Stærkt vanedannende – særligt i Guds eget land

Jeg har været på mange roadtrips med min familie. Rigtig, rigtig mange i Frankrig, hvor vi har rejst med små telte, campingstole og en lille grill. Vi elsker at vågne op på de primitive “camping municipal” i de franske bjerge, ved de franske floder eller tæt på de fantastiske og maleriske franske byer.

 

Men en roadtrip “overthere” – i Guds eget land – fremkalder altid ekstra mange abstinenser, når man er kommet hjem. Det er faktisk lige før, jeg føler, jeg har behov for medicin mod den rastløshed, jeg føler i ugerne efter, jeg er kommet hjem fra roadtrip i USA. Én sagde til mig, at den eneste medicin, der hjælper, er et nyt skud roadtrip. Jeg er nok enig, men er lidt i tvivl om, hvorvidt det er noget, som sygesikringen giver tilskud til?

Så heldig er jeg nok ikke, desværre….

Læs om, hvorfor vi foretrækker at rejse i autocamper i USA

Min egen medicin

Jeg tænker, at det eneste, der kan afhjælpe min tilstand er….. at kaste mig over planlægningen af nye rejser. Det er en lise for sjælen at begynde at kigge på flyafgange til Moldova, Israel, Dubai eller tjekke op på fantastiske campingpladser og naturparker i Frankrig, Italien, Bosnien….

Og jo, jeg har et par små-ture i kalenderen allerede, og dem glæder jeg mig til. Men jeg nu skriver vi jo midten af august – så jeg må snart finde ud af, hvor næste års sommerferie skal gå hen. Mon ikke det bliver en tur til Frankrig – på roadtrip, selvfølgelig!

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Hold på hat og Hummer

This entry is part 16 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Sidste dag i Moab bød på en tur i en ægte hummer på ”slick-rocks” i området omkring Moab.

Vi havde booket turen hjemmefra ved Highpoint Hummer & ATV. Det viste sig at være et godt valg. Jeg skal da lige love for, at hele familien fik sig én på opleveren.

Det er utroligt, hvad sådan en bil kan. Turen gennem byen gav intet varsel om, hvad er ventede os. Vi havde en ung og vittig fyr som guide, og han styrede hummeren uden problemer. Da vi først kom ud i området var første forhindring en opstigning på en cirka 2 ½ m. bred klippe med en stigningsprocent på omkring de 30. Gisp – så var vi ligesom i gang.

 

Vores søde guide, Bryan, forsikrede os om, at sådan en Hummer kan klare stigninger (og nedkørsler) på 60 grader, og den kan hælde 40 grader til siderne uden af vælte….

Hånden på hjertet, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville være så vildt. Familiens yngstemand fik da også flyttet nogle grænser, mens resten af familien kunne nyde turen fuldt ud. Og vi fik os i den grad en god oplevelse at huske tilbage på.

Vildeste oplevelse til dato

Efter turen (der blandt andet også bød på kørsel baglæns op af den vildeste, stejle klippe) var hele familien enige om, at denne Hummertour med Highpoint Hummer & ATV ryger direkte i kategorien ”vildeste og sjoveste oplevelse indtil nu”.

Selv yngstemanden var vidst lidt stolt over at kunne sætte hummertour på CV’et.Så endnu en ting, som bare skal opleves, hvis muligheden byder sig. Den scorer toppoint på oplevelsesskalaen.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Meget mere mageløst i Moab

This entry is part 15 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi stod op til regn denne dag i Moab.
Vi havde planer om at besøge Dead Horses Point State Park og Canyonlands National Park denne dag. De ligger i tæt køreafstand fra Moab.

Og de planer havde vi ikke tænkt, at en smule regnvejr skulle lave om på.
Vi kørte mod Dead Horses State Park lidt før middag, og der var stadig helt overskyet.
Da vi ankom til Visitor Center stod det bogstaveligt talt ned i stænger. Den ”smule” regn, som vi havde forventet så ud til at blive lidt mere omfattende end først antaget.

På date med Johnny Depp

Men det gode ved at være afsted i RV er jo, at du har dit hus med dig. Og om vi skulle hygge i vognen på campingpladsen eller i Dead Horses State Park gjorde jo ingen forskel. Så vi installerede os på den (ret tomme) parkeringsplads. Vi vovede os ud i det skyede landskab, og fik talt med en ranger fra parken.
Han kunne fortælle, at Dead Horses Point i øjeblikket er location for en film med blandt andet Johnny Depp.

 

Så om et års tid eller noget i den stil, skal vi i hvert fald et smut omkring videobutikken og leje ny-indspilningen af ”The Lone Ranger”…..

Rangeren (altså den rigtige – ikke ham fra filmen) fortalte, at de faktisk skulle have filmet denne dag, men at vejret havde sat en stopper for de planer. Tænk at en smule regnvejr kan stoppe en helt filmprodution, når den ikke stopper ”familien på farten”…

Opklaring og Canyonslands

Det klarede lidt op, og vi fik nogle ok billeder og en god fornemmelse af det fantastiske udsyn, der er fra parken. Vi havde planlagt aftensmad i Bar M Chuckwagon. Tidsplanen var ved at skride lidt, så vi talte om, om vi måske skulle droppe Canyonlands.

Men da vores aftensplaner lå tæt ved Canyonlands, og da vi jo havde alt, hvad vi behøvede til at smukkesere os lidt i bilen, besluttede vi alligevel at køre derud.
Hurra for den beslutning.

 

Nu går der nok lidt inflation i ordet ”fantastisk” – men den udsigt slår alt, hvad vi hidtil har set på vores tur. Det var virkelig FANTASTISK!

Vi brugte vel omkring en time på ”kanten” ved ”The Grand View”, og billederne kan simpelthen ikke gengive, hvor flot det var. Vi diskuterer stadig, om det dog kan være muligt, at Grand Canyon er endnu mere fantastisk end dette.

Kan du ikke vente? Læs her, om udsigten virkelig var bedre i Grand Canyon….

Til fest med de ‘ægte’ cowboys i Moab

Glade og mætte af denne storslåede oplevelse fortsatte vi vores tur til aftensarrangementet i Bar M Chuckwagon. 
Det foregik i et par huse, der var bygget i ægte cowboystil, og hele arrangementet bestod af en lille skudduel, mad på ægte cowboymaner på metaltallerkener og til slut ægte live cowboymusik.

Det var en stille torsdag aften (de fleste havde jo fejret dagen før), men det var en rigtig sjov oplevelse, og kan bestemt anbefales – måske især til børnefamilier.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

I hiked The Delicate Arch!

This entry is part 14 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Stort klap på skulderen til mig! Jeg præsterede at gå hele vejen op til The Delicate Arch i Arches National Park i Moab.
Hele 4,8 km. I alt frem og tilbage…


Det var en fantastisk tur, og Arches National Park er et must, hvis I er på de kanter.
Vi havde booket en campingplads hjemmefra i Moab, Utah.

Dels fordi vi vidste, at vi skulle blive der nogle dage, fordi området har masser at byde på. Men også fordi 4. juli var på trapperne, og Uafhængighedsdagen er virkelig noget, der kan få amerikanerne på vejene med deres campingudstyr.

På gå-ben mod Delicate Arch

Første stop i Moab var altså Arches National Park, der er berømt for sine mange ”buer”, der er skabt af naturen.
Første stop var som altid Visitor Center i parken, og herfra gik turen gennem parken op til udgangspunktet for den mest berømte gåtur.


Gåturen op til den nok mest berømte bue (eller arch), nemlig The Delicate Arch. Du har set den… det er nemlig den, der er symbolet på hele staten Utah.

Det var en varm dag (som det jo oftest er på de kanter), så vi tog rigeligt med vand med. Så meget, at min bedre halvdel synes, det måske var lidt overdrevet.
Men efter knap fem kilometer på en noget krævende rute ( i hvert fald på min skala), så var samtlige seks liter vand forsvundet.

Varm tur med – lidt – sure børn

Og vi kunne godt drikke lidt mere, da vi kom tilbage til RV’en.
Alle tre børn klarede også turen. Der var en smule brok undervejs, men da vi først nåede op, så var alle strabadserne glemt. Det var fantastisk.

Der var ikke så mange mennesker, som man kunne have frygtet, og det lykkedes os da både at få taget et billede af Delicate Arch uden mennesker på, og få taget billeder med kun os og Delicate Arch.

Vel nede igen – og efter en god spegepølsemad, gik turen videre til den noget nemmere gåtur til den næsten lige så berømte Landscape Arch.

Denne tur er meget nemmere end turen til Delicate Arch, så hvis man er lidt dårligt gående eller har helt små børn med, så kan man med fordel vælge denne. Delicate Arch kan man nemlig også se fra lettere tilgængelige ”viewpoints” i parken.

Men uanset hvad – så skal Arches National Park på listen over ”must-sees”.


I øvrigt mødte vi de første danskere på vores tur denne dag i Arches. Nu er vi på vej til de mere kendte destinationer for danskere, så det bliver nok ikke de sidste. Selvom vi var godt brugte efter dagens strabadser, så skulle vi naturligvis opleve 4. juli i byen.
Vi fandt en lille diner, hvor vi fik lidt at spise, inden det store fyrværkeri gik i gang.
Det var imponerende flot, men alligevel var det lidt overraskende hvor lidt, der egentlig skete på denne ”store dag” i Amerika.

Men måske er Moab bare ikke det helt rigtige sted, hvis man for alvor skal fejre.
Det passede dog fint til vores ambitionsniveau, og vi fik en fin aften ud af det.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

En nat i en helt anden verden

This entry is part 17 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Vi havde hjemmefra besluttet, at vi skulle have en lille smagsprøve på, hvordan Navajo-indianerne lever. Det blev til en nat i en helt anden verden.


Vi havde booket en guided aftenstur i Monument Valley med efterfølgende mad, underholdning ved lejrbålet og overnatning i en traditionel indiansk hogan. Vi var noget spændte, da vi mødte op i Monument Valley godt belæssede med soveposer og børnenes sovedyr.

Vi havde booket overnatningen via Simpson’s Trailhandler Tours, som har flere forskellige pakker at vælge imellem, hvis man ikke lige er til overnatning i en hogan.

Goddag til en ægte Navajo-indianer

Vi blev mødt af guiden Richard, der selv var Navajo-indianer.
Monument Valley er en del af “Navajo Nation” eller Navajo reservatet, og det var Navajo indianerne, vi skulle være gæster ved denne nat.
Første stop var en rundtur i Monument Valley blandt de fantastiske klippeformationer, som vi har set i så mange film – bl.a. er “Once upon a time in the West” og “Back to the Future III”.

Faktisk fortalte Richard, at det er hans onkel, der spiller den unge Charles Bronson i netop “Once upon a time…”
Efter den første rundtur gik turen til en lille lejrplads midt i Monument Valley – i backcountry – dvs. udenfor de veje, hvor turister må færdes på egen hånd.
Her fik vi først noget at spise – et fried bread med salat, bønner og en steak.
Jeg tror nok, de havde tilpasset menuen en anelse til kræse turister, men maden smagte fortrinligt.

Indiansk kultur – med sang og dans

Herefter fortalte vores indianske venner om deres kultur og traditioner, ligesom de sange traditionelle sange og spillede på fløjte.
Og der blev også danset. Først traditionel Navajo-dans, og senere blev vi turister sluppet løs på “dansegulvet”.

En helt igennem hyggelig aften.

Her er en lille smagsprøve på traditionel Navajo-dans.

Da mørket havde sænket sig blev vi kørt til vores “hotel” for natten. Vi skulle overnatte på jorden i en traditionel hogan.

En hogan er i bund og grund en rund hytte, der er bygget af jord over et træskelet med et hul i toppen, så røgen kan komme ud.
Det var virkelig en meget autentisk oplevelse, og det er da ikke hver dag, man kan prale med, at man har overnattet i Monument Valley som gæst ved ægte indianere!


Næste morgen blev vi vækket tidligt af Richard, der igen kørte os en tur i de smukke omgivelser, så vi kunne tage billeder af solopgangen.
En fuldendt oplevelse, der kan anbefales, og som giver et helt unik indblik i Navajo-indianernes kultur og traditioner.

Man kan også vælge at opleve Monument Valley på egen hånd.
Det bliver dog frarådet at køre “the scenic loop” i parken med en RV. Vi kiggede lidt på vejen fra Visitor Centeret, og synes egentlig det var noget pjat. Men tag mig på ordet – du vil IKKE tage din RV ned på den vej. Hvis du kører i en robust personbil kan du godt køre turen – ellers lyder anbefalingen herfra: book en guided tur.

 

 

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Fantastisk indianer-byggekunst

This entry is part 13 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Næste stop var Mesa Verde National Park med den fantastiske indianer-byggekunst på de stejle klippevægge.

Vi havde hørt om, at man kunne komme på tur ud til nogle af de gamle, indianske huse, der er bygget direkte ind i klippevæggene. Vi kørte op til Visitor Centeret, og fik købt billetter til en guidet tour.
Turen skulle starte et par timer senere, så vi var i god tid. Vi kørte lidt rundt i parken og kiggede på den imponerende byggekunst. Det var virkelig imponerende.

Squeeeeeezzzzeeee

Den guidede tur op til indianer-landsbyen var rigtig fin – også for mindstemanden, der ellers var noget betænkelig i starten. Hånden på hjertet – det var jeg faktisk også.

Ikke så meget fordi vi skulle klatre op ad en 10 meter høj stige med en dyb kløft under os, men mest af alt fordi, vi skulle forcere en smal tunnel, hvor man jo – omfanget af min korpus taget i betragtning – jo godt kunne sidde fast. Det gjorde jeg dog ikke – og som den søde ranger så klogt bemærkede: “what needs to squeeze – squeezes”.

Efter turen fandt vi vores campingplads, der lå i selve nationalparken, og som vi heldigvis havde booket hjemmefra. Hvis man vil bo i nationalparkerne, så skal man reservere hjemmefra. Der bliver hurtigt fyldt op.

Vi handlede lidt i kiosken på pladsen, og købte blandt andet elg-pølser.

Der var lidt bøvl med kloakken og vandet på vores plads, men en venlig camp-medarbejder hjalp os til rette.

Elg-pølserne var ganske gode, selv datteren kunne lide dem.

 

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Colorado er ikke for tøsedrenge

This entry is part 12 of 31 in the series Skjøntour 2012 USA

Næste stop på vores tur var Colorado.

Nærmere betegnet Durango (som vi har hørt om i en Bob Dylan sang) og den gamle sølvmineby Silverton. Med Colorado kom også de store bjerge og et totalt forbud mod åben ild. De mange skovbrande i staten havde sat staten i alarmberedskab.

Vi havde valgt Durango KOA som base. Denne KOA er kåret til Årets KOA 2012, og der var da også en masse aktiviteter. Blandt andet kunne man få frisklavet pizza bragt ud til sin plads, hvilket jo var meget passende, når vi nu ikke kunne grille på grund af forbuddet mod åben ild.

Vi bestilte pizza til hele familien – en “meatlover” til far og store sønnen. Og jeg skal da lige love for, at vi fik pizza. Da pizzaerne blev leveret på vores plads, blev det leveret med et stort smil og et “you must be hungry”.

Behøver jeg sige, at vi havde pizza til de næste par dage….

På pladsen var der desuden  film hver aften i fælleshuset, minigolf og selvfølgelig pool. En af ulemperne ved den fine plads var så, at den selvfølgelig var fyldt op. Men det var nu alligevel en ok plads.

Vi tog først et nærmere kig på Durango, som da var en fin lille by. Vi bruger dog stadig kræfter på at vænne os til de amerikanske byer. Gågader er vi  slet ikke støt på endnu, så det er svært at få sig et overblik over byen.
Men der var masser af butikker med t-shirts, indianske smykker, restauranter og så videre i den dur. En typisk by under indflydelse af de mange turister, der besøger byen.
Det hele sat i scene i nogle gamle historiske bygninger.

En tur i Colorados høje bjerge – uden autoværn

Herefter gik turen til Silverton. Og her begyndte det sjove for alvor. Silverton er en gammel sølvmineby (som de engelskkyndige måske havde gættet), som ligger oppe i de høje bjerge. Regionen er kendt for den jernbane, der kører mellem Durango og Silverton.

Turen skulle efter sigende være utrolig flot, men vi valgte at køre selv. Dels kostede turen ret meget, og desuden tog det omkring fire timer at køre derop med toget. En lidt for stor prøvelse for vores tålmodighed – flotte bjerge eller ej. Så vi tunede bæstet og satte kursen mod Silverton. Og de er nogle hårde hunde, dem i Colorado.

Turen til Silverton er i hvert fald ikke for tøsedrenge, og da slet ikke, hvis disse sidder i en 10 meter lang RV! Turen til Silverton byder nemlig på ægte bjergkørsel. Ikke at det skræmmer os. Vi har før kørt i høje bjerge i både Alperne og Pyrenæerne, og man kan sige meget om franskmænd – men de udstyrer da trods alt deres bjergveje med autoværn – i hvert fald de fleste af dem. Det gør de så ikke i Colorado!

 

Hånden på hjertet var turen til Silverton af og til en lidt skræmmende oplevelse. Jeg tror, man klarer sådan en tur bedst, hvis man SLET IKKE tænker over, at man kunne være uheldig at punktere, at de andre trafikanter måske ikke bliver i deres side af vejen og lignende scenarier….. og nej, vi har ikke billeder fra turen. Denne tur krævede, at chaufføren havde begge hænder på rattet, og vi andre magtede ikke at håndtere kameraet med lukkede øjne og krydsede fingre.

Når det så er sagt, så er Silverton et besøg værd. Byen har to gader – en med asfalt og en uden. Den virker (trods en masse t-shirt butikker) meget autentisk, og med de høje bjerge omkring byen, ligger den utrolig flot.

Var det nyttigt? Del denne post med dine venner