Hjem » Sidste nyt på bloggen » USS Alabama – og den Mexicanske Gulf

This entry is part 10 of 11 in the series Skjøntour 2013 USA

Turen gik videre mod Mobile i Alabama, hvor vi skulle i krig.

Eller i hvert fald skulle vi se nærmere på det store – nu dog pensionerede – krigsskib USS Alabama, der ligger i havnen, og nu er åbent for besøgende.

Skibet er kæmpe stort, og man får et godt indtryk af, hvordan det må være at skulle bo så mange mennesker på så lidt plads.

Når Skjønnemand bliver til Doe?

Vi fortsatte turen til grænsen mod Florida, hvor vi – igen – indlogerede os på en KOA. Ikke at det gik let denne gang, for computeren gjorde væsen af sig, og den kunne umuligt kapere et dansk navn som Skjønnemand med mærkværdige bogstaver. Den søde KOA-dame gjorde bestemt sit til, at vi nok skulle finde ud af det. Hun baksede tappert i 45 minutter med computeren, alt imens hun trofast og takfast hilste alle øvrige gæster, der kom ind i receptionen med et “Hallo Honey”. Meget venligt – og lidt mystisk.

Endelig fik vi lov at blive registreret – godt nok under navnet “Tina Joe” – men whatever gets the job done…. Herefter der kun én vej vist i det varme vejr – og det var oneway til poolen.

Dukkert og delfiner i den Mexicanske Gulf

Næste dag kører vi ind i Florida for at komme til en badevenlig strand. Det lykkes os at finde en helt kridhvid en af slagsen, og vi får badet. Det er næsten lige så sjovt, som dengang vi badede i Stillehavet. Bølgerne er lidt  de samme, så ungerne hygger sig vældigt.

LÆS OM DENGANG VI BADEDE I STILLEHAVET HER

Efter et par timer i det dejligt varme vand kører vi afsted for at nå vores næste punkt på dagens plan. Vi skal på sejltur for at se delfiner.

Først når vi dog forbi en fiskerestaurant, hvor vi får lidt godt at spise. Vi finder båden, og vi er alene med Kaptain Jim og kaptajnens kone, Cindy. Vi sejler ud i deres lille sejlbåd. Alle får lov at styre, så det er en rigtig god oplevelse. Delfiner ser vi – men ikke mange, men det kan ikke tage glæden fra os.

Flat tire – og vejhjælp i Florida

Da vi endelig kommer i land, er vi ved at være godt brugte hele bundtet efter en lang dag med masser af sol, vand og frisk luft. Vel tilbage ved bæstet opdager vi til vores rædsel, at vi er punkteret. IKKE GODT!

Jeg ringer til Cruise America fra en surfer-butik, der ligger tæt ved, og de lover, at der nok skal komme hjælp. Vi er lidt skeptiske, for mon de kan finde os? Det er efterhånden blevet mørkt, men vi sidder i camperen og prøver at bevare humøret oppe. Vi venter i tre kvarter, og går så ud for at se, om der mon snart kommer nogen og hjælper os. Og sørme – der dukker to fyre op, der i mørke får skiftet vores hjul. Da alt igen virker, så siger de farvel, og kører igen. Vi betaler ingenting – det ordner Cruise America.

Man undrer sig nogen gange – men systemet virker åbenbart. Vi har i hvert fald ikke noget at klage over…

Series Navigation<< The Big Easy – revisitedSidste nat med bæstet >>
Var det nyttigt? Del denne post med dine venner

Jeg hedder Betina Skjønnemand, og jeg elsker at rejse. Jeg arbejder til dagligt som journalist på en lokalavis i Sønderjylland, og bruger det meste af min fritid - og alle mine sparepenge - på at rejse. Jeg har rejst rigtig meget i Frankrig, en del i USA og ellers besøgt en lang række europæiske storbyer,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *